Almen studieforberedelse (AT)

AT EKSAMEN MIN SYNOPSIS DÅRLIG!? HJÆLP!!!!

25. maj 2010 af jegharhvaddusoeger (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Jeg skal (uheldigvis) op i AT her om en uges tid, dog grundet dette års AT-emne er jeg lidt på spanden, for ikke at sige meget.. Jeg har skrevet om Reformisme - Socialdemokratiets opstående i DK, hvor mit "videnskabelige" gennembrud er Gimleprogrammet, Socialdemokratiets første partiprogram. Jeg er dog i tvivl om hvorvidt min synopsis er blevet god eller ej.. Jeg vil derfor høre om der ikke var en enkelt eller to som kunne læse mit synopsis igennem og forholde sig kritisk til den, og give noget respons?

Indledning:
Reformisme er en retning inden for arbejderbevægelsen, som vil forbedre forholdene i samfundet gradvist gennem reformer frem for revolution. Socialdemokratisme er udtryk for en henholdsvis social bevægelse samt en politisk ideologi. ”Det sociale Demokrati” blev til i begyndelsen af 1800-tallet og stod for arbejdernes deltagelse i borgerskabets kamp, med følgeskab af borgerne med det fællesformål at opnå politiske rettigheder.
Problemformulering:
Hvilke faktorer resulterer i at socialdemokratisme frem for revolutionær socialisme/kommunisme opstår i Danmark?
Problemstillinger:
- Hvad er det overordnede formål med oprettelsen af det danske Socialdemokrati?
- Hvorledes er der i forbindelse med Socialdemokratiet tale om et gennembrud?
- Hvilke væsentlige punkter gør sig gældende i Gimleprogrammet/Gothaprogrammet?
- Hvilken rolle spiller socialdemokratismen den dag i dag?

Delkonklusion:
Det danske parti Socialdemokratiet blev stiftet i 1871 af Louis Pio, Harald Brix samt Paul Geleff , med det formål at organisere den konstant tiltagende arbejderklasse på et socialistisk samt demokratisk fundament. Et par få år senere, helt eksakt i 1876 forefindes et socialdemokratisk reelt gennembrud, i og med der afholdes partiets første kongres, som blev afholdt i lokalet ”Gimle” på Frederiksberg, hvoraf 75 delegerede fik vedtaget deres første partiprogram ved navn Gimleprogrammet. Programmet er grundlæggende en stor afskrift at det tyske ligeledes socialdemokratiske første partiprogram, Gothaprogrammet. I og med at Gimleprogrammet nærmest er en komplet afskrift af Gothaprogrammet, så er det danske program en sekundær kilde, som primært henvender sig til arbejderklassen. Gimleprogrammet er opdelt i tre afsnit, akkurat som Gothaprogrammet, hvorved første og andel del er opdelt som værende en principiel og langsigtet del, hvorimod det tredje afsnit er opdelt som en mere kortsigtet ”arbejdsprograms” præget del. I Gimleprogrammets andet afsnit forefindes Socialdemokratiets overordnede punkt, nemlig at folket skulle have den umiddelbare kontrol over produktionen, samt det bestående lønarbejde skulle ophæves, således kunne produktionsudbyttet fordeles mere retfærdigt. Den socialismeopfattelse, som Socialdemokratiet udviklede i forbindelse med Gimleprogrammet og den efterfølgende årrække tog afsæt i en materiel betragtning; lønnen, arbejdsforholdene, boligen, sundhedsforhold mm. var blandt de fænomener, som Socialdemokratiet prøvede på at ændre. Socialdemokratiet i dag er blevet tildelt visse andre politiske aspekter, især omkring årtusindeskiftet har andre sager været at finde på den politiske dagsorden, såsom mijøspørgsmålets betydning, som dengang ikke havde nogle særlig betydning. Endvidere besidder Socialdemokratiet dog stadig den dag i dag interesser og holdninger for emner som de allerede dengang tog til debat, heriblandt menneskerettigheder, demokrati, men pga. krise og krig lykkedes det først årtier senere at få gennemslagskraft.
Metode:
I forbindelse med historiefaget har jeg benyttet mig af kildekritisk metode, med henblik på at undersøge hvorvidt mine brugte kilder, som er henholdsvis den primære kilde Gothaprogrammet, samt den sekundære kilde Gimleprogrammet er troværdige kilder, samt hvad de kan bruges til og hvad de har som formål at fortælle om. Begge ovenstående brugte kilder fremstår i og for sig som værende troværdige, i og med Gothaprogrammet er en primær kilde, og selvom at Gimleprogrammet er en sekundær kilde, så består den indholdsmæssigt af stort set det samme som den primære kilde. Jeg finder begge kilder som værende forholdsvis pålidelige, samt subjektive, da de er blevet vedtaget på en kongres af det respektive parti.
I forbindelse med samfundsfag har jeg benyttet mig af komparativ metode med henblik på at undersøge hvorfor socialdemokratisme frem for revolutionær socialisme opstår i Danmark, og endvidere vurderet hvad der taler for og imod dette. Her har jeg foretaget en sammenligning af adskillige tekster, som enten taler for eller imod socialdemokratisme samt revolutionær socialisme.


Konklusion:
Det danske Socialdemokrati er naturligvis opstået på baggrund af påvirkning af andre landes socialdemokratiske påbegyndelse, heriblandt Tyskland. Derved forefindes en række aksiomer, som ikke decideret er af dansk karakter, men som har eksistens inden for stort set alle internationale socialdemokratier. I forhold til tidligere reformbevægelser, så byggede det internationale Socialdemokrati på en materialistisk teori, hvor bevægelsen havde fokus på kontrasten mellem henholdsvis arbejderklassen og den kapitalistiske produktionsmåde. Arbejdernes reelle styrke lå i deres antal, og derudover måtte de stå sammen og indgå konsensus.
Omkring slutningen af 1880’erne og i de efterfølgende år begyndte samfundet at gå mere henimod socialismen, derudover var samfundet underkastet evolution. Derved var en decideret revolution i dansk sammenhæng ikke sandsynlig og endda dårligt nok mulig. Eksempelvis argumenteres der for denne påstand i Social-Demokraten fra 9. april 1889, forfattet af socialdemokratiske Anton Mundberg, som blandt andet påpegede, at Det danske Socialdemokrati repræsenterer den reformsøgende socialisme og bekæmper som følge deraf den revolutionære socialisme. Revolutionen er uønsket, fordi den indebærer magtanvendelse og brud på lovene. Den er umulig, fordi folk ikke ønsker nogen revolution, og fordi kapitalismen har vist sig at være en stabil samfundsform, som ikke kan ændres brat.
 

På forhånd tak!!


Svar #1
27. maj 2010 af jegharhvaddusoeger (Slettet)

HJÆLP ANYONE???


Brugbart svar (0)

Svar #2
27. maj 2010 af supertight (Slettet)

 Hvilke fag skriver du i?

Hvis du skriver i historie er det godt, at komme med noget nyt stof - evt. en kilde du kan analysere og bruge til eksamen.


Svar #3
28. maj 2010 af jegharhvaddusoeger (Slettet)

I SamfundsfagA / Historie.

Okay, tak for hjælpen!

Giver synopsen sådan ellers nogenlunde rent indholdsmæssigt mening?


Brugbart svar (0)

Svar #4
29. maj 2010 af supertight (Slettet)

 Ja, det synes jeg bestemt :)


Svar #5
29. maj 2010 af jegharhvaddusoeger (Slettet)

det er jeg glad for at høre, thanks! :)


Brugbart svar (0)

Svar #6
29. maj 2010 af supertight (Slettet)

Du skal bare øve dig :) så er du godt stillet.

Held og lykke :D håber det går dig godt


Svar #7
29. maj 2010 af jegharhvaddusoeger (Slettet)

Mange tak! Jeg skal heldigvis først op her på onsdag, men øver, øver og øver så det forhåbentlig går godt! :D


Brugbart svar (0)

Svar #8
01. juni 2010 af supertight (Slettet)

 Okay, men lad mig hører hvordan det er gået :)


Svar #9
02. juni 2010 af jegharhvaddusoeger (Slettet)

Jeg fik 7, så det er godt nok :D

Dog var jeg rigtig tæt på en 10'er!


Brugbart svar (0)

Svar #10
03. juni 2010 af supertight (Slettet)

 Tillykke med det :D ! Flot :)


Svar #11
03. juni 2010 af jegharhvaddusoeger (Slettet)

Mange tak!! :D


Brugbart svar (0)

Svar #12
03. juni 2010 af supertight (Slettet)

Hvilke fag skal du ellers på i? :) 


Svar #13
04. juni 2010 af jegharhvaddusoeger (Slettet)

dansk, biologi og engelsk, det er til at overleve :)


Brugbart svar (0)

Svar #14
05. juni 2010 af supertight (Slettet)

 HELDIG! :) Jeg er misundelig!!


Svar #15
05. juni 2010 af jegharhvaddusoeger (Slettet)

Du skal måske selv op i noget knap så godt? :)


Brugbart svar (0)

Svar #16
05. juni 2010 af supertight (Slettet)

 Jaa :( er så trist.. Skal op i religion (Det er okay (: ! ), engelsk og matematik!!!! 


Svar #17
06. juni 2010 af jegharhvaddusoeger (Slettet)

Arh lidt surt - især matematik..


Brugbart svar (0)

Svar #18
06. juni 2010 af supertight (Slettet)

 Mega :/ det er såååååååå trist! Endda min sidste eksamen :(


Svar #19
06. juni 2010 af jegharhvaddusoeger (Slettet)

held og lykke da så!! :)


Brugbart svar (0)

Svar #20
07. juni 2010 af supertight (Slettet)

 Taak skal du ha' (: & i lige måde!!


Forrige 1 2 Næste

Der er 21 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.