Studievejledning

Mangler jeg et fag? -hjælp!

22. september 2010 af Tissi (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej Studi

Håber I lige kan hjælpe, for er lidt i tvivl. Jeg har haft eller har følgende fag på STX: 

samf A, eng A, fransk A, historie A, dansk A, biologi B, drama C, religion C, idræt C, oldtidskundskab C, fysik C, matematik C, naturgeografi C, filosofi C.

Som udgangspunkt havde jeg samf på b-niveau (studieretningsfag), men trak det op til et a-niveau fag, så jeg kunne udnytte bonussen mht. 5 a-niveau fag.

Har jeg opfyldt kravet om antal fag og niveau i fht. at få studentereksamen?

Jeg er i kontakt med en fra skolen, der har med sådan noget at gøre, men da reglerne er så indviklede og komplekse, vil jeg meget gerne have svar fra flere sider.

Hilsner


Brugbart svar (2)

Svar #1
22. september 2010 af allan_sim

#0.

Ja, du opfylder kravene.

Obligatoriske fag:

Historie A, dansk A, engelsk B, sprog B, samf C, kunstnerisk fag C, religion C, idræt C, old C, fysik C og matematikC

Krav til blokke via studieretninger og valgfag:

Gennem studieretninger og valgfag skal der udfyldes 8 blokke, hvor:

– 3 blokke anvendes til ét fag på mindst C-niveau og mindst 2 af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau

Dette opfylder du med biologi C, naturgeografi C og filosofi C

– 3 blokke anvendes til at hæve 3 fag fra C-niveau til B-niveau, hvoraf mindst én bruges til at hæve et naturvidenskabeligt fag til B-niveau.

Dette opfylder du med biologi B, samf B og engelsk A, idet et C->B løft er erstattet af et B->A løft.

– 2 blokke anvendes til at hæve 2 fag fra B-niveau til A-niveau.

Dette opfylder du med engelsk A og samfundsfag A.

Der skal samlet læses mellem 13 og 16 fag

Du læser 14.

Niveauet for den samlede uddannelse kan uden at øge antallet af blokke hæves ved at erstatte en
• C-blok med en B->A-blok, hvorved eleven får 5 fag på A-niveau, 2 fag på B-niveau og 6 fag på C-niveau. Derved øges den samlede uddannelsestid til 2520 timer.
• C-blok med en C->B-blok, hvorved eleven får 4 fag på A-niveau, 4 fag på B-niveau og 5 fag på C-niveau. Derved øges den samlede uddannelsestid til 2520 timer.
• C->B-blok med en B->A-blok, hvorved eleven får 5 fag på A-niveau, 1 fag på B-niveau og 8 fag på C-niveau. Uddannelsestiden er uændret 2470 timer.

Du falder under den sidste af disse kategorier.

Kort sagt: Sov trygt!



Svar #2
22. september 2010 af Tissi (Slettet)

Hej Allan

Tusind tak for svaret. Hvor har du fundet dette? Så vil jeg tage det med som kilde.

Ham fra kontoret på min skole, der har med dette at gøre, siger nemlig at jeg mangler et b-niveau fag, hvilket jeg ikke kan forstå. Og hvis jeg skulle tage et b-niveau fag mere var jeg tvunget til at tage både et c-niveau fag og et b-niveau fag (psyk.) på samme tid, hvilket jeg ville være utrolig ked af at skulle.


Brugbart svar (2)

Svar #3
23. september 2010 af allan_sim

#2.

Bekendtgørelsen, bilag 2: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx  -  den gælder for alle, der er startet før 2010.

Vejledningen, kapitel 3: www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF08/Vejled%20til%20bekendtg/081119_vejledning_stx_bekendtgoerelse.ashx


Svar #4
23. september 2010 af Tissi (Slettet)

#3

Hej Allan

Tak for hjælpen, den var guld værd. Jeg håber du har ret og ikke han.

Mvh.


Svar #5
27. september 2010 af Tissi (Slettet)

Hej Allan

Lige en update.

Jeg har talt med ham ang. dette, og han giver medhold i alle punkter - undtagen den allersidste. For han mener ikke, at man kan have 5 A-niveau fag, 1 B-niveau fag og 8 C-niveau fag med særligt henblik på antallet af C-niveau fag i forhold til antallet af B-niveau fag (noget med, at man godt kan løft op ad med ikke ned ad). Men jeg har videresendt det, du har skrevet samt kilderne til ham, og han har lovet at kigge nærmere på det.

Hilsner


Brugbart svar (2)

Svar #6
27. september 2010 af allan_sim

#5.

Det er fint, du holder mig orienteret.


Svar #7
06. oktober 2010 af Tissi (Slettet)

#6

Du havde ret, Allan. Efter nærmere undersøgelse af reglerne i bekendtgørelsen, viser det sig, at jeg ikke behøver de ekstra fag. Og dét selvom ham på kontoret, der har med det her at gøre, i starten var fuldt ud overbevidst om, at man ikke kunne have 5 fag på A-niveau, 1 fag på B-niveau og 8 fag på C-niveau. Tusind, tusind tak for hjælpen, den var uvurderlig (idet jeg også forsøgte andre steder udenfor skolen, men jeg kunne kun få fat i studievejledere, der vidste noget om overgangsfasen fra STX til uni). Der sparede du mig lige for 300 (eller hvor mange det nu lige er) lektioner, som ikke var nødvendige. Tak.


Brugbart svar (2)

Svar #8
06. oktober 2010 af allan_sim

#7.

Jeg er kun glad for at hjælpe. Godt at det faldt på plads til din fordel - og at jeg tolkede reglerne korrekt :-)


Svar #9
07. juli 2012 af Tissi (Slettet)

hej Allan. kan du hjælpe mig med at finde kilderne (#3) igen, de er blevet flyttet kan jeg se, og jeg har lidt svært ved at finde dem igen på deres lidt uoverskuelige hjemmeside. mange hilsner


Brugbart svar (2)

Svar #10
10. juli 2012 af allan_sim

#9.

Der er kommet nye bekendtgørelser sidenhen, men vejleningen er på det punkt stort set identisk. Du kan finde den på http://uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Love-og-regler-for-gymnasiale-uddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF10/Vejledning%20til%20bekendtgoerelser/100831_vejl_uddannelsesbekendtgoerelsen_stx.ashx mens den gamle bekendtgørelse fortsat findes via linket i #3.


Svar #11
10. juli 2012 af Tissi (Slettet)

#10

Hej Allan. Dit indlæg #1 er stadig gældende for mig, selvom bekendtgørelsen du oplyser i #10 er ændret (jeg er som bekendt fra årgang '07, men gik 4 år i gymnasiet idet jeg gik på Team DK-linje), ikke?

Jeg har lige et par andre spørgsmål, der ligger lidt udenfor lige præcis dette emne. Grundet længere, drøj sygdomsperiode samt af familiære årsager mangler jeg stadig religion C for at kunne få min studentereksamen. Idet der er gået så lang tid (havde faget i 4.g, blev syg i slutningen af 4.g og frem) har jeg besluttet mig for at tage det som enkeltfag via studenterkursus. 1. Kan jeg gøre det (altså tilføje det på den måde til min STX og få mit studenterbevis)? 2. Kan mit nuværende studenterbevis (som altså ikke er fuldendt endnu) på nogen som helst måde blive forældet eller lignende, så jeg ikke kan få mit studenterbevis? 3. Bonussen af at have haft 5 a-niveau fag træder først i kraft, når jeg har mit endelige eksamensbevis, ikke?  Tak for svar og dit altid venlige sind samt din imødekommenhed. Mvh.


Brugbart svar (1)

Svar #12
11. juli 2012 af allan_sim

#11

Ja, det er bekendtgørelsen der var gældende på dit starttidspunkt, som du følger, men dens vejledningen er ikke lige at finde mere, så derfor linkede jeg til den nye vejledning.

Mht. dine spørgsmål, så tør jeg ikke give dig 100%-svar her, og jeg vil anbefale dig at tage konktakt til et VUC, der må være vant til den slags situationer og derfor bedre kan svare dig. Men mine bud er som følger:

1) Du kan godt fuldende dit STX-bevis, når du har taget religion C som enkeltfag, men det vil blive et enkeltfagsbevis, hvor du får merit for alle de fag, du har afsluttet som en del af den normale stx-uddannelse.

2) Jeg mener, at der er forældelsesfrist på, men den er lang.

3) Bonus A-ordningen gælder ikke for enkeltfag, så hvis nr. 1) er korrekt, så kan du ikke opnå bonus for 5 A-fag.

 


Skriv et svar til: Mangler jeg et fag? -hjælp!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.