Almen studieforberedelse (AT)

Marxisme - Pelle Erobreren bind 3

06. marts 2010 af fabolouspjay (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle!

I AT har jeg valgt at læse Pelle Erobreren bind 3 (Den store kamp), og drage parallel til Marxisme mht konflikten mellem arbejdere og arbejdsgivere. Mine fag er Samf A og Dansk A.

Er der nogle der kan fortælle mig lidt om Marxisme mht det ?

Hvis der er nogle som har det samme emne, så ku det også være en fordel evt. at arbejde sammen.

På forhånd tak!


Brugbart svar (2)

Svar #1
07. marts 2010 af Drivsholm (Slettet)

Hej.

Jeg har præcis samme emne. Hvor langt er du? Jeg er selv ved at læse "Den store kamp"

Vh Louise


Svar #2
07. marts 2010 af fabolouspjay (Slettet)

Jeg er godt igang med bogen. Er på side 173. 

Hvad med diig ????

Mvh Patricia


Brugbart svar (2)

Svar #3
08. marts 2010 af Drivsholm (Slettet)

S. 165 er jeg lige nået til. Har du lavet et udkast til problemformulering?

Vh Louise


Brugbart svar (4)

Svar #4
08. marts 2010 af Smoller (Slettet)

Ja, så kan jeg vel også hoppe med på bølgen, for har også det præcist samme emne og de samme fag :)

Der, hvor jeg ser nogle paralleller er bl.a. i kollektivets styrke. Arbejderne begynder at melde sig ind i fagforeninger og strejker i fællesskab, hvilket fører til, at de endelig oplever nogle sejrer, f.eks. ved at de får nogle lønforhandlinger, eller da de overvinder skomagermesteren, Meyer. Tidligere prøvede folk at føre deres sag enkeltvis, men uden held. Derudover kan man også kigge lidt på miljøet i Arken f.eks. hvor der også er nogle marxistiske/socialistiske træk, da der også her er et stærk kollektiv, på trods af den store fattigdom. Alle hjælper hinanden, med alt fra at passe hinandens børn til at tilbyde mad og huslig hjælp, og så længe de selv kan overleve og klare sig, så forlanger de ikke noget i retur, hvis bare resten har det godt, og at tingene fungerer. Jeg synes, at specielt Marie er et godt eksempel i den forbindelse, fordi hun netop gør alt, hvad hun kan for sine brødre og Pelle, mens hun selv stiller sig tilfreds med utrolig lidt. Det er, som om hun kan leve af blot at se på, at de andre har det godt.

Så er der også nogle af de endnu mere grundlæggende marxistiske tanker, der kommer til udtryk, f.eks. det negative syn på kapitalismen, og tanken om, at uden arbejderklassen ville der slet ikke være det samfund, der nu var. Det kan man se, da Pelle er oppe hos Morten, hvor de står og ser ud over hele København og tænker på, at det egentlig alt sammen er skabt af arbejderne, men arbejderne for bare ikke selv noget tilbage af det.

Det er nogle af de tanker, jeg har gjort mig indtil videre, men må indrømme, at jeg også har lidt svært ved det med parallellerne, da jeg ikke helt kan finde ud af, hvilke dele af marxismen, jeg skal fokusere på, og hvad der er rigtig væsentligt. Og så går jeg også og tumler med at få griflet en problemformulering ned.

/Simon


Svar #5
08. marts 2010 af fabolouspjay (Slettet)

 Ja :) Jeg vil redegøre for Karl Marx teorier og analysere romanen self. og måske se på hvordan man kan se at Nexø er inspireret af Marx tankegang. Til sidst vil jeg diskutere hvordan det er gået med marxismen siden dengang og hvad der egentlig kom ud af klassekampen (hvilket jo er velfærdsstaten)! 

Det er virkelig fedt at du har tænkt parallellerne allerede Simon. Har du fået læst hele bogen færdig?

Hvordan lyder jeres problemformulering ? Og evt. problemstillinger ?

Patricia 


Brugbart svar (2)

Svar #6
08. marts 2010 af Drivsholm (Slettet)

Jeg har til vejledning i dag opnået følgende udkast:

Redegørelse for Marx’ tanker om udbytning af arbejderklassen, giv herudfra
En analyse af arbejdsmarkedet i det tidlige industrisamfund, såvel dets organisering som dets konfliktløsninger, inddrag herunder både Septemberforliget 1899 og Hovedaftalen 1960,

En analyse og fortolkning af Martin Andersen Nexøs "Pelle Erobreren", bind 3, ”Den store Kamp”. Analysen og fortolkningen skal pege hen på en karakteristik af hovedpersonens og andre af dig udvalgte personers normer, roller, værdier, vilkår og adfærd.

En vurdering af
• hvilke dele af arbejdsmarkedet romanen belyser, og
• betydningen af Septemberforliget 1899 på langt sigt.

Er det samme vej i tænker at føre opgaven?


Brugbart svar (2)

Svar #7
08. marts 2010 af Smoller (Slettet)

Patricia: Jeg mangler 50-60 sider af bogen.

Louise: I store træk lyder det meget, som det, jeg har tænkt på. Jeg har godt nok ikke tænkt på det med Septemberforliget og Hovedaftalen. Det er ikke noget, jeg har hørt så meget om, men det kunne være, at jeg skulle overveje at se nærmere på det. Men ellers overvejer jeg også at tage noget om miljøet, specielt om Arken, med i min analyse- og fortolkningsdel.

Jeg skal til samtale med mine vejledere i morgen formiddag, og der regner jeg med, at vi finder ud af noget med problemformuleringen. Umiddelbart tror jeg, den kommer til at minde meget om din, da det er nogle af de ting, jeg tidligere har snakket med specielt min dansklærer om :)


Brugbart svar (2)

Svar #8
08. marts 2010 af Drivsholm (Slettet)

Simon: Du må meget gerne skrive hvilken problemformulering du når frem til i morgen, da jeg så eventuelt kan inddrage elementer fra den i min egen :)


Brugbart svar (3)

Svar #9
08. marts 2010 af Smoller (Slettet)

Det skal jeg nok :)


Svar #10
08. marts 2010 af fabolouspjay (Slettet)

 Jeg har heller ikke rigtig tænkt på Septemberforliget og Hovedaftalen.  Det er nok mest konflikten mellem arbejdere og arbejdsgivere jeg mest vil komme ind på. 

Er der nogle af jer som har tænkt på nogle problemstillinger?

Og med hensyn til brug af samfundsfaglig metode, hvad har I så tænkt på? For det er nok det jeg har mest svært ved. 

^^ 


Brugbart svar (2)

Svar #11
09. marts 2010 af Smoller (Slettet)

Her er, hvad jeg nåede frem til ved min vejledning i dag. Det er kun et udkast, som er skrevet relativt hurtigt, så jeg vil helt sikkert komme til at ændre i det undervejs, men det er i den retning, jeg overordnet vil arbejde.

• Redegør for 1800-tallets industrisamfund og dets arbejdsmarked, samt Karl Marx’ tanker om arbejderklassens organisering og det klasseløse samfund.

• Analysér og fortolk ”Pelle Erobreren, Bind 3, Den store kamp” af Martin Andersen Nexø.
   - Karakteriser Pelle og kom ind på hans kamp imod kapitalismen og arbejdsgiverne, samt hans engagement i fagforeningen.
   - Beskriv det miljø, hvori bogen foregår.
   - Hvorledes kommer Marx’ tanker til syne i bogen?

• Vurder, hvad der lå til grunde for, at bogen kunne blive så anerkendt i netop den tid, den blev skrevet.
   - Hvilken betydning har den haft fremover.
• Vurder, hvilken betydning Marx’ tanker, og ikke mindst arbejdernes kamp, som kan ses i bogen, har haft for fremtiden.

Min dansklærer fortalte mig, at Martin A. Nexø blev meget populær i kommunistiske lande, specielt DDR, og det er bl.a. det, jeg vil komme ind på i min vurderende del.


Brugbart svar (2)

Svar #12
09. marts 2010 af mariemariemarie (Slettet)

Hej, jeg har om det samme emne - Når jeg læser jeres problemformuleringer er det måske ikke helt tydeligt hvad der præcist er det historiske gennembrud? Har jeg nemlig selv svært ved at få på plads! På systimes hjemmeside står der gennembruddet primært er marx teori om historisk materialisme, er det noget I arbejder med? :-)


Brugbart svar (2)

Svar #13
09. marts 2010 af Smoller (Slettet)

Det er også det, mine vejledere og jeg vil anse som gennembrudet :) Og hans ideer om det klasseløse samfund.


Brugbart svar (2)

Svar #14
09. marts 2010 af mariemariemarie (Slettet)

okay, så det vil du komme ind på under din redegørelse for marx tanker? altså fx sådan noget som basis/overbygning og materialistisk dialektik.. jeg har nemlig lidt svært ved at se sammenhængen imellem dét, og klassekampen?


Brugbart svar (2)

Svar #15
09. marts 2010 af Drivsholm (Slettet)

er det ikke mere sådan noget omkring merværdi og forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver (som marx' teorier) som har relevans i forhold til "Pelle Erobreren", bind 3

Altså alle hans tanker omkring det kapitalistiske samfund og dettes ophør.


Brugbart svar (3)

Svar #16
09. marts 2010 af Smoller (Slettet)

Marie: Det er nok ikke det, jeg vil fokusere mest på, men jeg tager muligvis lidt af det med, ja. Det, jeg hovedsagligt vil komme ind på mht. Marx', er hans tanker om, at hele historien er bygget op af klassesamfund, og at samfundet på den pågældende tid skulle blive det sidste klassesamfund, fordi han fremstiller sine ideer om, at proletariatet/arbejderne skulle fremstå som et kollektiv for at komme til ret over for borgerskabet og kapitalismen. Der kan man specielt nok komme ind på det, der bliver kaldt videnskabelig socialisme, som jo var en helt ny form for socialisme, Marx' kom med. I den forbindelse mente han, at de tidligere såkaldte Utopiske socialister, som bare havde ideer om, hvordan det ideelle samfund skulle se ud, helt glemte at se mere videnskabeligt og realistisk på det eksisterende samfund. Det var derfor, at han sagde, at et klasseløst samfund kun kunne opnås gennem en klassekamp, hvor proletariet vinder over borgerskabet, fordi arbejderne ikke kunne komme til deres ret, hvis de stod helt alene. Så jeg vil også lægge meget vægt på den videnskabelige socialisme, også fordi det kan kobles rigtig godt sammen med Pelle Erobreren, hvor man jo netop kan se, hvor meget det har at sige, at de begynder at stå sammen i fagforeninger og holder fælles strejker. 


Brugbart svar (2)

Svar #17
18. marts 2010 af roligebent (Slettet)

når i i jeres synopsis skal redegøre for den historiske materialisme, hvordan stiller det så op?
for der skal jo være en redegørelse af hele denne teoretiske udvikling i samfundet samtidig med man skal stille en masse begrebsforklaringer op i synopsen. Hvordan gør i dette, uden at blande det hele sammen ?


Svar #18
19. marts 2010 af fabolouspjay (Slettet)

Hvordan går det med jeres synopsis skrivning?? :)


Brugbart svar (1)

Svar #19
19. marts 2010 af sofie-c (Slettet)

Er der en, som kan sige mig hvornår Marxs teori om historisk materialisme stammer fra?


Brugbart svar (1)

Svar #20
19. marts 2010 af Smoller (Slettet)

Patricia: Det går rimelig fint. Hele vores skole holder lukket  i dag, så jeg regner med at få lavet en del i løbet af dagen. Lige nu er jeg midt i analysedelen. Hvad med dig?
 

Sofie: Selve teorien vil jeg mene er hans egen. Det er en teori som kommer frem for første gang i specielt hans bøger, "Das Kapital" og "Grundrisse der Kritik der Politischen Ökonomie," og han har også en del om det i "Det kommunistiske manifest." Teorien bygger på, at alle hidtige samfunds historie er klassekampenes historie, og det kapitalistiske samfund vil blive historiens sidste klassesamfund, fordi proletariet/arbejderne skal sejrer over borgerskabet ved organisere sig og vinde sammen, i stedet for at enkeltpersoner forsøger at opnå det samme. Og det er Marx' helt egne teorier, så vidt jeg er informeret.


Forrige 1 2 3 4 5 6 7 Næste

Der er 131 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.