Kemi
Hjælp..
Hej allesammen. Jeg håber der er en, der kan hjælpe mig med denne opgave. Jeg ved ikke helt, hvilke formler jeg skal bruge.
Men sådan lyder opgaven :
Der haves 10,0 mg bromid-ioner i en opløsning, og der tilsættes så meget sølvnitrat til opløsningen,
at al bromid udfældes. Følgende reaktion sker:
Ag + (aq) + Br - (aq) → AgBr (s)
a) Hvor mange mg sølvbromid dannes?
b) Hvor mange mg Ag + (aq) skal anvendes?
På forhånd tak
Svar #1
15. februar 2009 af Darwin (Slettet)
#0. Hej.
Du skal benytte relationen:
n = m/M
...hvor n er stofmængden, m er massen af stoffet og M er stoffets molarvægt, som er ca. 107.9 g/mol for Ag+, ca. 79.9 g/mol for Br- og ca. 187.8 g for AgBr.
Samtidig skal du se, at x mol Ag+ reagerer med netop x mol Br- for at danne x mol sølvbromid.
Svar #2
15. februar 2009 af SophieTheOne (Slettet)
Jamen er det så ikke molarvægten der gælder i stedet for x?
Hvis ikke så ved jeg ikke, hvordan jeg skal regne dette ud.
Svar #3
15. februar 2009 af Darwin (Slettet)
Stofmængden n af Br-(aq) i blandingen er:
n = mBr- / MBr- = (10 mg)/(79.9 g/mol) = 0.125 mmol.
Ad a) Stofmængden af det dannede AgBr(s) er således også 0.125 mmol, da forholdet mellem Br-(aq) og AgBr(s) er 1:1, jf. reaktionsskemaet. Da molarvægten for AgBr(s) er 187.8 g/mol, er massen af det dannede AgBr(s):
mAgBr = MAgBr · n = (187.8 g/mol)(0.125 mmol) = 23.5 mg.
Ad b) Stofmængden af det anvendte Ag+(aq) er også 0.125 mmol. Da molarvægten for Ag+(aq) er 107.9 g/mol, er massen af det dannede Ag+(aq):
mAg+ = MAg+ · n = (107.9 g/mol)(0.125 mmol) = 13.5 mg.
Svar #4
15. februar 2009 af SophieTheOne (Slettet)
Når ok på denne måde. Ja jeg har haft det et par gange men nu sidder det fast med din gode forklaring.
Tusind tak.
Skriv et svar til: Hjælp..
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
