Er Kamal Q og SF ligeglade med minoritetsbeskyttelse?

I går viste endnu en meningsmåling at flygtninge- og integrationsspørgsmål topper listen over emner danskerne ønsker politisk opmærksomhed omkring. Og emnet er da også mere aktuelt end nogensinde; en eksplosion af ungdomskriminalitet, dårlige sprogkundskaber, ringe tilknytning til arbejdsmarked, det danske foreningsliv, osv osv

Problemerne er mange men det er småt med budskaber fra SFs ordfører på området. I starten af december måned forsøgte jeg fx at få ordføreren i tale omkring jødernes situation i Danmark. Kamal Q gav en hurtig replik på sf.dk og forsvandt efterfølgende baglæns ud af debatten uden at give et svar på de centrale spørgsmål.
Kaml Q skrev bl.a. til mig:
”Man skal være meget selektivt for ikke at høre når jeg kæmper for bl.a. det jødiske mindretals rettigheder i Danmark og gør det i godt samarbejde m. det mosaiske trosamfund. jeg har deltaget i de sidste mange konferencer i Danmark og internationalt om netop antisemitisme”.

Jeg konstaterede at jeg aldrig har hørt om dette arbejde, og mindes ikke at have hørt hverken Kamal Q eller SF komme med udtalelser, artikler eller politiske initiativer, der omhandler jødernes situation i Danmark. Hvad er det jeg, med denne selektive hørelse, havde valgt fra? Hvor har jeg kunnet høre SFs stemme på dette område?

Politiske udmeldinger har fx været stærkt savnet omkring den uacceptable situation, der opstod da Uffe Østergaard besluttede sig for at udvande undersøgelsen om antisemitisme i Danmark (jf. www.politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=333291 ) men også overfald og trusler på jøder i Danmark har, mig bekendt, været mødt med tavshed fra både Kamal Q og SF.

Eller tager jeg fejl? Har Kamal Q og SF sat dette uhyggelige emne på den politiske dagsorden, udover at have deltaget i nogle konferencer og møder?!

Jeg plejer at sige til DFere, og andet godtfolk, at de skulle prøve at erstatte muslimer med jøder i deres argumentation, når jeg ønsker at udstille det forhold at de er gået for vidt.

I dag kunne jeg nærmest fristes til at lave den omvendte øvelse i debatten med Kamal og SF. Hvorfor arbejdes der fx ikke på at lave en undersøgelse som den Sverige allerede har lavet: www.skma.se/pdf/dfh_v2.pdf

Selvom danske muslimer stadig er udsat for en politisk hetz fra DF er der også opstået noget der ligner en endimensional politisk modreaktion, der gør at fx SF har nogle blinde vinkler i minoritetspolitikken.

Hvorfor har vi fx ikke hørt Kamal Q modsige Fatima Shah, der som veluddannet læge, og politisk modstander, bombede integrationsdebatten tilbage til stenalderen da hun bl.a. forsvarede stening af utro kvinder med henvisning til Sharia. Hvor var SFs etniske ligestillingsordfører i den debat?

Hvis vi skal bekæmpe racisme, xenofobi og intolerance må vi naturligvis gøre det med samme intensitet overfor såvel muslimer som kristne, hinduer, jøder, buddhister eller nudister for den sags skyld. Alt andet er ganske enkelt utroværdigt.

Nu er det valgtid og det bliver spændende at se om SF har rettet ryggen eller om partiets politik på området blot er et goldt ekko af den hidtidige linie.

Mvh.
Michael
----------------------

Det oprindelige debat-oplæg på WWW.SF.DK:

I kølevandet på globaliseringen har vi oplevet en betydelig indvandring til Europa fra tredjelande. Således også i Danmark hvor den altovervejende majoritet af flygtninge og indvandrere har islam som fællesnævner på tværs af nationalitet og etnisk tilhørsforhold.
De seneste 10-15 år har dette givet anledning til en ophedet debat i medierne.

Debatniveauet har været stærkt svingende, og nogen af os husker fx stadig med stor forundring da en af brødrene Behnke fra Fremskridtspartiet, i sin tid udtalte noget i retning af at somaliske flygtninge skulle hjemsendes og han da var ligeglad med hvordan det skulle ske. For hans skyld kunne de såmænd blive kastet ud fra et fly - og dette behøvede ikke nødvendigvis at være med faldskærm (frit citeret fra hukommelsen).

Ekstra bladets reklamefremstød (læs: kampagne mod flygtninge og indvandrerne) i midten af 1900erne understøttede den udtalte polarisering mellem politiske strømninger på området og var medvirkende til at uddybe kløften mellem de dele af indvandrermiljøet, der så sig berettiget til en kronisk offerrolle i det danske samfund, og på den anden side den del af befolkningen, der så anden etnisk oprindelse og islam som et problem i sig selv.

Midt i denne udvikling, af såvel befolkningssammensætning som politisk sprogbrug, overså vi alle sammen en en lille minoritetsgruppe, der er de virkelige tabere i nutidens Danmark: de danske jøder.

Efter anden verdenskrig troede alle at det ikke kunne ske igen. Og det er ironisk nok også med henvisning til 1930ernes uhyggelige nazisme og racismetækning at vi har (over-)beskyttet yderligtgående islamiske retninger i Danmark. Minoriteter skal nemlig beskyttes. For enhver pris!
Mange af os har imidlertid overset det forhold at den egentlige minoritet i minoriteten i Danmark nu er blevet jøderne.

På den jødiske skole i København er børnene gemt af vejen bag kæmpehegn med lås og samtaleanlæg, og der er nu flere steder i landet hvor jøder ikke længere kan bevæge sig med kalot eller andre jødiske kendetegn uden at være i overhængende fare.

I slutningen af 2003 blev det afsløret at en rapport fra EUMC (EUs center for overvågning af racisme), der konkluderede at muslimske indvandrere stod bag en stigning i antallet af angreb og overfald på jøder og jødisk ejet ejendom i Europa, var blevet syltet.

Konklusionen om at en bekymrende anti-semitisme var voksede frem i Europas store muslimske befolkningsgrupper var ubehagelig læsning, og det mislykkede forsøg på at gemme rapporten af vejen gav da også anledning til debat - men øjensynligt ikke refleksion.

Intet har således ændret sig og en tilsvarende rapport, der var planlagt i Danmark er således blevet kritiseret for at ville udvande undersøgelsens formål allerede inden undersøgelsen er påbegyndt

Men undersøgelser eller ej. Hvad gør vi?

Hvornår kan en ortodoks jøde atter handle på Nørrebro uden at skulle skjule sit religiøse tilhørsforhold? Hvornår kan det det Københavnske fodboldhold med jødiske spillere igen spille kampe uden politibeskyttelse?

Mao Hvordan vender vi udviklingen, og giver vores jødiske minoritet deres tryghed og fulde ytings- og religionsfrihed tilbage?

Mange hilsener
Michael
PS. Jeg kan i øvrigt varmt anbefale et program fra DR/P1s Radiodokumentargruppe, som har beskæftiget sig en smule med ovenstående problemstilling:

I radiodokumentaren 'Men konflikten flytter med' (sendedato 26. juni 2004) medvirker danske jøder og en ung dansker med palæstinensisk baggrund. De fortæller om deres syn på hinanden og deres forhold til Mellemøsten.

Radiodokumentaren kan høres her: www.dr.dk/p1/dokumentar/arkiv.asp?action="">;