Matematik

Spørgsmål om lineære funktioner

03. marts 2010 af Philosophia (Slettet) - Niveau: B-niveau

 Hej!

 Jeg har en opgave for til i morgen - tre af punkterne kan jeg ikke lige regne ud:

1) Hvordan tegner man grafen for en lineær funktion?

2) Hvordan kan man løse ligninger og uligheder, hvori indgår lineære udtryk?

3) Hvordan ser formeludtrykket ud for en stykkevis lineær sammenhæng?

Nogen, der kan forklare et eller flere af spørgsmålene? :-)


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

1) Grafen for en lineær funktion er en ret linie. Beregn to punkter (x1,f(x1)) og (x2,f(x2)) ud fra forskriften f(x) og træk den rette linie gennem de to punkter.

2) Man isolerer den ubekendte på den ene side af ligheds- eller ulighedstegnet.

3) En stykkevis lineær funktion har forskellige lineære forskrifter i forskellige dele af dens definitionsmængde, f.eks.

f(x) = 2x -1 ,      for x < 0
f(x) = -3x + 5,    for 0 ≤ x < 5
f(x) = 1/2 x -21, for x ≥ 5


Brugbart svar (0)

Svar #2
03. marts 2010 af kimor (Slettet)

Ved en lineær funktion har du forskriften: y = a*x+b

a = Hældningskoefficienten (hældningstallet)

b = skæring med y-aksen

Dette vil altså sige, at hvis du har en ligning, der hedder: y = 3x-5 vokser funktionen med tallet 3 og skærer y-aksen i -5. Dette skulle gerne være simpelt at tegne!


Svar #3
03. marts 2010 af Philosophia (Slettet)

 Andersen11 -> Tusind tak! Er der andre ting til 2'eren??


Skriv et svar til: Spørgsmål om lineære funktioner

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.