Kemi
Transfedt
Er der nogen der kan hjælpe mig med disse spørgsmål.. bare sæt mig i gang :) Har læst i min kemibog men kan ikk få det ordentligt ind i hovedet.. plejer a hjælpe når folk herinde fra forklarer mig det.. så, på forhånd tak.
- Hvad er transfedtsyrer, og hvilken indvirkning har de på kroppen?
- Hvordan er transfedtsyrer sammensat?
- Hvordan adskiller de sig fra cisfedtsyrer?
- Hvorfor er fastfood vanedannende?
Svar #1
27. maj 2009 af Zipzap112 (Slettet)
trans og cis er isomeriske former, som fortæller om hvordan de ens grupper omkring en dobbeltbinding sidder i forhold til hinanden. I cis sidder de på "samme" side, og i trans sidder de "skråt" over for hinanden. En fedtsyrer er fx den de tre syrer, du har tilbage når du spalter de lange kæder fra et glycerolmolekylet i et triclycerid. Det er en syre på grund af carboxylsyredelen i enden, men fungerer som emulgator, fordi den lange kæde er hydrofob, mens den ladede carboxylende er hydrofil.
Transfedtsyrer består som sagt af fedtsyrerkæder indeholdende dobbeltbindinger, hvor grupperne omkring sidder i trans-formation. Dobbeltbindingerne kan indgå i additioner, og fedtsyren kaldes således umættet, og er der mere end en dobbeltbinding, kaldes fedtsyren flerumættet, altså en flerumættet transfedtsyrer.
Man mener, at transfedtsyrer er dårlige for kroppen, fordi de mistænkes at kunne give åreforkalkninger, øget blodtryk og blodpropper, men det kan, du finde meget mere om.
Fastfood er vanedannende af mange årsager. Den biologisk er, at det indeholder meget let-optagelig energi, som dit limbiske system i hjernen belønner dig for at spise. Fedt er meget energirig, og evolutionært har organismen tilpasset sig at "elske" fedt, fordi det har betydet stor energitilførelse og dermed større overlevelse/forplantingschance. Men psykiske, sociale og samfundsmæssige forhold spiller også ind i dannelsen af afhængighed.
Skriv et svar til: Transfedt
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
