Side 2 - Hvad skal du efter gym?

Det kan da ikke passe? Alle finder da økonomi spændende! Ja, eller næsten da.

Jeg håber, du får valgt noget, du finder interessant. Men du har ret, der er alt for mange spændende valgmuligheder. Men lad os ikke klage. :-)

Ja jeg siger heller ikke at jeg ikke finder økonomi spændende. Jeg siger bare at du bedre kan lide økonomi som fag og interesseområde end jeg.
Mange tak. Det håber jeg da også på, ellers må jeg tage et sabbat-år. Det er jo alternativet. Men uanset hvad jeg kommer til at læse, søger jeg nok til AU, hvis altså det kan læses der.

Det lyder godt!

AU rocks :p

#21: Jeg synes nu ikke, at økonomi er særligt spændende.

#18: Du skal da være fysiker. :)

#25
Haha, det siger min kæreste også, at jeg skal være, eftersom han selv er det ;)

#26: Nu er vi to, der mener det. Så kom igang og få dig indskrevet på IFA i Århus.

Hmm, jeg kan ikke komme ind. Jeg har kun haft fysik C og jeg har ikke ligefrem tænkt mig at læse op på noget, som tingene ser ud lige nu. Men det kan da godt være ;)
Som før sagt er der mange muligheder og de fleste muligheder er endnu åbne.

økonomi på AU... så er spørgsmålet bare om det bliver nu til sommer eller næste sommer.. (:

Hvad er der så spændende ved økonomi? :s

De vil garanteret spørge om det noget af det samme:
Hvad er der så spændende ved fysik?

#31: Det vil I dødelige slet ikke forstå. :) :P

#32 Jeg tror at jeg er en af de dødelige, der forstår det lidt bedre end andre, eftersom min kæreste gerne fortæller om fysik og dens mangfoldigheder.

#18 Jeg synes også du skal læse fysik. Der er alt for få piger på IFA! :P

Ang. dansk på universitetet: Det er på ingen måde den sikre arbejdsløshed! Tværtimod - udover at være sikker på ansættelse som gymnasielærer, som der er mangel på (noget jeg i øvrigt ikke har i sinde), så er mange virksomheder i det private erhvervsliv på udkig efter cand.mag'er som eksempelvis dem fra danskstudiet, fordi de ønsker folk, der kan se anderledes på tingene. De analyse- og fortolkningsredskaber man danner sig på universitetet er, selvom de er meget teoretiske, også meget efterspurgte på arbejdsmarkedet, fordi det tillader én at tænke uden for boksen. Hvis man oven i købet supplerer med et sidefag som kommunikation, er mulighederne ikke dårlige, og jobmulighederne meget spændende. Det er i hvert fald hvad jeg har erfaret, efter at have undersøgt tingene.

Rune

Rune

Mulighederne for humanister er ikke så gode som du vil gøre dem til. Denne akademiske faggrupe har kronisk højere arbejdsløshed, end alle andre grupper. Lønningerne er også markant lavere. Mht. gymnasiet er det heller ikke for godt. Der kommer ikke til at mangle synderligt mange cand magere de næste 10 år, i hverken dansk, engelsk eller historie. Det er kombinationen matematik/fysik som der kraftigt efterspørges.

Det er en skrøne at virksomheder efterspørger en masse humanister der kan tænke "uden for boksen". Du skal primært være møde stabil, og kunne lave din opgaver til tiden, for at du kan bevare ansættelse. Mange akademikere laver en masse kedeligt rutinepræget kontor arbejde. Sådan er vilkårene nu engang. Det giver brød på bordet, men arbejdsmarkedet kan desværre også være ret kedeligt for mange mennesker. I hverfald de første år, indtil du har bevist at du kan mestre de grundlæggende ting. 

Hvis du vil have ansættelse i en virksomhed er mit råd, at du som det allermindste tager et sidefag i økonomi (eller lignende). Mange virksomheder vil gerne have at deres humanister også ved noget om driftsøkonomi og organisation/ledelse. Ellers er der bare endnu mere du skal lære fra bunden af.

#3 Hvorfor ikke nanoteknologi på KU?

Drakonia

Du skrev, at "Mulighederne for humanister er ikke så gode som du (red. Rune) vil gøre dem til. Denne akademiske faggrupe har kronisk højere arbejdsløshed, end alle andre grupper"
Det er korrekt, at der ikke er den massive mangel på arbejdskraft, som man på det seneste har set inden for en række faggrupper. Dog kan det siges, at mange af disse faggrupper også til en vis grad er styret af konjunkturer. Når der bliver brugt mange penge i det danske samfund, er der brug for mange forskellige faggrupper. Når der derimod ikke bruges så mange penge, så ændre situationen sig. Derfor vil mange faggrupper (bla. en række forskellige typer ingeniører) ikke have den massive mangel på arbejdskraft, som man tidligere har set.
Gymnasielærer er derimod ikke styret af konjunkturer, da der altid er elever, som skal undervises. Derudover viser Undervisningsministeriets tal, at i perioden frem til 2015 forventes elevtallet i gymnasiet at vokse med mindst 10 procent samtidig med, at mere end en fjerdedel af lærerne går på pension.
Det er ikke kun gymnasielærer inden for matematik og naturvidenskabelige fag, som går på pension, men det er generelt. Dette vil naturligvis skabe en øget efterspørgsel. Derfor kommer jobmarkedet for gymnasielærer ikke til at se dårligere ud - tværtimod. Endvidere bruger det private erhvervsliv i stigende grad cand. mag.'er til forskellige opgaver. Der er selvfølgelig en række fag, hvor der er faldende tilgang af studerende - det er fag som tysk, filosofi, russisk og lignende. Det er dog de helt specielle fag, ved mere almindelige fag som dansk, samfundsfag, matematik, fysik osv. kan man se frem til mangel på gymnasielærer. 

Endvidere kan jeg ikke støtte dit råd om, at man bør tage økonomi på sidefag. Mulighederne for efteruddannelse inden for økonomi er rigtig gode. Det er de derimod ikke inden for dansk, samfundsfag og lignende. Det vil sige, at man altid kan efteruddanne sig inden for økonomi, mens det er betydeligt mere besværligt inden for andre fag. Dette bør man tage med i overvejelserne.  

Endeligt skriver du, at lønningerne er markant lavere?
Markant lavere i forhold til hvad? Det er korrekt, at hvis man kigger på en række videregående uddannelser, så får en gymnasielærer en lavere gennemsnitlig løn. Dog skal det også sige, at arbejdstiden er markant lavere, ferierne er markant længere, vilkår for barsel, pension og lignende er markant bedre.
Hvis man regner lønnen ud i timer, så er timelønnen som gymnasielærer ganske høj, også i forhold til mange der er privat ansat med en arbejdstid på 45 timer.

Roman Garcia (og Rune)

Alle faggrupper er styret af konjonkturer i en vis udstrækning. Vil man undgå konjunktur følsomhed i forhold til stilling, så skal man satse på et arbejde  i det offentlige. Når jeg skrev at humanister har kronisk højere arbejdsløshed, er det fordi at den højere arbejdsløshed er strukturelt betinget. Dvs. på trods af konjunkturerne, har de stadig ret høj arbejdsløshed sammenlignet med andre akademiske faggrupper.

Går du ind under uddannelsesguiden.dk , og slår op under "jobudsigter for humanister", samt "jobudsigter for gymnasislærere", kan du konstatere at arbejdsløsheden for humanister som ikke har hovedfag i klassiske sprog, tysk eller fransk, er gennemsnitligt mindst 10%. Dvs. 10% selv efter du har korrigeret for konjunkturarbejdsløshed. Når det gælder gymnasislærere er situationen noget bedre, men der tales kun om en mindre stigning i efterspørgslen af kandidater i dansk, engelsk og historie. Særligt fordi at produktionen af humanister de senere år , har været meget høj. Hvis man derfor satser på at blive gymnasilærer i dansk, engelsk eller historie, er jobudsigterne rimelige. Hverken specielt gode eller dårlige. Hvis man derimod bliver cand mag i nævnte fag, men ikke satser på gymnasielærer vejen (hvilket var noget Rune ønskede), er jobudsigterne mindre gode. Der "skal kæmpes mere", som uddannelses guiden skriver.

Lønnen er markant lavere relativt til andre akademiske faggrupper, som er dem man almindeligvis sammenligner med. Du nævner en række frynsegoder forbundet med gymnasislærer jobbet, og en høj løn når man sammenligner med undervisningstiden. Hvad angår ferierne, er det selvfølgelig rigtigt nok. Folkeskole, og gymnasielærere har lange ferier. Påstanden om den høje løn relativt til arbejdstiden, er jeg lidt mere skeptisk overfor. Lærere skal ud over deres undervisnings tid også bruge mindst ligeså lang tid på  forberedelse, læg dertil en del administrativt arbejde, i form dokumentering, læseplaner, lærermøder osv. Arbejdstiden bliver nok ikke særligt meget lavere end en almindelig 37 timers arbejdsuge.

Du mener desuden ikke at man skal tage sidefag i økonomi, da efteruddannelses mulighederne er gode på dette område. Det er selføgelig rigtig nok at det er lettere at efteruddanne sig på virksomhedens regning, i driftsøkonomi og ledelse, end i dansk og engelsk. Økonomi, i en aller anden variant, er dog det fag som flest virksomheder efterspørger. Dvs. det er en glimrende adgansbillet til arbejdsmarkedet og job. Særligt de første par gange man skal søge arbejde. Desuden har man altid mulighed for at læse humanistiske fag på åbent universitet, på aften skole, hvis det er det man ønsker senere hen. For øvrigt langt billigere og overskueligt i forhold til at læse en HD.  HDen bliver af samme årsag også kaldt "skilsmisse studiet", netop på grund af at den er så tids og arbejdskrævende.

Til især Drakonia og andre...

Hvis man er en dygtig humanist er der ALTID arbejde og gode lønninger at opnå. vejen er måske mere kringlet...

bare fordi man læser økonomi kan man ikke sikre sig mod rutinepræget arbejde eller arbejdsløshed og lav løn... det handler i lige så høj grad om evner...

Jeg vil selv læse økonomi af interesse - ikke pga. lønnen... Hvis man ikke vælger med hjertet bliver det mange kedelige år på uni... vi har teknokrater nok i samfundet, og uden humanisterne vil vores samfund blive værdiløst og tomt...