Biologi
Biologieksamen 24 timer økologi
Hej alle biologieksperter!
Jeg har i dag været oppe og trække biologispørgsmål og har nu 24 timer til at forberede mig i.
Emnet lyder : Kornmarken som økosystem
Jeg er lidt i tvivl og håber der er en/flere der muligvis kan hjælpe!
Jeg skal inddrage forskellige kredsløbs indvirkning på høst udbyttet - men hvilke er det? Kan det passe jeg skal have fat i svovls kredsløb og kvælstof kredsløbet eller andre??? er virkelig i tvivl der!
Desuden skal jeg gøre rede for hvad der vil ske hvis man braklægger marken?
Håber nogle kan hjælpe mig!
Svar #1
02. juni 2009 af lillesnille (Slettet)
Hvis man braklægger en mark, så gøder man den ikke, men sår blomster eller græs. Er ret sikker på at du skal inddrage kvælstofskredsløbet.
Svar #2
02. juni 2009 af Quasar (Slettet)
Vandets kredsløb er grundlæggende - primært potentiel fordampning og nedbør i en periode anvendes i en vurdering af vandmangel på marken.
Derudover er kvælstofkredsløbet og fosforkredsløbet vigtigt - primært hvilke processer, der giver anledning til tab af næringsstofferne og dermed udbyttetab (udvaskning, ammoniakfordampning,vinderosion og vanderosion etc.)
Derudover kan du fokusere på enkelte mikronæringsstoffer. Fx mangan, der som bekendt er nødvendig i planters fotosyntese i dannelsen af ATP.
Og husk en kommentar til, hvor vigtigt det er at tilføre marken omtrent den mængde næringsstof, der fjernes med planten ved høst.
Endvidere er det jo en vigtig kommentar, at det konventionelle landbrug giver anledning til marker med med lille artsdiversitet - både med hensyn til planter, skadedyr og svampe, mens det økologiske landbrug giver anledning til marker med stor artsdiversitet - primært på grund af de færre muligheder for gødskning og sprøjtning. I øjeblikket er der store problemer med kornrust i økologiske marker, hvilket giver anledning til lavere udbytte.
Med hensyn til braklægning er det jo bare henlæggelse af tidligere marker - ofte uden at foretage yderligere. Græs og andre planter indvandrer efterhånden. Det er primært ringe jord, der anvendes til brak. Med tiden får brakmarker karakter af overdrev - hvilket lidt groft betyder en menneskeskabt biotop med stor artsdiversitet. Du kan læse mere her:
http://www.sns.dk/netpub/naturstr/overdrev.htm
Helt aktuelt omlægges mange etablerede brakmarker til almindelig markdrift på grund af fødevaremangel i verden - der gives ikke længere ekstraordinært tilskud fra EU til brakmarker. Her kan du jo diskutere konsekvenserne - lavere diversitet i naturen, ødelagte habitater, øget tab af næringsstof til vandmiljøet og så videre - kan det forsvares i forhold til global fødevaremangel?
Skriv et svar til: Biologieksamen 24 timer økologi
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
