Kort rettelse af dansk essay

Ansvar

Hver dag blander vi os i hinandens liv.
Os tøser blander os i ting som sko, tøj, kærester og selv nyttesløse ting som blyanter.

Ansvar – Af hvad for noget?
Er det ansvar? Det tror jeg nogle vil sige det er. Men det synes jeg ikke. Det er en overfladisk og tøset definition af ansvar.
Hvor ofte er det lige vi ligger mærke til om en af vores nære har det dårligt? - slet ikke ofte nok. Vi lever i dag i en verden, hvor det ikke altid er lige nemt at udtrykke sine meninger og følelser pga. af f.eks. gruppepres eller selvværdsproblemer. Verden er simpelthen blevet for selvoptaget.
Alle har et kollektivt ansvar for samfundet men det er langt fra nok der påtager sig det.
Hvis en af vores nære har det dårligt er det vigtigt vi går ind og blander os, det er ekstremt vigtigt at vi går og tager et ansvar for dem der betyder noget for os, ja, selv for alle andre.
Hvert menneske er en brik af et stort puslespil. For at puslespillet skal gå op, skal de manglende brikker - ansvar, findes i os selv, i vores hjerte, og i vores forhold til andre mennesker.

Forskellige aldre - Forskellige mængder ansvar

For hver dag vi bliver ældre vokser vores ansvar. Som baby er du ansvarsløs, når du er tumling er du i gang med at udvikle en ansvarlighed over for f.eks. dit legetøj, dem du går i børnehave med og huske ikke at lege med maden!
Pludselig starter børnene i skole. Deres ansvar bliver lige med det samme enormt stort. De skal lave lektier, passe på deres kammerater, følge med, kunne tie stille, have ansvar for deres lærer og vise en ansvarlighed for skolens vedligeholdelse.
Ikke alle børn i 6-års alderen er klar til den form for ansvar. Den er dybt anderledes end den de er vant til. Derfor mener jeg det er vigtigt man fokuserer på den individuelle, så det ikke bliver en form for psykisk pres.

I min alder synes jeg selv vi har meget ansvar. Vi har allerede nu et ansvar for os selv. Det er vigtigt vi planlægger vores tid nøje så vi kan få tid til skolen, helbredet, idræt, venner og andre fritidsinteresser. Det tror jeg man har svært ved eftersom skolen og helbredet ikke altid er det man prioriterer højest i denne her alder.

Voksne har derimod et kollektivt ansvar for alt. Gamle mennesker, samfundet, miljøet, folk med problemer eller sygdomme, sine egne børn og andre ting omkring os.
Hvert skridt man tager, kræver man udviser disciplinerede ansvar.



Hvad ville jeg gøre?

Hvis en af mine venner eller veninder begyndte at drikke for meget, tage stoffer, begå kriminalitet eller andre ting som jeg syntes var forkerte eller gik imod loven, ville jeg blande mig enormt meget. Hvad ellers? Man kan da ikke bare stå at se på mens nogle af de mennesker man holder mest af ødelægger en vigtig og fri del af sit liv. Begge parter ville da fortryde manglende ansvar i den sammenhæng.

Men hvad nu hvis ens bedste veninde blev slået af sin kæreste? Blander man sig så? Går man ind og snakker med veninder? Kæresten? Politiet??
Der tror jeg det er vigtigt vennerne tager et ansvar. Men når man står i situationen, er det ikke lige så nemt som det lige står skrevet på et stykke papir. Lad os bare håbe man ikke selv komme ud for at være der!

Et spørgsmål om – Miljøet

Spørgsmålet går igen og igen. Hvad skal vi gøre for at forbedre miljøet? Det kan nok stilles hver dag i uendelig tid. Jeg mener alle folk har et ansvar eller retter sagt et kollektivt ansvar for at der ikke udvikler sig en total miljøforurenings katastrofe! Dog er der næsten ingen der påtager sig det ansvar =(
Tænk på, hvor mange procent af Danmarks befolkning husker at smide affald i de rigtige containere nede på genbrugspladsen? Langt fra nok.
Jeg ved ikke hvad man skal gøre for at stoppe forureningen. Hvis jeg vidste det ville jeg have heddet Einstein til efternavn. Men ansvar skal der til – fra alle. Helt ned til tumlingsalderen skal man lære at skåne og beskytte de omgivelser rundt om os!

Hvad var det lige helt konkret?

Det der er vigtigt at få understreget når man snakker om ansvar i forhold til andre mennesker, er at man ikke har ansvaret for hele personen eller personens handlinger men for at bekymre sig, sørge for ham/hende og ikke mindst prøve at gøre en forskel.
Som eksempel har den enkelte person ikke et ansvar for psykisk syge men fordi man er voksen og er en del af samfundet, har man et ansvar, en stemme, en stemme der kan gøre en forskel. Det er der ansvaret ligger. Hvis man ikke har en mening, ikke bruger son stemme, påtager man sig ikke det ansvar man som dansk statsborger har, og ved i hvad? Det er simpelthen for dårligt!

Hey... drop under-overskrifterne. De gør din stil "hakket" og fungerer ikke rigtig. Lav i stedet en form for glidende overgang fra et emne til det næste - dette vil gøre din stil mere flydende. Det er jo et essay og ikke en artikel. Du bruger meget "tale-sprog" i stedet for at bruge de muligheder det giver at skrive - især halter din indledning lidt bagefter i forhold til resten af stilen, som faktisk er ok.
Håber ikke at du tager min kritik alt for tungt - god stil i syvende klasse.

Jeg vil give Tine J ret i af den halter lidt med under overskriften, du kunne evt skrive lidt om ansvar, hvordan og hvilken slags ansvar man kan have i forskellige situationer. Bare nogle idéer.

Vh My

Jeg vil give Tine J ret i af den halter lidt med under overskriften, du kunne evt skrive lidt om ansvar, hvordan og hvilken slags ansvar man kan have i forskellige situationer. Bare nogle idéer.

Vh My