Fysikprøven :O

Eksamen skal afspejle den daglige undervisning. Dette kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, men det tilstræbes.

Man trækker et emne.

Ud fra dette emne laver/viser man et eller gerne nogle forsøg efter eget valg.

Ved LC (Lærer + censor) første korte samtale fortæller eleven hvilket forsøg der startes med.

Da man skal vise sine praktiske ferdiheder, bør man lave hele forsøget, men hvis det er et forsøg der tager lang tid, kan i samråd med LC stoppe forsøget undervejs.

Det vil i praksis ske når LC alligevel snakker med eleven på deres tur rundt mellem dem (afbryd ikke dees samtale med andre elever).

Ved næste besøg fortæller eleven om opstillingen, forsøget og forsøgsresultaterne, herunder tilhørende teori. Det aftales hvad eleven går videre med.

Når LC synes de har hørt nok til at kunne bedømme elevens standpunkt, vil de bede eleven rydde op. Måske vender de kort tilbage måske ikke.

Hjalp det dig lidt?

Det lyder fornuftigt, at du laver dispositioner til alle forsøgene - jeg gjorde det samme da jeg skulle op til folkeskolens afgangsprøve - og det giver et rigtig godt overblik inden eksamen.

Da jeg var til fysikafgangsprøven tog censor og lærer en runde, hvor jeg først forklarede hvad jeg havde tænkt mig at gøre (forklarede min disposition og en smule teori) - så gik de videre til næste elev, som fulgte samme system, og imens gik jeg så hen og hentede forsøgsremedierne samt opstillede dem således, at da censor og læreren kom tilbage, var mit forsøg opstillet (hertil forklarede jeg så lidt ekstra teori). Hvis det var et længerevarende forsøg havde jeg to forsøg igang og censor samt læreren kunne så med jævne mellemrum vende tilbage og tjekke om mit længerevarende forsøg var færdigt (samtidig med at jeg redegjorde for mere teori og opstillede nye forsøg). Det blev altså temmelig glidede alt efter hvilket emne og hvilket forsøg der blev trukket.

Mener du forsøgseks. til det salt, sure, basiske? I så fald er neutralisation, elektrolyse og titrering gode forsøg.

Altså du kommer ind i lokalet (da jeg var til afgangsprøven var vi fire inde i lokalet af gangen), trækker dit emne og begynder med det samme at gå igang for dig selv (vi fik ca. 5 min til at klargøre en disposition). Med til dit emne hører måske et par stikord, som du skal tage udgangspunkt i og/eller besvare. Censor og lærer kommer så rundt til hver elev, hører hvad de har tænkt sig at lave (dispositionen), hører evt. en besvarelse af spørgsmålene (hvis I får spørgsmål). Imens skal hver elev i tidsrummet mellem censor og lærerens besøg formå at opstille og klargøre til flere forsøg (opstil evt. flere forsøg af gangen, således at censor, lærer og du ikke skal stå og vente på at forsøget bliver færdigt). Hvis du på forhånd ved at du kommer til at udføre en række langvarige forsøg så opstil dem med det samme så de kan blive klar når du skal bruge dem (forklar evt. teorien bag disse forsøg mens du venter på resultatet). Du skal også huske ikke at have så mange forsøg med, at du ikke kan nå at lave de forsøg, der får din karakter op i den høje ende. Derudover skal din disposition være opbygget således, at du først starter med grundlæggende teori og basale forsøg, dernæst lidt mere uddybende teori og lidt sværere forsøg, ect. Og hold endelig øje med tiden! Lad være med at kigge for meget i dine noter og bogen mens censor og lærer kigger ... det siger næsten sig selv at det udsender et usikkert indtryk. Kan huske at jeg tog mine papirer med noter med mig hen til forsøgsremedierne og smuglæste for lige at genopfriske alt.

Alt i alt skal du virke selvsikker og urokkelig! Du skal have en plan før du begynder, så du ikke står og fumler. Her er det netop godt at du har lavet dispositionerne på forhånd. Er du nervøs kan det være en god ide at fortælle censor og lærer, da nogle personer ved nervøsitet kan udstråle andet. Kropssprog, planlægning og kunstpauser er desuden gode råd.

Smil M.

 JA! tusind tak for hjælpen MN-P ;)

 Også tak til boklover.

kan du forklare, hvad elektrolyse er? O:

Sålidt ;)

Ved elektrolyse skilles HCL, saltsyre, når strøm tilsættes og der dannes H+ ioner og Cl- ioner. Cl- tiltrækkes af den positive pol, og H+ ionerne tiltrækkes af den negative pol. Cl- ionerne afgiver hver en elektron og bliver chloratomer. To chloratomer reagerer og bliver et chlormolekyle.
H+ ionerne reagerer med en elektron. To hydrogenatomer reagerer og danner et hydrogenmolekyle (med oxygenbinding, dvs. H2O).
Ved elektrolyse adskilles stoffer, der indgår i elektrolytter, dvs. salte, syrer og baser opløst i vande, ved at sende en elektrisk strøm gennem dem. Foregår i en elektrolysebeholder med to metalplader, elektroder, forbundet med strømkilden. De positive ioner tiltrækkes til katoden, de negative til anoden.
 

 Nåja, nu hvor du forklarer minder det mig om et forsog jeg egentlig har prøvet at lave ;) tak igen for de gode råd!

 Et sidste spørgsmål!!

H+   +  OH-   = H20

Hvilke syrer og baser kunne det være i et forsøg?

Du skal bare bruge HCL (saltsyre) og en elektrolysebeholder, tilsat strøm... Hvis det er det du mener?

 okay men jeg tænker mere ved neutralisering.. Men jeg tænker at man vel bruger HCL og så NaOH?

Du skal bruge en syre (starter med H i formelen) og en base (ender på OH)

Dit forslag er fint

HCl + NaOH ->H⁺ + Cl^- + Na⁺ + OH^- ->H₂O + NaCl (altid positiv ion først)

Nåh .. neutralisation! Selvfølgelig - så har du helt ret ;) Som MN-P siger !