Engelsk
Terminsprøve - gode råd?
Halløj!
Jeg skal op til engelsk terminsprøve i morgen, og ved ikke helt hvordan jeg skal øve mig. Har i nogle gode råd? :)
Prøven består af to dele, den ene uden hjælpemidler hvor det er grammatik. I den anden del skal man skrive en stil, og alle hjælpemidler er tilladt her.
Svar #1
21. marts 2010 af Mac3 (Slettet)
Hvis du havde stillet samme spørgsmål for en uge siden, ville jeg have haft masser af bud på, hvad du kunne gøre, men dette kan vist godt kaldes sidste udkald :)
Det eneste tiden vel tillader er, at du kigger dine tidligere afleveringer (både grammatik og skriftlig fremstilling) grundigt igennem og noterer dig, hvad din lærer har anbefalet, at du forbedrer/fokuserer på.
Derudover er der nok ikke andet at gøre end at spidse din blyant og sørge for, at du er velbevandret i dit grammatiske opslagsværk...
Svar #2
21. marts 2010 af Banan1 (Slettet)
nu bliver jeg helt nysgerrig hvad ville du have anbefalet? :)
Svar #3
21. marts 2010 af Mac3 (Slettet)
Det afhænger af, hvor dine eventuelle svagheder ligger (det ved du forhåbentlig selv - jeg har jo ingen anelse).
Har du svært ved kongruens, så find en tilfældig tekst i passende sværhedsgrad og "sæt kryds og bolle".
Hvis du har svært ved at stave, så 1. vær sikker på, at du ved, hvordan du sætter stavekontrollen rigtigt til (formoder at den skriftlige fremstilling skrives på computer) og 2. øv dig i at bruge din foretrukne ordbog hurtigt og korrekt.
Hvis du har svært ved at danne forståelige sætninger, så brug dine tidligere skriftlige opgaver til at bryde de uforståelige sætninger ned til kortest mulige sætninger for så at sætte dem sammen på nye måder.
Hvis du mangler ordforråd, så læs en god bog på engelsk i passende sværhedsgrad.
Osv, osv, osv....
Svar #4
21. marts 2010 af Banan1 (Slettet)
hov, fandt lige af at det er dansk imorgen og ikke engelsk ..
Skriv et svar til: Terminsprøve - gode råd?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
