Debat

Lavt gennemsnit - no futur?

03. juni 2010 af pepa3001 (Slettet)

Hej alle jer.

Jeg sidder her og er sindssygt fortvivlet.

Historien er nemlig sådan:

Jeg går i 3g på STX og har et meget dårligt gennemsnit (2,4) !

Jeg er oppe i fuld pensum, pga for meget fravær. Jeg har været igennem de skriftlige eksamener og synes faktisk de gik fint nok. Jeg har så 7 mundtlige eksamener + mundtlig AT. Så ja, jeg har rigtig meget at se til lige pt.

Jeg læser selvfølgelig op på mine eksamener og vil gøre alt for at få min gennemsnit til at stige. Men jeg er så ubeskrivelig skoletræt og kan næsten ikke klare tanken om at læse så meget på så kort tid.

Jeg bor alene, da begge mine forældre bor i udlandet, så jeg skal selv tage mig i ørerne og synes det er meget hårdt og svært. Jeg føler ingen kraft mere og føler lidt at jeg bare ligeså godt kunne lægge mig til at "dø".

Hvis der er nogen som har nogle motiverende ord eller bare nogle gode tips til at få mig igen, så PLEASE leave a comment!

Jeg håber at høre lidt fra jer.

Mange venlige hilsner

Den Fortvivlede :(


Svar #1
03. juni 2010 af pepa3001 (Slettet)

*får mig igang

UPS ;)


Brugbart svar (2)

Svar #2
03. juni 2010 af Frazer (Slettet)

Hej!

Du sagde det jo selv. Du vil gøre alt for at få dit gennemsnit til at stige og det synes jeg du skulle gøre. Nu har du jo brugt de år, så synes du ikke selv det er spild af liv bare at komme ud af sin skole efter tre år med så lavt et gennemsnit? Tænk at hvis du ikke kommer i uddannelse kommer du heller ikke i arbejde for der er ikke arbejde for tiden. tænk at med dine kræfter nu kan få den uddannelse du drømmer om at opnå.

Tænk fornuftigt så er jeg sikker på at du får dit gennemsnit til at stige. Uddannelse er den bedste løsning for et godt liv

Held og Lykke fremover!


Brugbart svar (2)

Svar #3
03. juni 2010 af pap2 (Slettet)

Husk på:

Man kan hvad man vil - næsten :)

Arbejd og lad vær med at give op!

Du skal tro på dig selv :)


Brugbart svar (2)

Svar #4
03. juni 2010 af Shase (Slettet)

Ja, lige gøre dine sidste 3 års arbejde færdigt. Så kan du slappe af bagefter.


Brugbart svar (2)

Svar #5
03. juni 2010 af backus (Slettet)

Kom nu Josephine. DU kan godt!!!


Brugbart svar (2)

Svar #6
03. juni 2010 af natasjah (Slettet)

Hej

det skal nok gå, aldrig giv op være som en prop lad intet synke dig <3  hvis andre kan klare det så kan du også, ikke tænk på alle eksamenerne på en gang men tag dem en af gangen <3

håber du får et super gennemsnit således du kan komme ind på din drømme uddannelse.


Brugbart svar (2)

Svar #7
03. juni 2010 af Bananagirl (Slettet)

hej 

min erfaring er, at jeg skubber mig selv i gang, når jeg tænker på, hvor meget jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke kom ind på drømme-uddannelsen. altså, vil jeg have det dårligt én måned pga. læsning, eller vil jeg have det dårligt hele livet, fordi jeg i en kort periode ikke kunne tage mig sammen? jeg har også selv svært ved at komme i gang med at læse, men du kunne jo evt. aftale at mødes med en anden fra klassen, og samle op på noter. på den måde er i nødt til at have læst.

du behøver ikke at være fortvivlet :)

held og lykke!


Brugbart svar (2)

Svar #8
03. juni 2010 af desert_eye (Slettet)

Motion hjælper!

Jeg plejer at læse i 4-5 timer ad gangen, derefter tager jeg en lang løbetur. Så er det lige i bad og spise lidt, og så er du klar igen med ekstra energi! (Det virker hver gang for mig)

Hvis du ikke kan få dit snit op, så vil den sidste udvej være at lade vær med at gå op til den sidste eksamen, dvs. du ikke bliver student, hvorefter du kan få muligheden for at tage det meste om (VUC/enkeltfag osv.), men så også ændre dine karakterer. (Det mener jeg hvertfald, men se dette som aller sidste udvej!)


Brugbart svar (2)

Svar #9
04. juni 2010 af Seifos (Slettet)

Selv hvis du kommer ud med et dårligt gennemsnit, så kan du sagtens få dig en videregående uddannelse. Men alt afhænger jo også lidt af hvad du dels drømmer om at læse og hvor i landet du vil læse det.

På Københavns Universitet vil du med et gennemsnit på 2,0 kunne komme ind på ca. 70% af uddannelserne (regnet ud ud fra kot-tallene for 2009). På andre universitetet kan du måske komme ind på færre eller flere. Om det så er noget du har lyst til at læse, er så en anden side af sagen, men du kan i hvert fald sagtens læse noget.

Men du skal tænke på at du jo også må gange dit gennemsnit med 1,08 hvis du læser videre indenfor 2 år og hvis du har haft hhv. 5 eller 6 A-fag, må du gange med hhv. 1,03 eller 1,06 og derefter med 1,08. Hvis vi antaget at dit snit på 2,4 holder eksaminerne og du kun må gange det med 1,08, vil du få et snit på 2,6. Det ændrer dog ikke så meget på dine muligheder på KU, men måske det gør det i forhold til et andet universitet.

Man kan jo også søge ind i kvote 2, hvis det er. Selv om det ikke giver en ligeså stor chance for optagelse, så er muligheden der i det mindste stadig.

Så jo - du har masser af mulighed for en fremtid efter gymnasiet. :) Og husk at selv om jeg giver universitets-eksempler, så er der så mange andre ting man kan lave hvor en studentereksamen ikke betyder noget som helst. :) Det hele afhænger også af hvad du går og drømmer om. :)


Brugbart svar (2)

Svar #10
04. juni 2010 af Christinastinah (Slettet)

Læs læs læs. Tænk hvor fedt det ville være at komme ud med en 10'er eller 12'er fordi du er så godt forberedt. Og det fedeste er så at alle andre slet ikke tror man kan få så god en karakter, men hovsa det kunne man så lige alligevel ;D


Brugbart svar (2)

Svar #11
05. juni 2010 af Becky4 (Slettet)

Hvis du tænker negativt, så bliver det hele meget svære.

Du skal vide, at du på 8 eksaminer virkelig kan få dit sit meget højere op.

Husk, at der er elever som har et meget lavere snit end dig. Du skal ikke undervurdere dig selv. Det betyder selvfølgelig ikke du bare kan læne dig tilbage, men det betyder at du bare skal arbejde dig deropad, da du ikke er længst nede hvor det er sværest.
Håber alt går godt med dine eksaminer. Husk, hvis du udstråler selvtillid tror lærerne også, at du har styr på stoffet.

Held og lykke
 


Skriv et svar til: Lavt gennemsnit - no futur?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.