Samfundsfag

Det præsidentielle system vs. det parlamentariske

18. marts 2009 af Mevsen (Slettet)

Jeg skal argumentere for, at det præsidentielle politiske system (f.eks. det amerikanske) er mere demokratisk end det parlamentariske (f.eks. det danske).

Jeg er kommet frem til to argumenter, og mangler et sidste. Mine to argumenter er:

1) I det præsidentielle system er statsoverhovedet dirkekte folkevalgt.

2) Den danske regering har opløsningsret, og har altså dermed ret til at hjemsende folkevalgte medlemmer i folketinget, hvilket kan være en trussel mod demokratiet.

Jeg kan ikke komme på et sidste argument. Er det nogen, der kan hjælpe?


Brugbart svar (6)

Svar #1
18. marts 2009 af lkjhgf (Slettet)

Underforstået at du holder det danske system over for det amerikanske, kunne det også været et argument, at den amerikanske præsident ikke har mulighed for at udskrive valg, som den danske statsminister har det. Således er det ikke muligt at tilrettelægge valget så det falder på et særligt gunstigt tidspunkt.

Derudover kan præsidenten heller ikke sidde i mere end to perioder, så det er ikke muligt for regeringsoverhovedet at sidde i en menneskealder, som der er i Danmark.


Brugbart svar (2)

Svar #2
18. marts 2009 af FredeW (Slettet)

#0: Tænk på ideen om magtadskillelse.

Pas i øvrigt på med at skrive at regeringen har opløsningsret. Det er alene statsministeren, der har det.

Desuden kan præsidenten i nogle lande opløse parlamentet, men så er det ikke et rent præsidentielt styre.


Brugbart svar (4)

Svar #3
19. marts 2009 af Marko Stokic (Slettet)

Jeg har en opgave, (som jeg har fået 12 for) hvor jeg kort argumenterer for at det præsidentielle system er mere demokratisk end det parlamentariske :)

Jeg kan lægge den op her i aften, såfremt du skulle være interesseret?

~Marko


Brugbart svar (10)

Svar #4
19. marts 2009 af Marko Stokic (Slettet)

PS: koden til at bryde den kode er, at man skal tænke delstaterne i USA, som delstater (altså "lande" (stat) der er sluttet sammen i et fællesskab). Så giver det pludselig mening, at man ikke skal trække et parlamentarisk system ned over hovedet på dem. Det giver pludselig også mening med det geografiske princip.

Derudover skal man tænke i demokrati-former (deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, nærdemokrati og repræsentativs demokrati). Man bør altså  gøre sig klart, hvad det er for en demokrati form, vi i DK ynder (og hvilken mentalitet der ligger til baggrund for dette) samtidig med at man bør overveje demokratiformen i USA samt, ikke mindst, den bagvedliggende mentalitet ;)


Svar #5
21. marts 2009 af Mevsen (Slettet)

Okay, tusind tak for svaret, og undskyld jeg ikke har svaret før nu! Det lyder som om, du virkelig er godt inde i emnet! Det var en god forklaring til at bryde koden :-) Jeg vil meget gerne læse din opgave, hvis tilbuddet stadig gælder? I al fald var ovenstående forklaring til stor hjælp.

Jeg forstår dog ikke helt hvorfor det giver mening, at man ikke skal trække et parlamentarisk system ned over hovedet på USA, når man anskuer delstaterne som et fællesskab?


Brugbart svar (9)

Svar #6
22. januar 2012 af MixZer0 (Slettet)

Kan du lægge den opgave op, mangler hjælp til et sidste argument.


Skriv et svar til: Det præsidentielle system vs. det parlamentariske

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.