Studievalg og videregående studie

DL 6-17-5, 5-8-12, 5-7-4 eller Rvl § 19, stk. 2?

08. januar 2009 af fatternondus (Slettet)

Vedr. Familie- og arveret

Jeg har været en del fraværende fra starten på mit studie, fordi jeg gik med overvejelser om at droppe ud - derfor har jeg ikke overværet de forelæsninger, m.m. jeg burde. Jeg har dog valgt at gå op til fam./arv-ret eksamen her i januar alligevel - jeg kan ikke rigtig tabe noget alligevel. Det er dog ikke det, det skal handle om.

Jeg sidder og læser op, og kan ikke rigtig se hvornår man anvender DL 6-17-5, 5-8-12, 5-7-4 (vindikations-sætningerne) frem for Rvl. § 19, stk. 2 og vice versa? Går de to lovregler ikke ud på det samme, med den forskel, at man via § 19 kan få en retshandel omstødt og Danske Lov kan få; aktivet leveret tilbage?

Håber alle er kommet godt ind i det nye år!


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. januar 2009 af Roman Garcia (Slettet)

Reglerne i Danske lov er den generelle grundsætning om vindikation.

Reglerne i RVL § 19, stk. 2 vedrører kun forholdet inden for ægteskabet - altså når en ægtefælle uberettiget sælger genstandene videre. Der er forskel mellem Danske Lovs regler og reglerne i RVL, da reglerne i RVL er underlagt en række begrænsninger. Det er f.eks. ikke alle ejendele, som er omfattet af § 19, stk. 2.

Derfor kan det siges, at reglerne i DL danner grundlaget for den mere præciserede reglen i RVL.


Skriv et svar til: DL 6-17-5, 5-8-12, 5-7-4 eller Rvl § 19, stk. 2?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.