Fysik

Stråling og (rød)forskydning -> Bigbang?

08. april 2010 af NV4life (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle, jeg har et spørgsmål som jeg tit har gået og undret mig over.. Hvordan har  Den kosmiske Baggrunds stråling og rødforskydning en sammenhæng med Bigbangteorien? Altså, det er vel forskellige observationer.


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. april 2010 af peter lind

Jeg tror du blander noget sammen.  Jo længere væk galakserne er jo hurtigere bevæger de sig bort fra os. Dette kan vises ved rødforskydningen. Når galakserne bevæger sig bort fra os, må de tidligere have været meget tættere på os, hvilket har ført til teorien for det store brag.


Svar #2
08. april 2010 af NV4life (Slettet)

Det forstår jeg godt - altså at rødforskydningen har en forbindelse med Big Bang, men hvordan kan det siges at den kosmiske baggrundsstråling har indvirkning på Big Bang teorien?


Brugbart svar (0)

Svar #3
08. april 2010 af Andersen11 (Slettet)

I din anden tråd https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=830232 har du set på nogle detaljer i en kosmologisk model. Ca. 380000 år efter BB var plasmasuppen afkølet til ca 4000K og det var koldt nok til at hydrogenatomerne ikke længere kunne absorbere fotonerne. Universet blev altså gennemsigtigt over for denne stråling, som vi nu ser som den kosmiske baggrundsstråling, rødforskudt pga den kosmologiske afstand til bølgelængder, der svarer til en Planck-temperatur på ca 2,7K.


Svar #4
08. april 2010 af NV4life (Slettet)

Tak for svaret - puha en ordentlig omgang. Er det så forstået rigtigt at:

Rødforskydning har en relation til BIg Bang, da galakserne bevæger sig bort fra os. Derfor må de tidligere have været meget tættere på os, hvilket har ført til teorien for det store brag: Big Bang. Og mht. kosmiske baggrundsstråling, så er det grundet at det var koldt nok til at hydrogenatomerne ikke længere kunne absorbere fotonerne. Derfor blev universet gennemsigtigt overfor strålingen?


Svar #5
10. april 2010 af NV4life (Slettet)

Tak for svaret - puha en ordentlig omgang. Er det så forstået rigtigt at:

Rødforskydning har en relation til BIg Bang, da galakserne bevæger sig bort fra os. Derfor må de tidligere have været meget tættere på os, hvilket har ført til teorien for det store brag: Big Bang. Og mht. kosmiske baggrundsstråling, så er det grundet at det var koldt nok til at hydrogenatomerne ikke længere kunne absorbere fotonerne. Derfor blev universet gennemsigtigt overfor strålingen
 


Skriv et svar til: Stråling og (rød)forskydning -> Bigbang?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.