Studievalg og videregående studie

International uddannelse?

22. oktober 2009 af Averagejoe (Slettet)

hej derude :)


Jeg er godt igang med 3.G og er selvfølgelig i gang med, at finde ud af, hvad jeg skal lave efter min tid på Gymnasiet. Min problem ligger i at jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre, når jeg en gang bliver færdig.

Jeg kunne rigtig gerne tænke mig at læse noget der har med business at gøre og gerne noget internationalt. Derfor har jeg selvfølgelig kigget på CBS' internationale linje "BSc in International Business", som ser rigtig spændende ud, men her er et snit på hele 10,9 krævet! Det er jeg desværre ikke i stand til at opfylde. Er der nogen derude, der er klar over, om der er nogen alternative muligheder, for at få en lignende uddannelse og / eller evt. studere i udlandet(hvilket klart også, er noget der tænder mig)

Håber på noget fantastisk feedback :)

på forhånd tak

mvh Kasper


Brugbart svar (1)

Svar #1
14. november 2009 af ichheissemaise (Slettet)

Hej Kasper!


Ved ikke hvor fantastisk feedback dette er, for det er bare lige en bemærkning om en alternativ udannelse - som minder meget om den, du nævner. Den hedder "International Business & Politics" og er også på CBS, foregår også på engelsk (i hvert fald primært) og er også (deraf navnet :)) internationalt rettet. Og den har IKKE samme tårnhøje gennemsnitskrav - hvad det præcist er, ved jeg ikke, det ændrer sig jo også ofte fra år til år. Min roomie læser dette og er rigtig glad for det, bl.a. fordi den også har den politiske dimension i sig. Men tjek det evt. ud :)


Og ellers er der jo ved stort set enhver uddannelse i dag mulighed for at læse fx et år af ens uddannelse i udlandet, bl.a. gennem udveksling!


Håber du bliver glad for hvad end du finder ud af - og husk, når du bliver helt forvirret af alle uddannelsestankerne, at man kan gøre sig nok så mange overvejelser om, hvordan uddannelsen er inden, men i sidste ende ved man ikke, hvordan det bliver, før man får prøvet det! :)
Mvh Maiken
 


Brugbart svar (1)

Svar #2
22. november 2009 af emul0c

 Hej Kasper,

BSc in International Business er i og for sig en engelsk udgave af den som hedder HA almen, blot med nogle fokus områder rettet på internationale objekter. På alle CBS' uddannelser har du mulighed for at komme til udlandet og studerer på dit 5. semester hvilket ca. 1/3 benytter sig af.

Derudover er der et hav af valgfag du kan benytte dig af og vælge disse på engelsk og i relevante områder (international markedsføring, international ret mv.)

Efter afsluttet HA kan du søge overbygning i international Business, som giver dig en kandidat grad i international business - praktisk talt det samme som hvis du har taget BSc IB og så en overbygning i IB.


Brugbart svar (1)

Svar #3
29. januar 2011 af laange (Slettet)

Jeg har liget et spørgsmål til dig Maiken.

Jeg færdiggjorde gym i sommer og skal til at søge ind inden alt for længe. Umiddelbart går jeg med de samme tanker som Kasper, selvom mit fokus måske er lidt mindre. Jeg har tænkt mig at søge ind på Business and Politics på CBS, hvor du skriver at man også får den politiske dimension med. Jeg ville derfor spørge dig om du kunne uddybe denne politiske dimension lidt? Jeg har læst et andet sted at Business and Politics læner sig meget op af den traditionelle Statskundskab? Det bekymrer mig nemlig lidt, hvis der er i så høj grad undervises i politik. Så hvis du stadig har mulighed for at skrive her på tråden, kan du hjælpe en ung gut med halvbange anelser.

På forhånd mange tak

Christian


Brugbart svar (1)

Svar #4
04. februar 2011 af ichheissemaise (Slettet)

 Hej Christian,

Beklager det lige har taget lidt tid at svare, jeg skulle lige ha' dit spørgsmål igennem min roomie, som er den der læser faget. Hun skrev:

"Forskellen på IBP og statskundskab er først og fremmest at IBP har et konstant fokus på den internationale dimension af business og politik, der i sammenligning er meget lille hos statskundskab.
Politik-delen på IBP adskiller sig også fra statskundskab på den måde, at den drejer sig om forholdet mellem stater eller mellem i- og u-lande eller mellem forskellige velfærdssystemer osv. Der er altså ingen reel partipolitik men comparative politics i stedet. Der er en introduktion til ideologier, i faget 'political science' på 1. år.
Jeg vil opfordre til at læse mere om fagene her:
http://cbs.dk/uddannelser/bachelor/bacheloruddannelser/bsc_in_international_business_and_politics/menu/courses_structure

Generelt er IBP en rigtig god uddannelse med mange spændende fag hvis man har en interesse for både politik og business. Hvis man udelukkende er til det ene af de to emner, vil jeg ikke anbefale at læse studiet, da man hurtigt kører død i de fag der er ren politik eller ren business, hvis ikke man har interessen.
Men IBP er virkelig anbefalelsesværdig og har et højt undervisningsniveau og en god international profil både blandt studerende og undervisere. Håber det opklarede lidt om IBP som studie! Ellers svarer jeg gerne på flere spørgsmål."

Håber det afklarer lidt :)


Skriv et svar til: International uddannelse?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.