Kemi

Forbrænding af diesel

01. marts 2010 af 60dværge (Slettet)

Laver jeg denne her rigtig, synes mit resultat bliver lidt højt....

opgave: Hvor mange gram CO2 dannes der ved forbrænding af 1 L diesel, når dieselens (C12H23)
densitet er 0,750 g/mL?
 

Mit bud:

1L * (0,750kg/L) = 0,750kg = 750g

C12H23 afstemt = 4C12H23 + 71O2 -----> 48CO2 + 46H2O

(750g)*(48/4) = 9000g CO2

Kan det virkelig passe at der dannes 9000 g CO2 ved forbrænding af 1 L diesel, eller gør jeg noget galt?


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. marts 2010 af NejTilSvampe

Jeg er ikke speciel skarp til kemi, men her er mit bud da. Ved at bruge n= m/M :

n(C12H23) = 750g / M(C12H23) = ?

(4/48)* n(C12H23) = n(CO2)

m(CO2) =  n(CO2) * M(CO2) => m(CO2)(4/48)( 750g / M(C12H23) ) * M(CO2)

 Ved grov afrunding af molarmasserne får jeg 16,5g CO2


Brugbart svar (1)

Svar #2
01. marts 2010 af dnadan (Slettet)

Afbrænding af diesel

4C12H23(l) + 71O2 -----> 48CO2(g) + 46H2O(g)

Ved sådanne opgaver, handler det altid om at omregne til stofmængder(i mol), for herefter at kunne arbejde videre med det.

Stofmængden af kuldioxid n(CO2)=n(dielsel)*12 (pga. 48/4)

Heraf:

n(diesel)=m/M=(ρV)/M=(0,750g/mL*1000mL)/M≈4,48mol

dvs. n(CO2)=4,48mol*12≈53,79mol

Heraf bestemmes massen af kuldioxid

m(CO2)=n*M=53,79mol*44,01g/mol≈2,367kg (med forbehold på afrundingsfejl, tastefejl mm)

#1 Det ville virke yderst besynderligt, hvis man puttede 750g diesel ind i en motor, og du kun fik dannet 16,5g(i så fald måtte forbrændingen ikke være fuldstændig), og hvis en sådan motor fandtes, så ville CO2 problemet være modsat af hvad man har i dag :-)


Brugbart svar (1)

Svar #3
01. marts 2010 af NejTilSvampe

#2 - sry, men det er jo bare at vende brøken 4/48 dele om. Du behøvede ikke den lange forklaring. Jeg får isåfald 2371,3g hvor at jeg har sagt at molarmassen for carbon er 12, oxygen 16 og hydrogen 1, for simpelhedens skyld.


Skriv et svar til: Forbrænding af diesel

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.