Analyse af Udsigten til Randers af Thøger jensen og Togrejse af Peter Adolphsen

Nogen der kan hjælpe mig med at analysere de to tekster?? skal sammenligne dem.
Udsigten til Randers
En musvåge og et lille stykke med blågran. En chokoladebrun pløjemark og en grøn traktor. I det hele taget kan han godt lide at køre, med tog. Over ham sidder en kvinde med nogle dejlige fregner. Et dobbelt opslag med molekyler. De kører over Gudenåen. Hun er gået i stå i begyndelsen af en meget tyk bog om kemi og fortaber sig fuldstændigt i udsigten til Randers, som er næste station. Det bliver udstigning i højre side.

I vores familie kan vi ikke ubåde, Thøger Jensen, Noveller. Borgen, 1998

Togrejse, små historier, Peter Adolphsen, Noveller, Samleren, 1996
Når man har rejst langt med tog og set både grønne bjerge med opsvulmede floder og stubmarker dækker af rimfrost, når man ude på gangen har klappet askebægerets låg med og lagt hovedet bagover og følt skinnernes rolige latani fussionere med kroppen, når man har hørt bremsernes hvinen som musik og set stationerne som reklameblokke i gamle film, er det en sær lykke, der kan brede sig, en befrielse fra absolut at skulle være noget sted, en geografisk vægtløshed, der forplanter sig ned i brevet til den, man forlod, en tilfreds accept af verden, som den farer forbi, og når så rejsen endelig er slut, og man træder ud på den banegård, man har kendt hele sit liv, er der sært så trist, man kan blive. Man går vægtløshed, der forplanter sig ned i brevet til den, man forlod, en tilfreds accept af verden, som den farer forbi, og når så rejsen endelig er slut, og man træder ud på den banegård, man har kendt hele sit liv, er det sært så trist, man kan blive. Man går hjem, hænger frakken på knagen og hører nogen hamre. Man sætter vand over til kaffe, og det går langsomt op for en, at man er kommet hjem og hilser på muldvarpe og regnorme som gamle venner.