Matematik
Forskel på normal og binomialfordeling?
Ja, hvad er forskellen på normalfordeling og binomialfordeling?
Svar #1
10. juni 2010 af Rolfee1337 (Slettet)
Normalfordeling er en kontinuert sandsynlighedsfordeling, hvilket groft sagt vil sige at sandsynligheden for netop én observation er lig nul. Ved kontinuerte sandsynlighedsfordelinger betragter man derimod intervaller af observationer - sandsynligheden findes ved integration. Hvis man eksempelvis beskrev 10.000 mænds vægt ved normalfordeling ville den andel, der havde en vægt på netop 75 kg være 0 %, mens sandsynligheden for en vægt mellem 70 og 80 kg ville være ganske stor. Samtidig vil der dog også ifølge normalfordelingen være en mikroskopisk sandsynlighed for en vægt over et ton (dette ligger i funktionens kontinuerte natur).
Binomialfordeling, derimod, er en diskret sandsynlighedsfordeling, hvilket bl.a. betyder at der kun er et endeligt antal mulige værdier. Af denne grund afbildes en binomialfordeling som et histogram, der er vanskeligere at analysere matematisk. Binomialfordelingen kan dog med fordel tilnærmes - især ved store n-værdier - ved brug af en normalfordeling.
Se evt. dette dokument - http://www.statistikundervisning.dk/noter/hd/kapitel3_stokastiske_variable.doc - det beskriver efter min mening de to fordelinger (samt andre) ganske godt.
Skriv et svar til: Forskel på normal og binomialfordeling?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
