Biologieksamen 24 timer økologi

Hvis man braklægger en mark, så gøder man den ikke, men sår blomster eller græs. Er ret sikker på at du skal inddrage kvælstofskredsløbet.

Vandets kredsløb er grundlæggende - primært potentiel fordampning og nedbør i en periode anvendes i en vurdering af vandmangel på marken.

Derudover er kvælstofkredsløbet og fosforkredsløbet vigtigt - primært hvilke processer, der giver anledning til tab af næringsstofferne og dermed udbyttetab (udvaskning, ammoniakfordampning,vinderosion og vanderosion etc.)

Derudover kan du fokusere på enkelte mikronæringsstoffer. Fx mangan, der som bekendt er nødvendig i planters fotosyntese i dannelsen af ATP.

Og husk en kommentar til, hvor vigtigt det er at tilføre marken omtrent den mængde næringsstof, der fjernes med planten ved høst.

Endvidere er det jo en vigtig kommentar, at det konventionelle landbrug giver anledning til marker med med lille artsdiversitet - både med hensyn til planter, skadedyr og svampe, mens det økologiske landbrug giver anledning til marker med stor artsdiversitet - primært på grund af de færre muligheder for gødskning og sprøjtning. I øjeblikket er der store problemer med kornrust i økologiske marker, hvilket giver anledning til lavere udbytte.

Med hensyn til braklægning er det jo bare henlæggelse af tidligere marker - ofte uden at foretage yderligere. Græs og andre planter indvandrer efterhånden. Det er primært ringe jord, der anvendes til brak. Med tiden får brakmarker karakter af overdrev - hvilket lidt groft betyder en menneskeskabt biotop med stor artsdiversitet. Du kan læse mere her:

http://www.sns.dk/netpub/naturstr/overdrev.htm

Helt aktuelt omlægges mange etablerede brakmarker til almindelig markdrift på grund af fødevaremangel i verden - der gives ikke længere ekstraordinært tilskud fra EU til brakmarker. Her kan du jo diskutere konsekvenserne - lavere diversitet i naturen, ødelagte habitater, øget tab af næringsstof til vandmiljøet og så videre - kan det forsvares i forhold til global fødevaremangel?