Hvad gør du?

Jeg er altid meget velforberedt og har den holdning, at hvis man har læst så godt på pensum, som man kunne, kan man ikke gøre ret meget mere. En tanke jeg føler kan være meget befriende. Herudover sørger jeg altid for at være beskeden og sætter ikke mine mål for højt. Jeg gik engang til eksamen, hvor jeg inden havde sagt til mig selv, at alt under 11 var uacceptabelt. Det resulterede i et fuldstændig unødvendigt forventningspres. Så derfor: Skyd lavt til måls! Hav også altid i mente, at eksamen er et skuespil fra ende til anden. Hvis man kan pensum nogenlunde, kan ens attitude hjælpe en langt. Lad være med at komme ind i rummet rystende, men vær i stedet en smule småarrogant og lad som om, du har styr på tingende. Pas dog på, at arrogancen ikke forvandler sig til overmod. Hvis man finder den rigtige balance, vil det smitte positivt af på resultatet. Generthed betaler sig ikke til eksamen. Mit eksamensmotto: "Jeg elsker at gå til eksamen. Det er en enestående mulighed for at vise, hvad jeg virkelig kan."

Jeg har den indstilling, at så længe man gør sit bedste, man har forberedt sig til en eksamen, man har læst det, man kunne, og man har bedt Jesus om at hjælpe, så har man virkelig gjort sit bedste - Måske får du en skidt karakter, og hvad så? Falder dine arme af? Går kæresten fra dig? Nej, vel. Det kan være noget skidt i forhold til dit gennemsnit, men du kan altid tage det om på enkeltfagskurser... Jeg har aldrig været nervøs for mine eksamner måske lige på nær mundtlig matematik, og det er fordi det er det eneste fag jeg ikke har fulgt med i de sidste 2,5 år (men fik dog vristet et 10-tal fra min lærer og censoren til årsprøven sidste år, så mon ikke det lige går).

Forbered dig!! Hvis du kan pensum bare ldt er du virkelig nået langt. Og smil!! Hvis du har overskud til at komme ind til cencor og lærer med et kækt hej og et kæmpe smil har du allerede dér gjort et super godt indtryk. Og det går godt fra start. Og for mit vedkommende er en god start meget vigtig. Desuden sørger jeg for at gå tidigt i seng dagen før og at jeg har styr på notater osv. I min klasse gør de lidt nar ad mig fordi jeg har så meget orden i mine ting, men da folk pludselig har fundet ud af at det betaler sig er de begyndt at efterabe mine ''geniale'' idéer. F.eks. har jeg i spansk en bog jeg bruger som opslag til grammatik. Jeg skriver ikke alle mulige opgaver ind i den bog, men kun bøjninger m.m. af de forskellige tider, personer osv. Meget nyttig. I matematik har jeg også en bog med formler og et par opgave eksempler inden for hvert emne; disse hjælper virkelig til prøver, aflveringer og jeg er helt sikker på at de også vil til eksamen! Altså; HAV STYR PÅ DINE TING!! Og så prøv almindelige ting som at trække vejret dybt inden du går ind. Personligt er jeg blevet tusind gange bedre til at gå til eksaminer efter at have arbejdet som telefonsælger i et år. Her lærer man at snakke med fremmede mennesker, og enkle overtalelses-teknikker som også kan bruges til eksamen. det handler om at virke overbevisende og troværdig. Det samme gælder jo egentlig til eksamen. Hvad virker mest overbesvisende; en der sidder med én bog med god orden i notater og tekster, og som har overskud til et smil og en joke, eller en der kommer med en stor rodet mappe og syv bøger og sveder og stammer af nervøsitet. Fortæl dig selv at du sagtens kan - for det kan du!!!

Jeg er meget enig i overstående kommentarer.. Jeg sørger for at have meget styr på tingene.. også lidt at kunne perspektivere med - gerne en modsætning til emnet, da jeg sidste år var ude for at min lærer spurgte ind til det. Der var jeg så heldig at have skrevet om modsætningen i en anden eksamen :) En dag eller to forinden mødes jeg med en studiekammerat for at øve ''talen''igennem. Her snakker vi om alt omkring eksamen og dæmper hinandens nervøsitet mens vi også hygger. Det virker rigtig godt. Så læser jeg min opgave eller tale igennem, en gang med papir og herefter uden papiret. Ellers sørger jeg for en stille og rolig dag inden eksamen, går tidlig i seng, og forbereder kæresten på min nervøsitet.. Da jeg boede alene kunne jeg ligge i sengen og øve min ''tale'' til jeg kunne den udenad - om og om igen så jeg brugte nogle vendinger der tiltalte mig. Vær forberedt og gør det så godt du kan.. så kan du næsten ikke gøre mere :)

Jeg er en af de 10 %. Jeg bliver ganske enkelt skide nervøs når jeg skal til mundtlig eksamen. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for jeg er en af dem som virkelig bruger min læseferie og som virkelig har orden i mine ting og derudover følger med hele året. Så hvorfor er jeg ramt af nervøsitet? Det er uretfærdigt. Nå, men jeg forbereder mig som sagt altid godt til en eksamen: læser pensum, skriver noter, øver mig m.m. Jeg har den holdning at man ikke kan gøre det bedre end man kan og har man forebredt sig godt, er der i hvert fald ikke mere man kan gøre. Dog er jeg nervøs alligevel, så den tanke hjælper ikke hos mig. Det er dog heldigvis ikke sådan at der altid går en klap ned for mig ved "det grønne bord", men jeg stammer og har virkelig ondt i maven. For det meste kører det dog nogenlunde, når først jeg er kommet i gang. Men ja,. det bedste man kan gøre er at forberede sig godt. Brug dog den læseferie!! Det er derfor den er der. Og så bare gør dit bedste når det gælder.

Jeg onanerer til den lærer jeg skal op hos. Det fjerner presset (i mere end en forstand) og så er det dejligt. :) En lidt alternativ metode, som dem der har eksamensangst kan prøve hvis de føler for det. ;)

Jeg forbereder mig 110%. Læser alt hvad jeg kan og tager noter. Jeg vælger dog altid at afsætte dagen før eksamen til noget andet end forberedelse. En biograftur, en hygge-bajer med vennerne eller hvordan man nu slapper bedst af. Det er rart at få det hele lidt på afstand lige dagen før man skal op og pines. :>

Jeg er helt enig i, at det som det første er MEGET vigtigt at være så velforberedt så muligt - en god idé er at snakke højt for sig selv derhjemme, for så virker det pludselig meget mere naturligt at stå over for lærer og censor på dagen, fordi det bare kør og du ved hvordan du skal præsentere emnet! En anden ting som er lige så vigtigt som det første er, at man virkelig tror på sig selv! Hvorfor vise, at man er nervøs, når lærer og censor er klar over, at ALLE mere eller mindre er det? Jeg plejer at sige til mig selv i spejlet på dagen: "Jeg er et fantastisk menneske, jeg har tjek på tingene, jeg kan det godt! HVIS det går galt er det ikke verdens undergang!" Disse ord har hjulpet mig til at score topkarakter HVER GANG. Så tro på dig selv og spring ud idet - det er det livet handler om - ikke kun eksamenerne! :-)

Slettet

Hej alle. Jeg oplevede nok enhver mor`s marridt:-( Har en datter på 17,der har gået i skole uden problemer,men så skete det at da hun kom på efterskole,og var godt i gang med skriftlig prøver,og fint gik det. Indtil hun sku op til mundtlig. Hun brød simpelthen sammen,blev babuu indlagt på sygehuset. Også var det at skolen ikke vil ha hende tilbage,pga. at de ikke vil tag ansvaret,det kan vi godt forstå,og tog hende hjem,så hun ka få sit liv op igen. Men jeg syndtes ikke at det kan være det bekendt at de aldrig har ringet til os,eller givet noget råd eller vejledning,om hvad der så skal ske med hendes mundtlige prøver. Hvad gør vi så? Nogen forslag? Mor

Jeg er selv en af de personer, som lider frygteligt at eksamensangst (specielt mundtligt). For at kunne håndtere stressen forsøger jeg at holde så mange mundtlige oplæg som muligt hele året, indtil eksamnerne kommer. Selvom det ikke får min angst til at forsvinde, hjælper det, at jeg har lidt erfaring i at stå oppe ved en tavle og ævle. Derudover har jeg opdaget at meditation og yoga kan være yderst gavnlige. Fx når jeg står uden foran eksaminationslokalet og mit hjerte dunker ængstligt i brystet på mig, så plejer jeg at udføre en række åndedrætsøvelser (heriblandt den sjette tibetaner), således at min puls ikke er nær så kraftig, og min stemme ikke ryster når jeg starter med at tale (hvilket den altid gør når jeg er nervøs).

Ps. og naturligvis forbereder jeg mig så godt som overhoved muligt fagligt!!!! Læser og gennemlæser og ekstralæser stoffet jeg skal op i - så jeg i det mindste ikke er helt blank, men har lidt baggrundsviden.