Generelt
Øget brugerbetaling på danske ungdomsuddannelser
Advarsel: Nedenstående er det pure opspind i anledning af 1. april
Efter en succesfuld prøveperiode med delvis brugerbetaling på de danske ungdomsuddannelser, har Undervisningsministeriet i dag besluttet at udvide brugerbetalingen på de danske ungdomsuddannelser. I prøveperioden har eleverne selv betalt for lommeregner, studietur, print og kopier. Med de nye regler skal eleverne derudover bl.a. betale for de bøger, der skal bruges i undervisningen.
Undervisningsministeren udtaler: "Vores undersøgelser viser at eleverne har været meget glade for brugerbetalingen, da det har medført, at eleverne har de nyeste lommeregnere og er sikre på at printere altid virker. Med den nye lov sikrer vi, at elevernes bøger altid er up-to-date, og så efterkommer vi manges elevers ønske om at beholde bøgerne, når eksamenerne er overstået. De studerende på de videregående udannelser har i mange år selv betalt deres bøger, nu er det på tide, at de gymnasiale uddannelser følger efter".
Udover omkostningerne til bøger skal eleverne derudover også afholde omkostninger til lærere, der tager med på studieture og ekskursioner.
"Det er helt urimeligt, at skolen skal betale for lærere, der tager med på studieture for elevernes skyld. Hvis udgiften bliver delt mellem alle deltagere, udgør det jo højst en ekstra omkostning på 7-800 kr. pr. elev", udtaler undervisningsministeren.
Læs mere om de nye regler på uvm.dk.
Hvad er din holdning til den øgede brugerbetaling?
Svar #1
01. april 2009 af tiggi (Slettet)
Skriv et svar til: Øget brugerbetaling på danske ungdomsuddannelser
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
