Historie
Side 3 - Projektopgave om den 2. Verdenskrig
Svar #41
12. juni 2002 af SP anonym (Slettet)
Svar #42
12. juni 2002 af SP anonym (Slettet)
Svar #43
12. juni 2002 af SP anonym (Slettet)
Dybt godnat.
Svar #44
13. juni 2002 af SP anonym (Slettet)
Svar #45
13. juni 2002 af SP anonym (Slettet)
Og nej bistandshjælpen giver dig altså ikke mere end noget som helst fuldtidsjob - langt fra faktisk. Hvis du er på bistandshjælp har du råd til et sted at bo, de grundlæggende fornødenheder i livet og det du skal bruge for at være en respektabel del af et demokrati og for at opretholde en vis værdighed. Mener du virkelig at dette er forkert. Som sagt er det ikke et spørgsmål om ikke at "gide" at arbejde men snarere et spørgsmål om at samfundet umuligt kan skaffe arbejde til alle. Hvorfor har de mennesker som ikke har nogen mulighed for at få et arbejde ikke krav på en bistand der lader dem leve ordentligt?
Svar #46
13. juni 2002 af SP anonym (Slettet)
man skal også passe på hvad staten gør med skatterne. på et tidspunkt vil den del af befolkningen som tjener penge sige stop. hvis den del af befolkningen der tjener flest penge flytter fordi det giver bedre, hvor skal staten så få sine penge fra???
MVH
Bo
Svar #47
13. juni 2002 af SP anonym (Slettet)
Prøv også et se verden i et realistisk perspektiv, for alle disse høje tanker om et kommunistisk mønstersamfund tror jeg ikke holder, selvom det er en smuk tanke, at alle skulle være lige - sådan fungerer verden bare ikke, se f.eks. bare på hvad de forskellige partier på venstrefløjen i dag repræsenterer..
vh,
Carl-Johan
Svar #49
14. juni 2002 af SP anonym (Slettet)
Jeg vil også gerne pointere at dine vilde overdrivelser ikke gavner dine argumenters værdi. Jeg vil gerne have at du dokumenterer din påstand om at der i Danmark eksisterer en reel befolkningsgruppe som arbejder 100 timer om ugen.
Og så til dine økonomiske argumenter. Det er ikke korrekt at der er nogen påviselig sammenhæng mellem skatternes størrelse og et lands beskæftigelse. Danmark har et meget højt skatteniveau og dog har Danmark en ganske lille arbejdsløshed og en stor gennemsnitlig produktion per indbygger. Der er ingen forskning der viser at der skulle være nogen negativ sammenhæng mellem skattestigninger og motivation til at yde en arbejdsindsats. Du må huske på at der ikke er tale om et valg mellem at arbejde og få penge eller at holde fri og gå penge. Hvis du får understøttelse af staten skal du også samtidig stå til rådighed for arbejdsmarkedet hvilket vil sige at hvis der er plads til din arbejdskraft på markedet så skal du arbejde for dine penge. Jeg tvivler på at mange Danskere ville gå markant ned i indkomst og miste deres foretrukne job for så til gengæld at blive sat til forefaldende arbejde selv om skatterne er yderst høje - det er der i hvert fald ingen tegn på eller grund til at tro. Derudover må det også huskes at netop de høje skatter og statslige ydelser er en del af en helhed som holder gang i den danske økonomi i gang - det er så at sige en måde at holde markedet aktivt og reguleret så man undgår en situation som i USA under depressionen hvor efterspørgsel slet ikke kunne matche udbud.
Høje skatter sikrer også værdifulde ressourcer som en højtuddannet befolkning og gode arbejdsvilkår. Dette er noget der trækker virsomheder og erhverv til Danmark og faktisk vil du heller ikke finde nogen negativ udvikling i mængden af danske investeringer eller firmaer efterhånden som den dankse skat er steget. Det er klart at der vil være et vendepunkt da man ikke kan forestille sig en skat på f.eks. 100% men dette vendepunkt er tydeligvis ike nået endnu. Globaliseringen påvirker naturligvis hvor dette vendepunkt ligger men på den anden side behøves det ikke at være en negativ påvirkning hvis alle lande indså fordelene i et relativt højt skatteniveau.
Carl-Johan>>> Nej jeg begynder også at tro at vi nok ikke bliver enige men det er fordi jeg ikke tror du i virkeligheden er helt afklaret med hvad du vil. Du bliver ved med at ytre dit mantra om at enhver er sin egen lykkes smed og at skatten ideelt burde ligge på 25% men du forholder dig slet ikke til mine argumenter. De er ellers så vidt jeg kan se er fuldstændig objektive hvis vi går ud fra dine egne udtalelser om at du trods alt ikke ønsker et samfund hvor nogen mennesker ikke har mulighed for at leve et ordentlig liv. Når du ikke kan argumentere mod mig på det jeg anså for vores fælles grundlag må det jo være fordi dit grundlag er et andet. Ummiddelbart vil jeg tro at det virkelig er en ubegrænset tro på at enhver er sin egen lykkes smed og at der derfor ikke foreligger nogen moralsk forpligtigelse til at sørge for andre - de kunne bare have været en bedre smed for deres egen lykke. Jeg ved ikke hvor du får dine "10-25%" fra og det har du nok heller ikke selv gjort dig nogen større overvejelser om - det er nok snarere et tal du har hørt forbundet med USA og derfor vil gøre alment gyldigt som et ideal. Indtil du konkret argumenterer for hvilken halvdel af den danske stats udgifter der skal skæres væk vil jeg dog våge at tvivle på sagligheden af ideen.
Til dine to konkrete punkter så vil jeg gerne have dig til at uddybe. På hvilke punkter kan du rose den amerikanske regering for uselviske handlinger og præcis hvad har venstrefløjen udviklet sig til?
Svar #50
14. juni 2002 af SP anonym (Slettet)
Svar #51
21. juni 2002 af SP anonym (Slettet)
Det danske skattesystem.
Det er min opfattelse at det danske skattesystem med sin høje beskatning, både ødelægger motivationen til at tjene penge og den danske moral.
Beskatningen i Danmark.
I Danmark fungerer beskatningen således at man for penge, men tjener og bruger, betaler skat til den danske regering, der derefter deler dem ud igen. Dette sker via personskat, ejendomsskatter, virksomhedsbeskatning, moms og afgifter.
Person beskatning.
I Danmark ligger person beskatningen imellem 50 og 63 procent af hver tjente krone. Dertil kommer firma beskatningen der i Danmark ligger på 30 procent af hver tjente krone. I Danmark har vi Europas højeste moms - 25%. Derudover betales der afgifter på cigaretter, spiritus, biler, både og andre luksus goder. Det vil sige at man i Danmark betaler en langt højere skat end de 50-63%.
Den danske velfærdsstat.
Den danske velfærdsstat er bygget op på en tanke om, at vi alle skal være med til at yde til samfundet, og ikke mindst at alle herefter skal kunne opnå en god og anstændig levestandard. Således som velfærdsstatens idegrundlag er ført ud i livet er udgangspunktet, at de bredeste skuldre skal bære de største byrder, så de svageste kan være sikret velfærd.
Sammenligner man med tidligere tiders levestandard kan det konstateres at alle i dag nyder godt af den velfærd, der er skabt som følge af den kæmpe økonomiske udvikling der har fundet sted. Dette skyldes ikke mindst det danske skattesystem, der i meget stor udstrækning har medført en omfordeling af goderne i samfundet. Jo større indkomst, desto større skatte - progressions princippet. Goderne omfatter i dag både overførsels indkomster, offentlige ydelser, sundhedsvæsenet, den offentlige administration m.v.
Overførelses indkomst.
Overførelses indkomster er alle former for pension, orlov, arbejdsløsheds understøttelse, efterløn og forskellige tilskudsordninger. Overførelsesindkomsterne er i dag så høje, at over halvdelen af statsbudgettet, går til at dække disse.
Offentlige ydelser.
I Danmark betaler det offentlige hospitalsvæsenet, skolevæsenet, bibliotekerne og mange andre offentlige ydelser.
Administration.
Der er ca. 350.000 der arbejder i den offentlige sektor, til at administrere de offentlige ydelser, skattebetalinger og andre offentlige forhold. Løn, husleje og andre udgifter til denne administration udgør et milliard beløb idet administrationen ikke er værdiskabene.
Fordele ved høje skatter.
En af de mest væsentlige fordele ved høje skatter er at alle har muligheden for at tage en avanceret uddannelse for derefter at kunne bringe værdi tilbage til det offentlige. Alle har ret til hospitalsbehandling og lægebesøg. Nogle anser vores høje sociale ydelser som en del af vores velfærdssamfund. Skatterne er med til at holde forbruget nede, og dermed stabiliseres landets økonomi.
Ulemper ved høje skatter.
En af ulemperne ved høje skatter er at folks genrelle moral falder, da det kun er omkring fyrre procent af ens arbejdsindsats der bliver belønnet. Den faldende moral medfører sort arbejde, forsikringssvindel, skattesvindel og andre former for svindel. De høje skatter medfører også at nogle af de internationale virksomheder, flytter til udlandet. De nyuddannede med potentiale til at gøre forretninger har ofte drømme om at nå til tops internationalt, og dette kan ende med at mange unge søger lykken udenlands. Samtidig er der mange flygtninge og indvandrere, der søger til landet, da man kan lade sig forsørge af det offentlige. Kombinationen af høje skatter og øverførelses indkomster medfører at mange finder det mere attraktivt at forlade arbejdsmarkedet og lade sig forsørge af det offentlige for eksempel via efterløn, førtidspension eller invalidepension. Virkningen er dobbelt negativ for den danske økonomi, idet de pågældende personer, fra at bidrage til det danske samfund ved værdiskabelse og skattebetalinger i stedet bliver ikke værdiskabende og skal forsørges af andre skatteydere. Dette er endvidere særligt uheldigt for en række af erhverv, hvor der oven i købet er mangel på arbejdskraft.
Fordele ved lave skatter.
Lavt skatteniveau motivere den enkelte borger til at arbejde længere. Samtidigt er det op til en selv, hvilke forsikringer man ønsker at tegne, det vil sige at man med et godt helbred, ikke behøver tegne en sygesikring. De invandrerne til landet er motiverede, og er kommet for at skabe noget af værdi. De lave skatter gør det muligt for virksomhederne at globalisere sig og udvide sig, da der ikke ligger høje ejendomsskatter, moms og afgifter til at beskatte virksomheden. Sort arbejde bliver automatisk reduceret, da folk bliver mere stolte over at betale deres skat. Der vil ikke opstå skatteflugt, på grund af de billige luksus goder som biler, tobak, både og spiritus - tværtimod vil der komme mange handlende til landet, samt turister der vil købe mange varer. Trods den lave moms vil der i sidste ende komme mange penge i statskassen. Der vil i landet ikke være brug for så stor administration, da der ikke er nogle offentlige ydelser samt udbredt svindel.
Ulemper ved lave skatter.
De lave skatter gør forskel på folk, således at dem der tjener mange penge, bl.a. får en bedre behandling på hospitalerne. Samtidig er det sådan at ens uddannelse afhænger af om ens forældre, har sparet penge op siden ens fødsel. Derfor kan der uden uddannede folk blive skabt et kriminelt miljø, der på den måde skaber mere vold og flere tyverier. De handicappede får ikke så stor en støtte, fordi at man som handicappet kan have svært ved at skabe ting af værdi uden økonomisk støtte i starten.
Den ideele fremtid.
På baggrund af ovenstående er det min opfattelse, at det for samfundet vil være bedst:
- At personskatten bliver sat ned på under 50%.
- At administrationen bliver mindre.
- At overførelses indkomsterne bliver begrænset.
- At en række moms og afgifter bliver sat ned.
De positive konsekvenser af dette vil være:
- At folk vil arbejde mere, og mere aktivt da en ekstra indsats vil blive belønnet.
- At folk ikke vil kræve så høje lønninger, hvilket vil fremme virksomhedernes konkurrence dygtighed, og i sidste ende vil dette gavne dansk erhvervsliv.
- At regeringen sparer penge på administrationen.
- At folk vil arbejde i stedet for at gå på pension, orlov, arbejdsløshedsunderstøttelse, efterløn eller forskellige tilskudsordninger.
- At grænsehandelen vil høre op, og at turisterne i Danmark vil købe mere da priserne er lavere.
Ved godt den er skrevet lidt snævertsynet, men jeg skal til England i dag og skal til fest om et stykke tid, så...
Ellers så ha' en god sommerferie, og en god sidste skoledag til alle !
Kommer nok først tilbage til Danmark om en måneds tid, og så kunne i jo evt. overveje min lille folkeskole agtige kronik :)
vh,
Carl-Johan
Svar #52
03. august 2002 af SP anonym (Slettet)
Jeg har i løbet af sommerferien læst 3 bøger om al-Qaeda, to bøger om den 11. september og 3 forholdsvis lette (målgruppe: 6. - 9. klasses elever) bøger om International terrorisme generelt. Desuden har min makker læst godt 50 avisartikler, som berøre aktuelle problemstillinger – essays, nyhedsanalyser mm.
Men hvad vi egentlig har lidt problemer med, er at få stillet en problemformulering, og dernæst disponeringen for, hvorledes vi vil besvare denne. Vi er også lidt i tvivl om, hvorvidt vi bør afgrænse vores emne, sådan så vi f.eks. kun skal beskæftige os med terrorisme i relation til den 11. september 2001 :~)
Vi har tænkt os, at det endelige produkt skal være en skriftlig opgave, og vi vil gerne beskæftige os med følgende emner (men det kniber med at få sat disse i en fornuftig sammenhæng, så vi til sidst sidder med en problemformulering og disponering):
- En definition af hvad Terrorisme er – evt. en diskussion mht. til problemstillingen; frihedskæmpere eller terrorister?
- Den 11. september 2001, og hvordan denne dag har påvirket verden, både hverdagen, den globale økonomi og politik.
- Osama bin Laden og hans al-Qaeda netværk (primært netværket – ikke så meget om hans barndom f.eks.).
- USA’s erklærede krig mod terrorisme og deres udnævnelse af en ´axis of evil´, som indbefatter en række lande de har tænkt sig at bekæmpe.
- Biologiske, kemiske og nukleare våben generelt.
- Den øgede retssikkerhed, terrorpakker osv. – altså fremtidig bekæmpelse af terrorisme
- Hvad kan vi forvente der sker i fremtiden; findes der f.eks. en anden løsning end krig?
Vi har som sagt lidt problemer med at få sat disse emner ind i en fornuftig sammenhæng – vi er stadig lidt i tvivl, om der skal være massere af underafsnit, eller om vi blot skal skrive en slags kapitler…
Naturligvis skal der også være et titelblad, indholdsfortegnelse, forord, prolog, kildekritiske overvejelser, konklusion, kort, ordregister, personregister, noter og litteraturliste; men at få disponeret alt dette, syntes på nuværende tidspunkt rimelig uoverskueligt :~)
NB! Vi er ikke så glade for at inddrage problemformuleringen direkte i opgaven; f.eks. Kapitel 3: Hvem er Osama bin Laden?
Har du nogen forslag til hvordan en problemformulering kunne se ud, og hvorledes man kunne disponere en sådan opgave, ville vi være meget, meget taknemmelige :-)
Venlig hilsen,
Carl-Johan
P.s. Det er min erfaring, at der altid lige er et par stykker der skal sige, få dig et liv, gør det du bliver bedt om osv. Okay, jeg har fattet jeres budskab! Har i intet konstruktivt – i relation til det jeg kunne bruge lidt hjælp til – at tilføje, så hver så venlig intet at tilføje :)
Svar #53
13. august 2006 af PolitVirgin (Slettet)
Skriv et svar til: Projektopgave om den 2. Verdenskrig
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
