Dansk

Dansk Essay!!!

25. september 2009 af Donya1 (Slettet) - Niveau: 8. klasse

Heeij :D...

Jeg vil gerne have hjælp til en dansk Essay..

Mit afsæt er ''Mobiltelefon'', det er ikke selv valgt, men det er min lærer der har valgt det ... :D

Ehm.., Jeg er har skrevet noget af den, men er ikke helt færdig..

Så ville bare spørger om der er nogen, som vil læse den igennem, rette den og hjælpe til jeq kan skrive videre ??..

Her er den:

Vedhæftet fil: Mobiltelefon1.docx

Brugbart svar (1)

Svar #1
25. september 2009 af aa123 (Slettet)

Ville gerne læse det igennem men kunne desværre ikke åbne filen ..


Svar #2
25. september 2009 af Donya1 (Slettet)

Heeij :D...

Jeg vil gerne have hjælp til en dansk Essay..

Mit afsæt er ''Mobiltelefon'', det er ikke selv valgt, men det er min lærer der har valgt det ... :D

Ehm.., Jeg er har skrevet noget af den, men er ikke helt færdig..

Så ville bare spørger om der er nogen, som vil læse den igennem, rette den og hjælpe til jeq kan skrive videre ??..

Her er den:


 

Mobiltelefon:

Før i tiden, fandtes der ikke mobiltelefoner. Så for at kommunikere skrev de breve som de sendte af sted med brevduer, eller med postmanden. Og det ville også tage flere dage for personen at modtage det brev, fordi det netop tager så lang tid. Men med tiden har teknologien udviklet sig rigtig meget, derfor er det ikke længere breve der bliver sendt med brevduer, men gennem en mobiltelefon.
I starten var det de rigeste der havde en mobiltelefon, og den var faktisk større end den hjemmetelefon vi har derhjemme nu. Det var ikke ligesom i dag, hvor alle de unge render rundt med en.
Den havde heller ikke så mange funktioner, som den har i dag. Udover at kunne ringe, kan man sende beskeder, tage billeder og hører musik. Det var de få der havde sådan en dengang. Men nu i dag er mobiltelefonen blevet meget mindre og moderne, og de fleste unge har sådan en i lommen. Mange er blevet så afhængig af den, at de ikke kan undvære den.
Mobiltelefoner har mange fordele. Med en mobiltelefon kan man hurtig komme i kontakt med den man vil. Du kan fx skrive en sms, og personen vil så modtage den kort tid efter, ja, bare et øjeblik. Man kan også give et opkald, der heller ikke vil tage så lang tid, som hvis du sendte et brev. En mobiltelefon er fx meget vigtig hvis du er midt i en ulykke, hvor du hurtig kan taste 112. Den er også meget god at have på sig, hvis man lige skal forbi Aldi, og man kan sms’e til familien, og spørger om der mangler mælk i køleskabet. Eller som de fleste unge bruger den til, hvis man vil hjem til en ven efter skolen, så kan man ringe eller sende en sms til sine forældre for at spørger, i stedet for at tage helt hjem. En mobiltelefon kan bespare os for masser af unødvendig spild af tid. men den har stadig ikke kunne erstatte den gamle dages metode, ved at sende breve med post.
Desværre har den her teknologi også mange negative sider. Mobiltelefonen koster uheldigvis også mange menneskeliv. Den er nemlig årsagen til mange bilulykker, og cyklister der bliver kørt ned. Bilisterne koncentrere sig mere om samtalen, i stedet for trafikken, og kan af den årsag overse en farlig situation. Bilisten har en hånd til at styrer bilen, og har derfor svære ved at undgå at kører ind i noget eller ind i en, hvis personen kører galt. Det samme med cyklister, de bliver grebet af samtalen, og kan risikere at blive kørt ned af en lastbil i en højresvingsulykke.
Mange unge misbruger den også. Det vil altså sige, at de bruger den til mange unødvendige ting, såsom i skolen mens de har time. Den forstyrre dem, og de vil ikke kunne være ordentlig med i timerne. Mens andre bruger den til telefonfis, når de keder sig.
 


Brugbart svar (2)

Svar #3
25. september 2009 af Lisbeth.o (Slettet)

Hej Donya

Har lige rettet lidt i din tegnsætning og dine formuleringer.

Før i tiden fandtes der ikke mobiltelefoner. Så når man skulle kommunikere, skrev man breve, som man sendte af sted med brevduer eller med postmanden. Det tog således dengang flere dage at kommunikere, fordi det netop tog så lang tid at sende et brev. Med tiden har teknologien dog udviklet sig rigtig meget. Derfor kommunikerer man ikke længere ved hjælp af breve, der bliver sendt med brevduer, men via en mobiltelefon.
I starten var det kun de rigeste, der havde en mobiltelefon, og den var faktisk større end den hjemmetelefon, vi har derhjemme i dag. Det var slet ikke ligesom nu, hvor alle unge render rundt med en.
Denne gamle form for mobiltelefon havde heller ikke så mange funktioner, som den, vi kender i dag. Udover at kunne ringe, kan man i dag sende beskeder, tage billeder og høre musik på mobilen. Den er i øvrigt blevet meget mindre og moderne, og de fleste unge har sådan en i lommen. Mange er blevet så afhængig af den, at de ikke kan undvære den.
Mobiltelefoner har mange fordele. Med en mobiltelefon kan man hurtig komme i kontakt med den, man vil. Man kan fx skrive en sms, og den vil så blive modtaget den kort tid efter, ja, efter bare et øjeblik. Man kan også foretage et opkald, der heller ikke vil tage så lang tid, som hvis man sendte et brev. En mobiltelefon er også meget vigtig og nyttig. Det kan f.eks. være meget vigtigt at være i besiddelse af en mobil, hvis man er midt i en ulykke, hvor man hurtigt skal kunne ringe 112. Den er også meget god at have på sig, hvis man lige skal forbi Aldi og ikke kan huske, om der mangler mælk derhjemme. Så kan man lige sms’e til familien og spørge. Det samme gælder i de situationer, hvori unge især benytter den: Hvis man vil hjem til en ven efter skole. Her kan man jo også passende ringe eller sende en sms til sine forældre og spørge i stedet for at skulle tage hele vejen hjem for at spørge dem. En mobiltelefon kan altså bespare os for masser af unødvendig spildtid, men den har endnu ikke kunnet erstatte den gammeldags metode: at sende breve med posten.
Desværre har denne nye teknologi også mange negative sider. Mobiltelefonen koster nemlig uheldigvis også mange menneskeliv. Den er nemlig årsagen til mange bilulykker og til, at mange cyklister bliver kørt ned. Hvis en bilist koncentrerer sig mere om samtalen end om trafikken, kan det hurtigt gå galt. Han kan overse en farlig situation. Når han taler i mobilen, har bilisten jo kun én hånd til at styre bilen med og har derfor sværere ved at undgå at køre ind i noget eller nogen. Det samme gælder cyklister. De bliver grebet af samtalen og kan risikere at blive kørt ned af en lastbil i en højresvingsulykke.
Mange unge misbruger den også. Det vil altså sige, at de bruger den til mange unødvendige ting, såsom at sms'se i skolen, mens de har time. Den forstyrrer dem, og de vil ikke kunne være ordentligt med i timerne. Andre igen bruger den til telefonfis, når de keder sig.
 

Synes det er fint, du både kommer ind på mobiltelefonens historie og de positive og negative sider ved mobilen. Som idéer til, hvad du kunne gå videre med, tænkte jeg på, at du kunne beskrive dit eget forhold til mobilen og/eller en bestemt oplevelse, du har haft med den, som muligvis har givet dig det forhold til den, som du har i dag. Eller du kunne beskrive en konkret situation som en du kender har oplevet. Et essy handler jo om at undres - at beskrive sin egen tankerække om et emne. Det vil sige at følge de associationer, man får, når man tænker på emnet. Så lav evt. en brainstorm, hvor du skriver alt det ned, som du kommer til at tænke på, når du hører ordet "mobiltelefon". Som en lille ide til en indledning, kunne du beskrive mobilen uden at sige, hvad det er du beskriver. F.eks. noget i retning af: "Vi kender det allesammen. Det lille irriterende/hyggelige (det afhænger af, om dit forhold til mobilen er positivt eller negativt) "Bib bib bib biiiib biiiib bib bib bib", som  lyder nede fra klassekammeratens halvåbne taske...."  Sådanne indledninger gør stilen mere spændende og appetitvækkende (hvis man kan sige sådan om en stil.. ). 

Håber det var en hjælp. 


Skriv et svar til: Dansk Essay!!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.