passer det =)

....

Du har helt ret i, at hun gerne vil holde afstand til folk. Uden at have læst teksten i sin fulde ordlyd, tror jeg ikke, at man skal tage det med brug af navnene så bogstaveligt. Det er mere tendensen til at tro, at blot fordi man kender en persons navn, så er man venner - jeg tror hun siger, at ens identitet ikke ligger i ens navn, men et dybere sted, hvor ikke alle (f.eks. kolleger) har adgang...

Interessant tekst.

Det lyder som om at ideen er, hun vil gerne have at man siger tingene som de er, hvis hun ikke føler hun har noget personligt meningsfuldt forhold med alle hendes kolleger, så er det fuldstændigt meningsløst at proppe en "illusion" af et dybere forhold ned i halsen på hinanden ved at insistere, 

"as if you and they were on first-name terms: as if they had some existing relationship with you when they had not."

Det lyder nærmere som om problemet ligger i de lige præcist IKKE har et reelt forhold, det er det der gnaver ikke, den reelle brug af førstehånds navne, men at det er at undgå problemet i at der ikke er nogen reelt sammenholdsfølelse.

Hvis man føler sig ensom og har behov for et dybt forhold til en person, løser man ikke problemet ved at imitere et godt forhold, ved at imitere førstehåndskendskab, brugen af navne frem for reelle forhold på en arbejdsplads er ukonstruktivt, pointen i at ikke kende et navn må vel være som en drivkraft for at lære mennesket at kende noget mere end blot et navn.

"so you never felt alone in a crowded room, and all evenings were enchanted. only it wasn't like that. you used the names and disremembered their owneres"

Vi er betagede af perfektion i vores samfund, alle aftener skal være "enchanted" at have det af helvedes til er ikke acceptabelt og den hurtige lappeløsning er navneskilte og falske smil, men så ryger man på hospitalet fordi problemet med ensomhed først bliver forfærdeligt når man tvinger sig selv til ikke at føle det, når man får tvunget forhold ned over hovedet som slet ikke er der.

"only it wasn't like that. you used the names and disremembered their owneres, and ended up in hospital"

Som du siger "efter tiden har man glemt hvem der ejer den navn fordi man har ikke kendet personen rigtigt." du er helt på pengene.

Pointen i ikke at kende navne er lige præcist som en erkendelse af at det menneske man står overfor er ukendt og en mulig vidunderlig ven og det leder til et meningsfuldt forhold, hvorimod hvis man tager rækkefølgen omvendt jeg har dit navn og jeg skal lege vi kender hinanden, så er der ikke længere et ligeså godt grundlag for et nyt forhold og oddsne for meningsløs chit chat er blevet forhøjet.

mange tak for hjælpen det var sødt af jer =)