Kemi

Sammensætning af forsøg

24. august 2010 af ramuk (Slettet)

Hejsa.

Jeg har fået til opgave hvor jeg skal designe et forsøg hvor Fe(ll) indeholdet i jerntabletter skal bestemmes.

Jeg ville spørge nogen af jer om I havde nogen idéer til hvordan jeg kunne sammensætte sådan et forsøg. Hvad kan jeg helt konkret gøre for at bestemme Fe(ll)-indholdet i jerntabletter?

Håber I kan hjælpe:S

Hilsen Stina;)


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. august 2010 af gigas (Slettet)

Hejsa,

Jeg kan foreslå, at du bestemmer Fe(II)-indholdet i dine tabletter spektrofotometrisk ved at anvende phenanthrolin, som danner et farvet kompleks (kaldet ferroin) med Fe2+ ioner:
3 phen + Fe2+ → [Fe(phen)3]2+ , dette kompleks er iøvrigt mørkerødt
Se evt. følgende links:
Om phenanthrolin og ferroin

Indledningsvis skal du lave en standardkurve, hvilket gøres ved at fremstille nogle standardopløsninger med en kendt koncentration af Fe2+ tilsat phenanthrolin. Absorbansen for disse opløsninger måles i et spektrofotometer og i følge Lambert Beers lov er det da muligt at opstille en funktionsforskrift på formen A = k*[C], hvor A er absorbansen og [C] er jeres Fe2+ stofkoncentrationer. Denne funktion kan afbilledes som standardkurven.

Endeligt fremstilles en opløsning af en knust tablet, som tilsættes phenanthrolin, og absorbansen for denne "ukendte" opløsning måles. Jern(II)-koncentrationen kan da bestemmes ud fra den fundne funktionsforskrift for standardkurven og den målte absorbans ved at isolere [C] i forskriften:
[C] = A/k

Nu ved jeg ikke hvor bekendt du er med at bruge et spektrofotometer, men hvis du har yderligere spørgsmål, så er du velkommen :)

 


Svar #2
24. august 2010 af ramuk (Slettet)

Kan dette ikke gøres på en mere simplere måde eller lidt nemmere måde? :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
24. august 2010 af gigas (Slettet)

Umiddelbart vil jeg tro, at det er en af de mest pålidelige måder at gøre det på.

Men ellers kunne du evt. forsøge at fælde Fe2+ ionerne som et tungtopløseligt salt. Eksempelvis som FeS (s) ved at overføre dit tabletpulver til en opløsning med S2- ioner. Bundfaldet af FeS kan derefter filtreres fra, tørres og vejes. Ud fra vejningen kan du udregne stofmængden af fældet Fe2+, hvilket leder til det du ønsker at bestemme.

Jeg har dog ingen idé, om det virker i praksis :)


Svar #4
24. august 2010 af ramuk (Slettet)

Wow, Det lyder så nemt at jeg nærmest kunne lave forsøget med det samme! :)

Tusind tak for det ;)


Skriv et svar til: Sammensætning af forsøg

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.