Side 3 - Hvad skal du efter gym?

#40 Det har jo alle dage været sådan, at der har været arbejde til de dygtigste inden for alle fagområder. Det er jo ikke så mærkeligt. Spørgsmålet er så, om det udbudte arbejde er interessant. Jeg har hørt om humanister (filosoffer blandt andet), der sidder i mellemstillinger hos kommuner og laver administrativt arbejde, hvilket nok ikke just er en ønskestilling, hvis man interesserer sig for filosofiske idéer. Faktisk lyder det relativt trivielt. 

# 41

Det er korrekt, at der er nogle fra de fag, hvor der ikke længere er særlig stor søgning af elever. Som følge heraf må man selvfølgelig finde andre områder, hvor de kan arbejde. Det er, som du også nævner, relevant for personer, der har læst filosofi, og det bliver også i stigende grad relevant for personer, der har læst tysk. Dette betyder selvfølgelig, at man skal finde andre "græsgange", og jeg vil give dig ret i, at det nok ikke er det mest spændende at sidde i en mellemstilling hos en kommune, hvor arbejdet kan være meget meget trivielt. Det er jo ikke det, man har uddannet sig til. Dette arbejder vil man naturligvis hellere overlade til økonomer og andre faggrupper, som har uddannet sig til disse stillinger :-)
 

#8 Jeg kan godt lide den absurde kombination af kemi, fysik og biologi ;)

#40 mon dog ;)

Ganske rigtigt er min fremtidshensigt ikke at blive gymnasielærer, men det overrasker mig at høre, hvor 'kedelige' fremtidsudsigterne for denne gruppe, i følge Drakonia, er. Det er også rigtigt, at jeg nok har set en anelse mere optimistisk på mulighederne som uddannet cand.mag i dansk, end du (Drakonia) giver udtryk for jf. tallene.

Jeg er dog stadig af den overbevisning, at gode humanister stadig er gode afsæt på arbejdspladser inden for den private sektor. Det er klart, at man som humanist (grundet de 'kroniske dårlige vilkår'), ikke bare bør regne med at få rakt det bedste og mest spændende job med det samme. Men samtidig vil jeg stadig mene, at man, med god praktisk erfaring bag sig, og en relevant specialisering stadig har rigtigt gode vilkår. Jeg har hørt om mange humanister, der faktisk ikke lever op til dette, netop fordi de ikke har overvejet vigtigheden af at tage de rette valg i forhold til en fremtidig færden på jobmarkedet. Dette kan for eksempel - som også nævnt - være et sidefag som erhvervsøkonomi, samt en specialisering inden for kommunikation.

Når dette er sagt, må jeg jo nok også erkende, at jeg - såfremt jeg vælger dansk - bliver nødt til at arbejde hårdt, hvis jeg vil undgå at ende i det offentlige. Derfor har jeg også haft andre uddannelser i overvelselse. Jeg begynder faktisk mere og mere at hælde til CBS' kommunikationslinje "HA(kom.)", der jo meget klart er målrettet mod det private erhvervsliv, og som endvidere indeholder et erhversøkonomisk aspekt, som led i virksomhedsforståelsen.

Hvis man valgte denne linje, kunne man jo altid overbygge med for eksempel en cand.mag - eller omvendt. Hovedsagen er bare, at humaniore er det, jeg på nuværende tidspunkt brænder mest for (selvom jeg da stadig skal indrømme, at jeg til tider tvivler - der er jo så mange andre uddannelser, der også er interessante inden for f.eks. det samfundsfaglige fakultet..).

Hvad ville I sige - ville det virke fornuftigt at tage en HA(kom.)? Hvis nogen, der læser dette, tilfældigvis skulle være igang / have færdiggjort denne uddannelse, vil jeg meget gerne høre fra jer :-)

Rune

Rune, Roman, abk, Sherwood

Ja det er ikke fordi at jeg nødvendigvis vil male fanden på væggen. Men tro mig, når man endelig står på arbejdsmarkedet og skal igang med at søge arbejde som frisk uddannet, er man glad for at man kan skrive økonomi, jura eller andre tekniske fag på sit CV. Pt, kan det godt være at du er ligeglad med lønnen, men når du nu engang overvejer at få en kone og stifte familie, får det en helt anden og nærværende betydning. 

Rune

"Hvad ville I sige - ville det virke fornuftigt at tage en HA(kom.)? Hvis nogen, der læser dette, tilfældigvis skulle være igang / have færdiggjort denne uddannelse, vil jeg meget gerne høre fra jer :-)"

Jeg ved desværre ikke så meget om denne linje, men CBS har en lang række uddannelser af typen erhvervsøkonomi kombineret med fag X. Her i blandt kommunikation. Jeg syntes umiddelbart at denne kombination lyder rigtig god. Den lader til at være et rigtig godt kompromis mellem fornuft og følelse. Når det samtidig er erhverslivet som du mest interresserer dig for, syntes jeg det giver rigtig god mening.

Spørgsmålet er så bare om CBS er et miljø du kan finde dig til rette i. Det er nok ikke andre muligheder end at prøve det af.

I andre

Hvad angår det at læse filosofi... Har jeg selv læst dette fag i tidernes morgen. Det var spændende langt hen af vejen, men blev i længden en brødløs levevej,  og derfor valgte jeg at skifte karriere før jeg blev alt for gammel. Jeg var glad for min tid på filosofi, men har ikke fortrudt at jeg i sin tid skiftede. Det er fint nok at læse fag som filosofi, film og medievidenskab, historie, osv. Men det er typisk et fag man læser som sin hobby, og sjældent noget man kan leve af professionelt. Der er få PHdere indefor humaniora og gymnasielærer gangen bliver så eneste realistiske alternativ. Hvis man vel og mærke ikke har valgt små fag som filosofi og film og medievidenskab, for så bliver dette også svært. Derfor havner mange humanister med et kedeligt kontornusser job i forvaltningen. Samtidig kan de kigge sig over skulderen, og konstatere at økonomen og juristen lettere kan komme til tops i ledelsen og få ansvar og indflydelse. 

Helt generelt, er der mange kedelige akademiker job på arbejdsmarkedet. Økonomer, jurister og ingeniører har bare som færdiguddannede flere valgmuligheder. Disse uddannelser er bare en langt bedre adgangsbillet til et langt bredere arbejdsmarked. Der i blandt en markant højere løn.

Drakonia:

Jeg ved ikke om jeg missede det, men hvad er du selv i gang med at uddannelse lige pt. (eller hvad har du færdiggjort)?

"Helt generelt, er der mange kedelige akademiker job på arbejdsmarkedet. Økonomer, jurister og ingeniører har bare som færdiguddannede flere valgmuligheder. Disse uddannelser er bare en langt bedre adgangsbillet til et langt bredere arbejdsmarked. Der i blandt en markant højere løn."

Jeg skal ikke kunne sige noget om økonomer og jurister, men jeg mener også at du gør ingeniørverdenen for rosenrød. Der er rigtigt mange ingeniøre i Danmark, som laver ganske kedeligt og trivielt arbejde, der ikke er meget mere ophidsende end en filosof i offentlig forvaltning. Vi er trods alt et lille land og indenfor mange områder er der mellem 0 og 2 virksomheder på landsplan der har noget der bare minder om udvikling/forskning. Mulighederne for at få et fagligt spændende job i det private er ganske givet større end for humanister, men det vil i mange tilfælde være umuligt i Danmark. Et job som gymnasielære kan meget vel være på et lige så højt fagligt niveau som en pæn del af de ingeniørjob der findes i dette land. Hvis man er villig til at forlade landet er sagen selvfølgelig en anden, men ingeniørvejen er på ingen måde en garanti for ikke at ende i et "kedeligt akademiker job".

Drakonia

Du skrev:
"Derfor havner mange humanister med et kedeligt kontornusser job i forvaltningen."
Der sidder væsentlig flere økonomer og jurister og laver kedeligt sagsbehandlingsarbejde i forvaltningen end humanister. Hvis man helt vil undgå triviel sagsbehandlingsarbejde i en vis periode, så er det bedre helt at holde sig fra uddannelserne som jurist og økonom, da mulighederne for at havne i disse job er bedre, end hvis man har en uddannelse som cand. mag. 

Endvidere skriver du:
" Der er få PHdere indefor humaniora "
Dette er ikke korrekt - der er forholdsvis flere Ph.d.'ere hos humaniora end hos samfundsvidenskabelige uddannelser.

 Endeligt skriver du:
"Helt generelt, er der mange kedelige akademiker job på arbejdsmarkedet. Økonomer, jurister og ingeniører har bare som færdiguddannede flere valgmuligheder. Disse uddannelser er bare en langt bedre adgangsbillet til et langt bredere arbejdsmarked."
Jeg ved ikke, hvor meget du kender til jobmarkedet hos jurister og økonomer, men du glemmer, at langt hovedparten af de ansatte hos forvaltningen er jurister, økonomer og så selvfølgelig HK'ere. De der laver sagsbehandling i det danske samfund vil altså ofte være jurister, økonomer og andre lignende faggrupper - ikke cand. mag.'er. Og det med den markant bedre løn, så vil jeg stadig give dig ret, at man kan få mere i løn som økonom end cand. mag. i dansk, men så kræver det flere timer, dårligere pension, dårligere muligheder for barsel, kortere ferie, så når du snakker om familie, så må det vel siges, at de nævnte elementer reelt betyder mere end en høj løn - er du ikke enig?

Rune

Jeg er ved at færdiggøre kandidat delen på økonomi på KU.

Så må du da kende til alt det trivielle sagsbehandlingsarbejde, som mange økonomer arbejder med. Specielt i København, hvor langt hovedparten af statsapparatet er placeret.

Roman Garcia og Blackduck

Min pointe er ikke at jeg vil gøre hverken ingeniør, økonom eller jurist  arbejdet rosenrødt. En del af disse kandidater havner i kedelige stillinger. Statistikerne taler imidlertidigt sit tydelige sprog. Disse faggrupper (og for den sags skyld også cand merc) får markant højere løn, har klart mindre arbejdsløshed, bliver oftere ledere, og har et mere alsidigt arbejdsmarked, både privat og offentligt at søge på.

Blackduck

"Vi er trods alt et lille land og indenfor mange områder er der mellem 0 og 2 virksomheder på landsplan der har noget der bare minder om udvikling/forskning. Mulighederne for at få et fagligt spændende job i det private er ganske givet større end for humanister, men det vil i mange tilfælde være umuligt i Danmark."

Indenfor nogle områder, ja der er mulighederne ganske snævre, når det gælder ingeniør forskning. Hvis du imidlertidigt ser på antal ingeniører som tager erhvervs PHdere er tallet meget højt, og i kraftig vækst. Jeg kender personligt flere ingeniører som har taget PHD, eller er igang med det. De er kommet væsentligt lettere til det end de par humanister jeg kender. Samtidig er de blevet headhuntet til gode stillinger efterfølgende.Indenfor områder som biotek og mediko teknik og software udvikling, er mulighederne endog fremragende i DK. Selv med den forestående recession taget i betragtning. Det samme kan siges om sundhedsvidenskab, her er mulighederne også rigtig gode for PHD. Imidlertidigt vil mange læger hellere ud at arbejde, og score kassen, end at læse PHD til en skaldet løn på knap 23000 kr. per måned over 3 år.

Roman Garcia

Du har ret i at det ikke er oplagt for mange humanister at søge arbejde indenfor forvaltningen. Der er imidlertidigt en andel der havner her. Særligt efter de har brugt en masse tid på at søge stillinger som de har svært ved at få. Min pointe er, at dem som havner i forvaltningen, ofte har dårligere muligheder for avancement ed jurister og økonomer. Når det så er sagt, er den offentlige forvaltning langt fra det værste sted for humanister at havne. Her kan de udemærket bruge deres kompetencer. Hvad angår jurister og økonomer(djøffere), havner de i stigende grad i det private. Tendensen vil nok afmattes lidt i nærmeste fremtid pga. finans krisen. Men godt og vel halvdelen bliver pt. privat beskæftiget. Så jo, mulighederne er ikke så tossede med disse uddannelser.

Mange humanister arbejder  imidlertidigt deltid i ad hoc stillinger eller undervisnings eller konsulent stillinger. Uden at jeg tør sige det med sikkerhed, men et hurtigt blik på arbejdsløshedsstatistikkerne, tyder på at mange af dem har høj risiko for at blive marginaliserede på arbejdsmarkedet.  Deres arbejdsløshed som nyuddannede er ret høj, hvilket er en ekstra omkostning  man skal medregne når man tager den slags uddannelse.

"Dette er ikke korrekt - der er forholdsvis flere Ph.d.'ere hos humaniora end hos samfundsvidenskabelige uddannelser."
 

Jo det er korrekt , når du sammenligner med natur og sundhedsvidenskab. Nu har jeg aldrig påstået at mulighederne for forskning indenfor samfundsvidenskab er gode. De er groft set lige så dårlige som humanisternes. Pointen er at djøfferne har langt bedre mulighed for at søge arbejde andet steds. Jurist og økonom studiet er typisk karriere studier. Ikke studier man typisk gennemfører for at få lov til at forske.

Humanister vil typisk søge PHdere i vid udstrækning. Forskningsmidlerne er små, og konkurrencen bliver ofte hård. Eftersom der er få penge i PHD kassen  på de lokale institutter. Mit indtryk er derfor at nepotismen er stærkt udbredt på dettte område. Jeg kender selv et par humanister som har søgt disse stillinger, det var et nåløje de skulle igennem. De endte i begge tilfælde uden success, på trods af gode karakterer, et veldokumenteret projekt, og alsidige alternative kvalifikationer. Til gengæld blev 2-3 år spildt på at søge dette fata morgana. Helt spildt er det vel ikke, men nogen dans på roser kan det ikke siges at have været.

I forlængelse af jeres diskussion... hvad skal man så læse for at få et arbejde, der er sjovt og spændende og relevant for ens uddannelse?

Det kommer an på dine interesser. Synes du at nogle humnaistiske fag er spændende, så vælg de humnaistiske fag.

Hvis du synes økonomi, kontorarbejde og lignende er sagen, så vælg økonomi.

Derfor afhænger det udelukkende af dine interesser, og du må gøre op med dig selv, hvilken faggruppe du ønsker at tilhører i ca. 35 år.

Hvad var det du lavede Roman Garcia? :)

Name of the game = Law

Tandra

Det afhænger helt klart af dine interresser. Personligt syntes jeg at humaniora er det sjoveste i verden. Desværre er der ikke så meget arbejde i det. Med mindre du går målrettet efter at blive gymnasilærer. Derfor valgte jeg senere hen at skifte.

De fleste humanister har valgt med hjertet, men betaler ofte en høj pris for dette valg senere hen. Det er nemlig ikke mange der har mulighed for at beskæftige sig med humaniora professionelt, efter endt udannelse.

Jeg vil derfor anbefale dig at vælge noget der kombinerer interresse med et fornuftigt valg. Hjertet skal være med når du vælger, men helst ikke så meget at hjernen falder ud. :)

Så høj er prisen ikke for at være humanist. Som du selv siger, så er det et spændende område, og jeg er sikker på, at langt hovedparten af humanisterne trives meget fint.

Som jeg tidligere har nævnt flere gange, så er de fleste humanister også i job, hvor timeantallet ofte ikke overstiger 37, hvor man har rigtig gode vilkår for barsel, gode pensionsmuligheder, en klart acceptabel løn og lange ferier. Sådan en kombination har de færreste økonomer og jurister.

Men tag og kig lidt på arbejdsløshedstallene og fremtidsudsigterne for humanister, så vil du sikkert se, at det ikke ser så dårligt ud. Det er selvfølgelig ikke nede på 1 % arbejdsløshed som hos økonomerne og justisterne, men det er derimod heller ikke skræmmende. Derfor vil man sagtens kunne sige, at et valg af et humanistisk fag kan karakteriseres som et valg med både hjerne og hjerte.

Derudover kan det siges, at de fleste humanister ofte får en mere afvekslende hverdag end de fleste økonmer har, og dette er jo også værd at tage med i udregningen forud for valg af uddannelse.

Roman Garcia og øvrige uddannelsessøgende

Jeg tager hatten af for din ukuelige optimisme. Måske syntes jeg dog at du tegner et for rosenrødt billede af humanisternes fremtidsudsigter. Der lader til at være en pæn andel af dem som havner i perferien af arbejdsmarkedet. Ikke særligt tiltrækkende vil jeg mene.

"Som jeg tidligere har nævnt flere gange, så er de fleste humanister også i job, hvor timeantallet ofte ikke overstiger 37, hvor man har rigtig gode vilkår for barsel, gode pensionsmuligheder, en klart acceptabel løn og lange ferier. Sådan en kombination har de færreste økonomer og jurister."

Hvad jeg også nævnte tidligere, beror disse frynsegoder og attraktive arbejdsforhold på, om du er ansat offentligt eller privat. Det er bestemt ikke en lille andel jurister og økonomer der er offentligt ansat, næsten halvdelen pt. Lange ferier beror ligeledes på om du arbejder som lærer. Dette er der selvfølgelig en del humanister der gør. Når man alt i alt skal gøre det op, er det også den eneste fordel de har, relativt til djøfferne. Hvis de vælger det offentlige, og her kan djøfferne sagtens få arbejde uden problemer, har de derfor samme arbejds vilkår som humanisterne.  Hvad man syntes om arbejdets indhold, er en mere personlig sag. Sagsbehandling og økonomistyring er ikke de facto kedeligere end fx. undervisning. Undervisning kan også sagtens være frustrerende og monotont arbejde. Så lad os bare sige at dette er en smagssag.

Hvad der dog er der afgørende forskel er 1) humanisterne har en  markant lavere livstidsindkomst. 2) De har ligeledes en meget højere arbejdsløshed.

Særligt de små humanistiske fag, så som filosofi, religion, filmvidenskab osv., har en arbejdsløshed på ca. 20%. For en nyuddannet kan du roligt gange dette tal med 2. For større fag som engelsk og dansk ligger den på over 10%. Sammenligner man med jurister og økonomer har disse en ledighed på ca. 2-3%.

På Uddannelsesguiden.dk, under "jobudsigter for humanister" , ligger følgende udgivelse, som dokumenterer det påståede;

http://www.akf.dk/udgivelser/2004/pdf/akademikere.pdf/

Mit råd vil derfor være, i det aller mindste, at undgå at gøre de små fag som filosofi, religion, etnologi osv. til sit hovedfag.

Tak for jeres svar. Det er helt klart en vigtig diskussion I har gang i. Jeg tror flere i Europa (eller lande, hvor uddannelse er gratis) vælger uddannelse efter interesse frem for senere jobmuligheder. Så det er i det mindste positivt. Men samtidig tror jeg også, at man kan "lære at elske sit fag." Når man får viden om noget, så bliver det automatisk mere interessant at få mere viden om det etc. I gym er det jo ofte sådan, at en yndingsfag er det, man er bedst til. Så der er helt sikkert et hønen-eller-ægget-spørgsmål gemt derinde et sted!

Når det er sagt, så overvejer jeg selv noget i stil med biokemi- eller -teknologi, og der er jobudsigterne vist fornuftige nok. Jeg har i hvert fald ikke en risiko for at ende som gymlærer :)