Dansk landbrug efter 2 verdenskrig?

Før krigen og til ca. 1950 var antallet af landbrug konstant og lå meget højt. Der var ligeledes mange ansatte i landbruget. Landbrugene var små i gennemsnit i 1950 ca 15 ha. Til gengæld var der brug for mange hænder: stuepiger, karle, malepiger, fodermestre osv. Fra 1800 til 1945 stger produktionen dog. Danmark var et sandt landbrugsland.
Efter krigen begynder landbruget at blive mekaniseret. Antallet af traktorer stiger stødt. Det er den udvikling, der slår igennem i 50'erne, hvor antallet af traktorer og mejetærskere er stort. Mekaniseringen betyder at landbruget ændrer sig:
- antallet af landbrug falder drastisk
- landbrugene vokser i størrelse (1998: 45 ha)
- medarbejdere fyres, der er ikke brug for så mange hænder
- produktionen ændrer sig
- landbruget bliver et lille erhverv hvad ansatte angår
- antallet af heste faldt
I perioden ændrer landbrugene sig til at være familielandbrug. Man klarede alt selv og kun hvis man havde meget travlt i en periode kunne der være råd til at ansatte en ekstra hjælp.
Forholdene i byen smittede af på landbruget. I byen var lønningerne steget og arbejdsforholdene bedre. Her kan man komme ind på push-pull effekten. Byen trak mere end landbruget. At lønnen var steget og det kunne være svært at skaffe hjælp i landbruget, var et yderligere incitament til mekanisering. Hvorfor betale dyre lønninger, hvis man kunne spare ved at købe en traktor?
I 70'erne skete en yderligere specialisering. Man begyndte enten at have grisehold eller køer osv. Det blandede landbrug er i dag helt væk. Mekaniseringen fortsatte bl.a. med rationaliseringer af staldene: udmugning, fodermaskiener. Gårdene voksede yderligere i størrelse. Vi kom i EF. Øget produktion førte til overproduktion med faldende priser.
 

Er der ingen der kan hjælpe ?????????????????

Tak skal du have :-)

Hej er der nogen der kan hjælp med analyse og fortolkning af roman * efter fujiyama `af Steen Bach.

Hvis der en der har læst det?????