Dansk

Mundtlig Dansk Eksamen STX

03. juni 2009 af JoachimP (Slettet)

Hello.

Sagen er den, at jeg skal til dansk eksamen snart. Derfor ville jeg gerne spørge folk til råds vedrørende denne eksamen. Et af problemerne er, at jeg ikke komplet ved, hvordan man skal strukturere sin mundtlige fremlæggelse, men jeg har en idé:

1. Disposition (Hvad vil jeg fortælle om?)
2. Redegørelse for teksten (Meget kort)
3. Komme ind på en nærmere analyse af teksten.
4. En fortolkning af teksten, baseret på analysen.
5. Perspektivering af teksten, fx til litterære perioder, eller tekster man har læst på klassen.
6. Afslutning -> Dialog med læreren?

er der noget jeg har misset?


Brugbart svar (2)

Svar #1
03. juni 2009 af Schii (Slettet)

Jeg synes det ser fint ud, og det er en god ide at du har lavet det sådan :)

Du skal bare huske, at i din analyse skal du FX. ikke sige "Nu tager vi genre...." "nu vil jeg snakke om formålet" - det skal komme flydende hvis du ved hvad jeg mener :) så det kommer ud i en kører/sammenhæng :)

Husk en konklusion :)


Brugbart svar (2)

Svar #2
03. juni 2009 af JJ-cool (Slettet)

det er især meget vigtigt, at du tager udgangspunkt i teksten og bruger den som belæg - husk at give eksempler og dokumentere alt, hvad du siger, så du skal have godt styr på den tekst, du trækker. Du får ikke så meget for at lire litteraturhistorisk viden af - du får mere ud af at kunne anvende din litteraturhistoriske viden på en tekst. derfor skal du understrege pog skrive ned, de steder, du vil bruge som dokumentation - teksten kan være lang - op til 8 normalsider, så overblik er vigtigt. undgå at referere og genfortælle. brug de metoder, du har lært.


Brugbart svar (2)

Svar #3
04. juni 2009 af snaps89 (Slettet)

Hey

Jeg skal også til dansk eksamen, og jeg er kommet til at tænke på, om vi overhovet skal bruge tid på at referere teksten? Altså jeg ved, at hvis man skulle op i engelsk, skulle man ikke bruge tid på det, så jeg kom bare til at tænke på det ved dansk. Kan bare ikke lige huske, om min lærer har sagt noget om det.


Brugbart svar (5)

Svar #4
04. juni 2009 af tilje (Slettet)

jeg var til dansk eksamen i går og fik 10

jeg havde trukket en minimalistisk novelle af helle helle ved navn køreplanen

sådan så min disposition ud:

introduktion af begrebet minimalisme, 90' er litteratur og helle helles skrivestil

ultra kort redegørelse af tekstens hovedpunkter

analyse af novellen herunder  person karakteristik af "manden i novellen"  og symbol tokning

afslutningsvis perspektivering til Herman Bang og impressionismen.

fik bagefter at vide, efter 12 minutters votering, at havde jeg lavet lidt karakteristik af jeg fortælleren, havde jeg fået 12, så husk det hvis du kommer op i en tekst med en jeg fortæller. 


Brugbart svar (2)

Svar #5
04. juni 2009 af Ngar (Slettet)

Ang. det med  konklusion hvor kan man have den i forhold til JoachimP's disposition?


Brugbart svar (4)

Svar #6
04. juni 2009 af Ngar (Slettet)

 0. Disposition (Fortælle hvordan du har tænkt dig at gøre)

1. Kort indledning m. henblik på at introducere emnet

2. Redegørelse af tekstens hovedpunkter (ultra kort)


3. Komme ind på en nærmere analyse af teksten.


4. En fortolkning af teksten, baseret på analysen.

4,5 Konklusion


5. Perspektivering af teksten, fx til litterære perioder, eller tekster man har læst på klassen.

6. Afslutning -> Dialog med læreren

Kan man ikke gøre sådan?


Brugbart svar (4)

Svar #7
04. juni 2009 af Ngar (Slettet)

 Jeg forstår bare ikke hvad man kan konkludere på?


Brugbart svar (4)

Svar #8
11. juni 2009 af Gudinden-AnneD (Slettet)

Konklusion = budskab  - i mit hoved i hvertfald. "Alt i alt udtrykker teksten hvorledes.... i tiden ..." Så kan man samtidig perspektivere til en litterær eller historisk periode samt forfatter "... hvilket er typisk for forfatteren" .. En god afslutning er vigtigt!


Brugbart svar (2)

Svar #9
15. juni 2009 af runedjurhuus (Slettet)

Generelt kan man sige, at det er vigtigt, udover at være tekstnær også er vigtigt at perspektivere til relevant litteratur/tematik. Er du oppe i en postmodernistisk tekst med en jeg-fortæller, vil dette helt klart være en relevant ting ad uddybe. Er du oppe i en naturalistisk tekst, er helt klart relevant at lave en litteraturhistorisk perspektivering - og uddybe, hvordan de gældende tendenser kommer til udtryk i teksten, fx gennem ironisering af religionen osv.

Hvad der er relevant at uddybe kommer meget an på konteksten.


Brugbart svar (2)

Svar #10
11. juni 2010 af HeleneReimer (Slettet)

Sådan her gør jeg det. Det er sådan jeg plejer at arbejde dansk fagligt, og det plejer at gå rigtig godt!

Hvordan er opgaven disponeret
Introduktion til periode, forfatter, genre eller skrivestil - alt efter hvad der er relevant i skriftet
Ultrakort redegørelse af tekstens hovedpunkter
Analyse inklusiv personkarakteristik, synsvinkel, fortæller, situationen, opbygning, miljø, vendepunkt, sprog, forforståelse, konflikt, tema, titelsymbolik, forfatterholdning og intention samt symbolik
Konklussion
Perspektivering til tidligere tekster og litteraturhistoriske perioder, læsning
 


Brugbart svar (10)

Svar #11
11. juni 2010 af HeleneReimer (Slettet)

Sådan her arbejder jeg altid dansk fagligt, og det plejer altid at fungere, så...:

Hvordan er opgaven struktureret
Introduktion til periode, forfatter, genre eller skrivestil - alt efter hvad der er relevant for skriftet
Ultrakort redegørelse af tekstens hovedpunkter - IKKE et resume
Analyse inklusiv personkarakteristik, synsvinkel, fortæller, situationen, opbygning, miljø, vendepunkt, sprog, forforståelse, konflikt, tema, titelsymbolik, forfatterholdning og intention samt symbolik - det er igen vigtigt at skelne mellem hvad der er relevant og hvad der ikke er, når man læser en dansk tekst og ikke opremser men placerer det, så det fungerer i forhold til teksten. Selvfølgelig også at inkludere citater og punkter fra den læste tekst
Konklussion - en måde at opsummere det allervigtigste og vise du har overblik over alle de relevante elementer i teksten
Perspektivering til tidligere tekster og litteraturhistoriske perioder - perspektiveringen kan også foregå hen ad vejen, hvis for eksempel perioden er meget vigtig. Det vigtigste er bare, at man viser overblik og har fuldstændig styr på sin tekst.

Og et sidste råd. Altid tag initiativ til videre snak - lad være med at sidde og vente på at blive spurgt. Du skal selvfølgelig være indstillet på at blive afbrudt, men det er emningen, at du skal styre den retning, samtalen tager.

Håber det kunne bruges og held og lykke til alle, der skal op i dansk.


Brugbart svar (3)

Svar #12
16. juni 2010 af omera (Slettet)

Synes der er meget man skal nå på en time, for det tager lang tid at læse og forstå teksten, især hvis den er over 5 side. Men hvordan vil i anbefale at jeg forberedte mig til dansk mundtlig eksamen stx, skal på tirsdag morgen :)


Brugbart svar (1)

Svar #13
05. juni 2011 af megralu (Slettet)

Jeg synes det har fungeret godt for mig, at kigge min undervisningsbeskrivelse igennem. Til hver tekst har jeg så skrevet lidt noter.

Det vigtigste er dog, at du hr styr på dine litterære perioder. Hvis du skal analysere en tekst, er det dermed lettere at placere den periodemæssigt.


Brugbart svar (2)

Svar #14
12. juni 2011 af pfft-Jeanette (Slettet)

 HeleReimer, Hvad mener du med dit første punkt "Hvordan er opgaven struktureret"? 


Skriv et svar til: Mundtlig Dansk Eksamen STX

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.