Kemi

Kemi - HJÆÆÆÆÆLP!

16. februar 2010 af Rosekide (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej allesammen.

Spørgsmålet lyder sådan:

En elev hælder 25 mL, petan, cyclohexan, parafinolie og toulen på hver sin flaske. Han mærker ikke flaskerne, for han mener sagtens, han kan huske, hvad der er i hvilken flaske. Næste dag kan han alligevel ikke huske det - hjælp ham!

Er det ud fra kogepunkterne man kan finde dem - eller er der en simplere måde?

Jeg håber, der er nogle der kan hjælpe. På forhånd tak!


Svar #1
16. februar 2010 af Rosekide (Slettet)

Ingen? :/


Brugbart svar (2)

Svar #2
16. februar 2010 af elcheml (Slettet)

 Hvis man må snyde: NMR-meget nemme at skelne


Svar #3
17. februar 2010 af Rosekide (Slettet)

Hvad mener du? Hvordan er de nemme at skelne?


Brugbart svar (2)

Svar #4
17. februar 2010 af Bennike (Slettet)

Du ved alle de muligheder hvert stof kan være - derfor kan du også finde strukturformler til alle stofferne. Ved at kigge på 1H-NMR for hvert af stofferne, burde du snildt kunne tyde hvilket spektrum, der hører til hvilket og stof og derved hvilken flaske.



Brugbart svar (2)

Svar #5
17. februar 2010 af Darwin (Slettet)

#0.

Ja, kogepunkter er den mest oplagte metode. For hyggens skyld kan man køre massespektrometri på væskerne og herudfra skelne dem ud fra molekylvægtene. Det er i hvert fald simplere end NMR.


Svar #6
18. februar 2010 af Rosekide (Slettet)

#5

Jeg ved simpelthen ikke, hvad NMR er. :'/ Men hvordan kan jeg afgøre det ved hjælp af kogepunkterne? Jeg kan ingen af disse molekyleres kogepunkter eller for den sags skyld molekyleformler.


Brugbart svar (2)

Svar #7
18. februar 2010 af Darwin (Slettet)

 #6.

Intuitivt forventer vi, at rækkefølgen af stoffernes kogepunkterne er:

pentan < cyklohexan < toluen < paraffinolie

Ved tabelopslag ser man rent faktisk, at (ved standardtryk):

pentan ~ 36.1 ºC

cyklohexan ~ 80.74 ºC

toluen ~ 110.6 ºC

paraffinolie ~ 260-330 ºC


Svar #8
18. februar 2010 af Rosekide (Slettet)

Det vil sige, at jeg simpelthen skal slå kogepunkterne op. Jeg tænkte faktisk lidt på, om man kunne afgøre det ud fra antal C-atomer de bestod af? Kunne dette lade sig gøre?


Brugbart svar (2)

Svar #9
18. februar 2010 af Darwin (Slettet)

 #8.

Ja, en tommelfingerregel er, at jo større molekyle desto højere kogepunkt, pga. såkaldte van der Waals-kræfter (undertiden kendt som londonbindinger). Dette faktum er især sandt når der er tale om hydrofobe forbindelser så som kulbrinter, som er tilfældet her.


Svar #10
18. februar 2010 af Rosekide (Slettet)

Jep. Vil en besvarelse så være, at man kunne koge dem og sortere dem efter deres kogepunkter. :)


Brugbart svar (2)

Svar #11
18. februar 2010 af Darwin (Slettet)

 #10.

Ja.


Svar #12
18. februar 2010 af Rosekide (Slettet)

Mange tak for hjælpen, det hjalp rigtig meget :)


Skriv et svar til: Kemi - HJÆÆÆÆÆLP!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.