Matematik

Klage over karakter

29. maj 2002 af SP anonym (Slettet)
Hej folkens!

Jeg vil lige høre om der er nogen af jer derude, der har erfaring med at klage over en karakter.

I mit tilfælde drejer det sig om en årsprøvekarakter, et fag, der afsluttes, og så overføres til mit eksamensbevis. Karakteren finder jeg utilsigtet for mit vedkommende, og jeg vil høre om nogen af jer har nogle gode råd til en klage af den type, hvad jeg evt. skal være opmærksom på og hvad jeg skal belyse som begrundelse for min klage.

Svar #1
29. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Lad mig lige forstå det helt rigtigt.
Det er en årskarakter, altså den sidste af de to (eller) flere standpunktskarkterer du vil klage over.

I så fald er der overensstemmelse med de karakterer som du har fået som standpunkt før ?


Svar #2
31. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Jeg afslutter biologi i år, og min årskarakter overføres til eksamenskarakter, da jeg ikke skal op i biologi til eksamen.

Jeg har fået 10 i årskarakter, og ved de to tidligere har jeg ligeledes 10.

Svar #3
31. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Ved de to tidligere menes det de to tidligere standpunktskaraktergivninger

Svar #4
31. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Tja. Jeg tror du får svært at klage over din årskarakter når du har fået 10 hele året. Måske er der en mulighed i at du må få lov til at gå til eksamen aligvel (med et andet hold) men du må hellere spørge din studievejleder om råds. Husk han har tavshedspligt.

Svar #5
31. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Jeg har også gået og spekuleret over det her i et par dage. Jeg vil nødigt stå frem som et brokhoved eller andet.

Jeg ved godt, at det er underligt at skulle kritisere en så høj årskarakter, men jeg mener, at læreren burde have tilgodeset mit engagement allerede tidligere. Alt mit skriftlige arbejde har været til 11 plus (2 individuelle afleveringer), at jeg i opsamlingsprøver på gennemgået stof ligeledes har fået 11. Endvidere har jeg deltaget særligt aktivt i timerne ved at inddrage kendte forskere indenfor biologiske emner og problemstillinger.

Jeg har skrevet klagen nu her, og gjort det udtrykkeligt klart, at det hverken er læreren eller dennes undervisningsform jeg vil kritisere. Jeg roser oven i købet læreren for at have bevirket til inspiration og fordybelse i faget fra min side, men forbeholder mig min ret til at være uenig i dennes bedømmelse af mig.

Svar #6
31. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Jeg kender godt dit tilfælde. Jeg fik også 11 og 13 for mine afleveringer, men fik 10 i årskarakter. Jeg tænkte skidt og tog en 13'er til eksamen, men det er selvfølgelig op til dig selv om du vil klage. Husk på at forskellen på et 10 og 11 tal ikke er så stor når hele snittet skal lægges sammmen.

Svar #7
01. juni 2002 af SP anonym (Slettet)

Jeg kender lidt til det. Jeg fik lovning på ti-taller af både biologi-og kemilærer, men fik kun 9 i årskarakteren, hvilket jeg var højest utilfreds med, især når jeg fik 22/23 rigtige i mine prøver - og mine lærere havde sagt til mig, at det blev et 10 tal.
Jeg kan kun sige, at du skal prøve at ringe til lærerene og snakke med dem om det, og få en rimlig forklaring. Får du ikke denne kan du enten snakke med din studievejleder, eller med din skoleinspektør.

Svar #8
01. juni 2002 af SP anonym (Slettet)

En forklaring er nu nok det eneste, du kan håbe på. Jeg tvivler stærkt på, du får noget ud af din klage når det står mellem et 10- og et 11-tal.

Svar #9
01. juni 2002 af SP anonym (Slettet)

Selvfølgelig skal man da ikke være tilfreds med et 10-tal hvis man er god nok til mere! Det er da en underlig idé for karaktererne skulle gerne være fast defineret helt op til og med et 13-tal. Der er ikke nogen grund til at en klage over et 10-tal skulle veje mindre end en klage over et 6-tal og jeg tror da virkelig også at begge vil blive behandelet objektivt.

Svar #10
01. juni 2002 af SP anonym (Slettet)

Situationen er nok mere kompleks end som så. Selvfølgelig burde man være helt objektiv ved sådanne klager og ændre et 10-tal til et måske mere berettiget 11-tal. Sådan fungerer systemet bare ikke; adskillige af mine gamle gymnasiekammerater forsøgte sig med noget i denne stil, og der var nok endda større grund til at klage. Ikke én havde heldet med sig..!

Hvorfor? Tjah, en klage skal som hovedregel bunde i noget meget konkret, før du kan få medhold. At sige, at "jeg mener, jeg var til mere" er bare ikke godt nok - er eleverne nu lige pludselig bedre til at evaluere sig selv end deres lærere? Sådan forholder det sig nok i en række tilfælde, men at indrømme noget sådant vil i den grad svække gymnasielærerens autoritet - og det er ikke et ønskeligt signal.
Desuden er det næppe ubegrundet, at man har fået netop 10-tallet i stedet for 11-tallet - ens lærer vil utvivlsomt have mange gode argumenter; også selv om man reelt har ligget til mere.

Sådan fungerer systemet - urimeligt i visse henseender, men det er vilkårerne.


vh,

Anders

Svar #11
01. juni 2002 af SP anonym (Slettet)

Fra Undervisningsministeriets hjemmeside - omstændigheder, der kan give anledning til ombedømmelse:

"Der er grundlag for berettiget tvivl

hvis der er væsentlige proceduremæssige mangler ved den påklagede prøve eller bedømmelse,

hvis censor eller opmanden anbefaler, at en karakter hæves,

hvis en påklaget årskarakter ligger 2 karakterer eller mere under seneste standpunktskarakter, eller

hvis der foreligger andre særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen."

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/klage.htm

Svar #12
02. juni 2002 af SP anonym (Slettet)

Det er muligt at det er svært at komme igennem med en klage men man har da nærmest en pligt til at prøve. Det er jo det systemet er der for - for eksempel mener jeg da at det er en yderst berettiget tvivl om kvaliteten af bedømmelsen når alle prøver har ligget til højere karakter. Der må jo være en meget håndfast årsag til ikke rent faktisk at give denne karakter som årskarakter.

Svar #13
02. juni 2002 af SP anonym (Slettet)

Ja, selvfølgelig bør man prøve, hvis karakteren går en meget på. Det ender bare næppe i andet end en gang bureaukratisk tovtrækkeri, hvis den "berettigede tvivl" bunder i en årskarakter, der er kun en karakter lavere end forventet. Især da, når samme karakter er blevet givet tidligere...

Svar #14
03. juni 2002 af SP anonym (Slettet)

Jeg kan oplyse, at jeg har snakket med studievejleder, og han nærmest pillede lysten fra mig til at klage.

Han mente ikke, at jeg nødvendigvis vil få noget ud af det, da man nødigt vil så tvivl om lærerens egenskab til at vurdere på et objektivt grundlag.
Han roste dog min klage og sagde, at jeg havde nogle gode argumenter: Kan bl.a. fremvise ingen fravær, to 11-taller i skriftlige afleveringer, ingen fejl i nogen af prøverne.

Han henviste videre til, at kun en anden havde fået et 10-tal, og at det samtidig kunne have bevirket, at jeg "kun" fik 10. Det skal måske ses i lyset af, at læreren nødigt vil have alt for stor huller mellem dem, der har fået 9 og dem der så evt. er til mere.

Jeg accepterer derfor 10-tallet i første omgang - dog med stor uvilje - og overvejer til næste år at gå op til mundt. eksamination. Jeg ved, at jeg er til mere end det 10.

Skriv et svar til: Klage over karakter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.