Dansk

Det folkelige gennembrud

29. oktober 2009 af Cedric (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej alle. Jeg har fået til opgave at tage udgangspunkt i det folkelige gennembrud, hvor jeg skal holde et oplæg omkring Martin Andersen Nexø, og samtidig perspektivere det folkelige gennembrud til ekspressionismen. Er der nogen der har en ide om hvordan jeg kan gøre dette? Jeg må også indrømme at det er begrænset hvad jeg ved om Nexø, og hvilken indflydelse han havde på det folkelige gennembrud. På forhånd mange tak.


Brugbart svar (1)

Svar #1
29. oktober 2009 af JJ-cool (Slettet)

Det folkelige gennembrud 1890 - 1920:
Havde sit udgangspunkt i socialrealismen og Det moderne gennembrud og drejede sig især om politisk og socialagiterene litteratur om de fattigews vilkår på landet og sener, i Nexøs tilfælde om de fattige industriarbejdere i byen
Med Åkjær, Skjoldborg og Nexø fik man en meget socialistisk agiterende litteratur, der fokuserede på at kritisre de vilkår, alle fattige landarbejdere, tyende (tjenere, karle, malkepiger med videre)  havde om boligforhold, lønforhold og arbejdsvilkår i øvrigt
Der var især tale om politisk kritik mod Venstre, de konservative med videre, og man talte for fagforeninger, social e understøttelsesvilkår osv.
man var inspireret af Pontopidan under det moderne gennembrud, men fordkellen var, at de folkelige forfattere ikke var akademisk uddannede men tvrtimod var børn af fattige landarbejdere og industriarbejdere ogderfor kendte arbejdsvilkårene in de fra.

det bliver nok anskeligt at perspektivere direkte til ekspressionismen, for den har intet med det folkelige gennembrud at gøre.


Svar #2
29. oktober 2009 af Cedric (Slettet)

Mange tak JJ, det var en stor hjælp. Ang. perspektiveringen til ekspressionismen, så sagde en eller anden lærer på skolen til mig, at fælles for DFG og ekspressionismen er, at de begge vil blive hørt, begge perioder savnede opmærksomhed. DFG helt tilbage fra romantikken, hvor det var de intellektuelle og overklassens litteratur, og nu har proletariatet også fået noget der er deres. Ekspressionismen sagde han opstod pga. manglende initiativ på samtidens problemer fra både impressionismen, naturalismen og det moderne gennembrud. Men det giver ikke så meget mening da DMG jo lagde en helt anden dagsorden? Jeg kan sgu godt se det bliver lidt vanskeligt.. Nå jeg finder nok ud af noget. Endnu engang tak.


Brugbart svar (1)

Svar #3
29. oktober 2009 af JJ-cool (Slettet)

Du kunne måske fremføre, at hvor DFG var for de få på landet - ingen på det kulturelle parnas læste den form for "primitiv socialistisk tendeslitteratur", at ekspressionismen løb ind i samme problem. blot med om vendt fortegn. det var i høj grad en retning for de få - rent ud sagt for deen elitere del af befolkningen, men et er nok også det, du søger
dertil kommer, at de begge havde en tydelig dagsorden og et tydeligt budskab
1: DFG: At argumentere for bedre vilkår for de fattige
2: Ekspressionismen: en reaktion på værdisammenbrud og forsøg på at sætte en n y dagsorden, om  end af mere æstetisk karakter - lidt svært men ok??


Svar #4
30. oktober 2009 af Cedric (Slettet)

Meget fornemt, og jeg er enig med dig. Nu jeg har Nexø som hovedforfatter i DFG, hvad siger du så til at jeg trækker Rudloph Broby Johansen eller Harald Landt Momberg ind under ekspressionismen? Kort sagt kan man sige DFG gjorde opmærksom på sig selv i protest mod overklasse litteraturen, og ekspressionismen mod samtidens kaos, bla. 1. verdenskrig. Broby udgav digtsamlingen "Blod", der bla. detaljeret beskriver krigen. Momberg brugte med vilje ingen syntaks, for at gøre opmærksom på samfundets elendige situation.

DFG = proletariatet gjorde krav på egen litteratur

Ekspr = oprør mod samfundet med en både aggressiv digtform (Broby), og en æstetisk (Momberg)

Tror du den kan gå an JJ?


Brugbart svar (1)

Svar #5
30. oktober 2009 af JJ-cool (Slettet)

Du kan muligvis slå på, at Broby Johansen som den eneste ekspressionistiske forfatter havde et politisk budskab og en klar socialistisk tendens i sin digtning rettet mod storbyens underklasse og proletariatets forfærdende vilkår:
Prøv blot at se på: "Bordelpige dræber ufødt", Foråret kommer til Cafeen" - her er den sociale indignation tydelig - akkurat som hos Nexø, der også havde byproletariatet som sin målgruppe.

Momberg kender jeg ikke rigtigt, men du kunne muligvis inddrage Tom kristensens Landet Atlantis, som et eksempel på den æstetiske med en påklistret dyrkelse af proletariatet og de antiborgerlige - ganske vist udelukkende fordi han syntes, de virkede provokerende mod pænheden osv


Svar #6
30. oktober 2009 af Cedric (Slettet)

Super, tusind tak for hjælpen.


Svar #7
31. oktober 2009 af Cedric (Slettet)

Hvis der er nogen der ved hvor jeg kan finde et uddrag af Nexøs Pelle Erobreren, må I meget gerne sige til. Ville gerne gå på biblioteket men de åbner først mandag.  


Brugbart svar (0)

Svar #8
31. oktober 2009 af JJ-cool (Slettet)

Du kan finde uddrag i enhver antologi. Eler nemmere. prøv at google Nexø og Pelle erobreren - der findes n hjemmeside, hvor alle ældre danske tekster ligger - bruger den selv, men kan ikke lige huske adressen, men prøv ovenstående


Svar #9
31. oktober 2009 af Cedric (Slettet)

Okay kan ikke umiddelbart lige finde siden, selv om jeg lige har googlet det. Hvis der er nogen der finder den side, må I meget gerne lige skrive den her!


Skriv et svar til: Det folkelige gennembrud

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.