Historien om den lille Rødhætte

Nogen der kan give mig en redegørelse af Georg Brandes "Historien om den lille Rødhætte" og sange "Socialisternes march"?

Tekst 1: Georg Brandes: Historien om den lille Rødhætte (artikel) (November 1871)
Der var engang en lille fri Tanke. Da den i Almindelighed gik med en rød Hue, blev den kaldt for
den lille Rødhætte. En smuk Dag, da dens Stedfader, Samfundet, tænkte paa at foretage en og anden
Forandring i Huset, sagde han til den lille Rødhætte: "Gaa, mit Barn, gaa hen og se, hvorledes din
Bedstemoder Friheden har det, og bring hende en styrkende Drik i denne lille Krukke".
Den lille Rødhætte begav sig straks paa Vej for at hilse paa sin Bedstemoder. Men idet den
gik igennem den mørke Skov, mødte den gamle Oppositionspresse, der spurgte den, hvor den gik
hen. Det stakkels Barn, som ikke vidste, at det er farligt at indlade sig med Ulvene, sagde til den:
"Jeg gaar hen for at se, hvorledes Bedstemoder har det, og bringe hende en styrkende Drik
i denne lille Krukke."
"Godt", sagde Ulven; "jeg vil netop ogsaa besøge hende."
Nu var det imidlertid allerede flere Aar siden, at Ulven havde ædt den gamle
Bedstemoder. Den løb da hurtigt i Forvejen, lagde sig i Sengen og ventede paa den lille Rødhætte,
der noget efter kom og bankede paa Døren og traadte indenfor.
Den lille Rødhætte blev meget forundret ved at se, hvorledes hendes Bedstemoder saa ud,
naar hun var afklædt. Hun sagde til hende:
"Bedstemoder! hvilke lange Arme du dog har!"
"Det er for bedre at kunne frelse Samfundet fra samfundsopløsende Bestræbelser, mit
Barn!"
"Men Bedstemoder! hvilke lange Ben du dog har!"
"Det er for bedre at kunne kæmpe til sidste Mand, mit Barn!" "Men Bedstemoder! hvilke
lange Øren du dog har!"
"Det er for bedre at kunne høre Prædikenen om Søndagen, mit Barn!"
"Men Bedstemoder dog! hvilke store Tænder du har!"
"Det er for bedre at kunne æde dig."
Og idet den sagde dette, kastede den slemme gamle Ulv sig over den lille Rødhætte, kvalte den og
aad den.

Oppositionspresse: Brandes sigter til avisen "Fædrelandet", der fra at have været en oppositionel avis, der kæmpede for indførelsen af en fri forfatning i 1849 blev en systembevarende, Højre-tro avis under den parlamentariske krise efter nederlaget i 1864.
 

--------------------------------

Tekst 2: Socialisternes March, er en socialistisk kampsang fra nytår 1871 af den danske digter Ulrich Peter Overby og med musik af Christian Joseph Rasmussen. Sangen blev skrevet til den nystiftede danske afdeling af Arbejdernes Internationale. Rasmussens melodi var oprindeligt komponeret til en katolsk lejlighedssang.
Socialisternes March
Snart dages det, brødre, det lysner i øst,
til arbejdet fremad i kor!
Man håner den fattiges eneste trøst:
Vor ret til at leve på jord.
Man deler vor frihed, beskærer vort brød.
Til arbejdet, liv eller død!

Årtusinders åg på vor nakke blev lagt,
vi bar det og tav i vor nød,
men er vi de mange, så være det sagt:
Vi fordrer det daglige brød.
Samdrægtige går vi i sorg og i nød
til arbejdet, liv eller død!

Til trælle i sind og til slaver af guld
den voksende slægt fostres frem,
og jorden så aldrig så usselt et kuld
som det, der på den nu har hjem,
thi lykken må visne ved tryglen om brød.
Til arbejdet, liv eller død!

Vor arne er kold, og vort hjem kun et skjul
for trængsler og tvedragt og savn,
vor idræt man fængsler i bur som en fugl
og kaster foragt på vort navn.
Os levnes kun hadets den ulmende glød.
Til arbejdet, liv eller død!

Rigmændene fodres ved arbejder-slid,
og præsterne fører os frem
til pøle af svovl på den yderste tid,
om ikke vi ofrer til dem.
Vi bygger en guldgrav, tyranner! for brød.
Til arbejdet, liv eller død!

Det knager i samfundets fuger og bånd,
lad falde, hvad ikke kan stå!
Men ræk mig, o broder, din barkede hånd,
før i løgn og af sult vi forgå,
en bygning vi rejser til skærm i vor nød,
til arbejdet, liv eller død!