Sherlock holmes - den rigtige, oversættelse

Hej,

Jeg har rimelig mange problemer med min oversættelse: sherlock holmes: the final problem, synes virkelig teksten er mærkelig, så håber en af jer har tid og lyst til at kigge den igennem?

Havde lagt en oversættelse en, men det var min "kladde", som kom ind ved en fejl, så prøver lige igen:

In the short story ”The final problem” Conan Doyle tells how the invincible master detective Sherlock Holmes finally meets his fate. In 1893 Conan Doyle was fed up with producing several and several excitements books with same main character, but he had properly realized that there would came an international outcry if he allowed himself to let an ordinary criminal beat Holmes.
He tried therefore to find a worthy opponent and a remarkable beauty and dramatizes setting, so the hero could meet the death during the solution of an exciting matter without it actual damages his reputation and with that the books popularity.
During a trip in Switzerland some years earlier, Doyle became very impresses of the waterfall “Reichenbachfall” by Meiringen, where some enormous water masses with a roar fall vertical down in an inconceivable abyss. As is evident from the above quotation the author does not spares on the effects, when he shall visualizes the place, where he will let Holmes fall down in the depth during the fight with Dr Moriarty, the incomparable criminal brain and the society’s enemy number one. Like the modern Dr No is Moriarty definitely not a handsome man, but he has a strong charisma and a dazzling funeral. Holmes calls him the crimes Napoleon and recognizes him as his intellectual equal. It is like that no shame that Holmes becomes outwitted and hurled into the abyss, but on the other hand the climax of his career that he pulls Moriarty with him in death.
 

OG DEN DANSKE:

i novellen “det sidste problem” fortæller conan doyle, hvordan den uovervindelige mesterdetektiv sherlock holmes endelig møder sin skæbne. Conan doyle var i 1893 blevet led og ked af at producere flere og flere spændingsbøger med samme hovedperson, men han var sandsynligvis klar over, at der ville komme et internationalt ramaskrig hvis han tillod sig at lade en almindelig forbryder slå holmes. Han prøvede derfor at finde en værdig modstander og en sjældent smuk og dramatisk baggrund, så helten kunne møde døden under opklaringen af en spændende sag uden at hans det skadede hans rygte og dermed bøgernes popularitet.
Under en rejse i schweiz nogle år tidligere var doyle blevet meget betaget af vandfaldet reichenbachfall ved meiringen, hvor enorme vandmasser med et brøl styrter lodret ned i en ufatteligt dyb afgrund. Som det fremgår af overstående citat sparer forfatteren ikke på effekterne, når han skal fremmane det sted, hvor han vil lade holmes styrte i dybet under kampen med dr moriarty, den uforlignelige forbryderhjerne og samfundets fjende nr. 1. ligesom den moderne dr no er moriarty bestemt ikke nogen smuk mand, men han har en stærk udstråling og en blændende begravelse. Holmes kalder ham forbrydelsens napoleon og anerkender ham som sin intellektuelle ligemand. Det er således ingen skam, at holmes bliver overlistet og slynget i afgrunden, men derimod hans karrieres klimax, at han trækker moriarty med sig i døden.
 

På forhånd tak