Mangler sporg fag?

Har kommunikation ikke noget med sprog at gøre? På linket du giver, står der jo også at man skal have et sprog udover engelsk, så relevansen af sprog er klar.

^{(Besides, stod det til mig, skulle man indføre krav om firsproglighed for at blive optaget på universiteternes sproguddannelser, det er ikke urimeligt at sprogstuderende har haft engelsk, tysk, fransk og latin. I den forbindelse er spansk bare et ligegyldigt modefag som folk vælger fordi de ikke vil have noget andet og de TROR det er let ... Men det har ikke noget med dit spørgsmål at gøre)}

Hey

Jeg står i samme situation. Ønsker læse virk.komm, men opfylder pt. ikke adgangskravene. Jeg har dog engelsk på A niveau, og mangler derfor endnu et fag på samme niveau.

Dette fandt jeg dog ud af sidste år, hvorfor jeg har brugt snart et helt år på at supplere min Hhx. Jeg afslutter derfor kurset til sommer, så jeg kan komme ind på uddannelsen.

Men til din information kan du ikke opnå de sproglige færdigheder/adgangskrav over en sommerferie, medmindre du følger et intensivt kursus.  Jeg har som sagt brugt et år på at nå dette niveau. Jeg tror også, man kan gøre det på et halvt år med flere ugentlige undervisningstimer.

Men hvis du tror, at uddannelsen ikke omhandler sprog, har du virkelig valgt forkert!!

Siger ikke at uddannelsen ikke har sprog i sig. Siger at der er mangler andre uddannelser som har samme mærkelige krav som ikke har en skid at gøre med sprog.

Jeg har også engelsk på A. Hvilket sprog har du suppleret med og hvornår blev du student fordi jeg har muligvis fundet en vej rundt om det her?

#1

Spansk blver brugt i flere lande end tysk, fransk og især latin gør, så at kalde det et modefænomen, det er måske lidt ....

0# Du kommer nok ikke uden  om at  tage spansk som gymnasial supplering i sommerferien.

#4

Det er muligt der er flere i verden der taler med den, men lad os tage tysk, Tyskland er en langt større handelspartner for Danmark end Spanien + Sydamerika. Udover det, så var min polemik et udtryk for krav om en ordentlig almen dannelse (som har værdi i sig selv), et begreb som er på vej ud til fordel for "erhvervsnytte" og alt mulig andet bæ. ;) Men jo, spansk er et modefænomen (i mangel på bedre ord ... Man kunne måske også kalde det et fravalgsfag ligesom samfundsfag ofte er - noget man vælger for at slippe for noget andet). Folk vælger spansk i gymnasiet primært for at slippe for tysk og andre sprog som har et image der emmer af "svært" og "kedeligt".

# 5: du siger at samfundsfag er et fravalgsfag?? ser du ingen nytte i dette fag eller hvad??

det spanske sprog er som nævnt før, et stort sprog og har haft en kæmpe udvikling indenfor de sidste 3 årtier. spansk er lige så svært som tysk og fransk. Rent grammatisk er det faktisk bygget op på samme måde som disse fag. personligt ser jeg det bedre, at folk kan spansk end latin, da latin ikke bliver brugt særlig megt mere. i grunden er det jo mest fag som medicin, jura og teologi der har det største behov for at kende dette sprog, og igen - kun til en vis grad. 

Hertil skal også tilføjes, at latin er et uddøende sprog på den gymnasielle uddannelse. Man kan simpelthen ikke få undervisning i det mere.   

Misforstå mig nu ikke, jeg synes latin er spændende, men man skal læse det for sin egen skyld, da det er personligt man opnår noget. jeg ville elske at lære latin, og jeg tror da gså jeg vil søge undervisning i det senere...

- til # 0: der er desværre ikkeså meget du kan gøre - opfylder du ikke de specifikke adgangskrav kan du ikke komme ind, men mon ikke det er muligt ved intens undervisning at nå adgangskravet, så vidt jeg kan forstå, handler det om at højne dit niveau fra B til A?? 

#6

Der kan bestemt være nytte i samfundsfag, det er desværre blot ikke derfor de fleste vælger det.

Og nej, JEG ved godt at alle sprog principielt er lige svære, men tysk har et image der emmer af sværhed hvad spansk ikke har, og dengang jeg gik i gymnasiet var der mange der valgte spansk med netop den begrundelse, de ønskede at slippe for "det svære tysk".

Du fokuserer meget på "behov" og "nytte", men hvis det var nytte man gik efter, skulle man have valgt hhx eller htx i stedet for det almene gymnasium hvor hovedvægten lå på (og da forhåbentlig stadig til en hvis grad endnu) den almene dannelse, ikke på nytten. Dvs. en uddannelse hvor man fx lærte latin fordi det giver en almen dannelse i form af flere ting, bl.a. metasproglig viden, viden om en kultur der ligger langt fra vores egen, men samtidig ligger tæt på vores egen i kraft af at vores kultur er et produkt af denne kultur. Ting som ikke har en umiddelbar nytte, men som det er sundt for et menneske at vide fordi det udvider ånden.

^{(Af nogle af de nævnte grunde er jeg derfor også meget imod medbestemmelse til eleverne i gymnasiet. De har på dette tidspunkt simpelthen ingen forudsætninger endnu for at vælge hvad der er godt og lødigt. I stedet vælger de ofte det nyest mulige fordi det forekommer dem mest relevant og fordi det er nyt i modsætning til gammelt -- selvom det meste af den nyere litteratur er cr*p fordi det endnu ikke har stået den ultimative prøve, nemlig tidens tand. Af ældre litteratur læser vi nu nemlig kun stadig den litteratur som er god i modsætning til ny litteratur hvor anything goes ...)}

^{(Latin og græsk er efter et katastrofalt fald lige efter gymnasiereformens indførelse ved at stige igen.)}

Jeg afsluttede min eksamen i 2006. Og jeg har suppleret med Fransk Beg. A.

Hvad er det, du har fundet ud af?