Matematik

Find b så graferne har netop et fællespunkt

27. september 2010 af sdj (Slettet) - Niveau: A-niveau

 En parabel har ligningen y 0,Sx2 - 0,5x 3, og en ret linje har ligningen x 1,5x + b .
a) Bestem den værdi af b, hvor parablen og linjen har netop et fælles punkt.

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal gribe denne opgave an. Nogen der kan hjælpe mig igang? :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. september 2010 af peter lind

Nu er dine formler ret ulæselig; men jeg kan da sige generelt skal du løse ligningen der fremkommer ved at sætte de 2 funktioner lig hinanden. Dette bliver en andengradsligning. Et skæringspunkt svarer til at der kun er en løsning og dette sker hvis og kun hvis diskriminanten er 0.


Svar #2
27. september 2010 af sdj (Slettet)

 Hov, havde ikke set det med formlerne. Der skal stå:

 y = 0,5x ^2 - 0,5x - 3    og        x= 1,5x + b

Og tak for svaret, jeg tror jeg ved hvordan den skal løses nu :)


Svar #3
27. september 2010 af sdj (Slettet)

 Jeg kan ikke helt få det til at passe. Jeg har gjort følgende:

Jeg har sat de to ligniner lig med hinanden og isoleret b:

0,5x ^2 - 0,5x - 3 = 1,5x + b <=> 0,5x^2 - 2x - 3 = b        (1)

Jeg ved jo at d=0. Derefter har jeg isoleret b i ligningen for diskriminanten:

0=b^2 - 4ac <=> b = sqr(4ac)

b = sqr (4*0,5*(.3)) = -2,44

Men når jeg taster  (1) ind på min lommeregner får jeg to løsninger. Så mine udregninger er forkert. Hvad gør jeg forkert?


Svar #4
27. september 2010 af sdj (Slettet)

 Og der skal nok stå y= 1,5x + b i stedet for x= 1,5x + b. Men det sidste er altså hvad der står i opgaven.


Brugbart svar (0)

Svar #5
28. september 2010 af peter lind

Det kan godt være lidt rodet at sammenligne fordi, der er 2 b'er med forskellig betydning indblandet. Den væsentlige fejl du gør er netop at tro de er ens. jeg skriver her det ene b som stort for at undgå forvirring.

i ligningen Ax2+Bx+C = 0 er diskriminanten D = B2-4*A*C

I din ligning har du ½x2-½x-3 = 1,5x+b <=> ½x2-2x-3-b=0, hvilket er det samme som dit (1) blot med b trukket over på venstre side. Det du nu skal er at aflæse hvad A, B og C er og deraf beregne diskriminanten, som vil være afhængig af b


Svar #6
29. september 2010 af sdj (Slettet)

 Vil det sige at C = (3-b) så jeg kan gøre sådan:

d=b^2-4ac

0=2^2-4*0,5*(3- b)

Og så på lommeregneren finde b=1


Brugbart svar (0)

Svar #7
29. september 2010 af mathon

skæring kræver

                                         y = 0,5x2 - 0,5x - 3    og        y = 1,5x + b

hvoraf
                                         0,5x2 - 2x + (- 3 - b) = 0
 

netop ét  skæringspunkt
kræver
                                               d = (-2)2  - 4·(0,5)·(-3-b) = 0

                                               d = 4 + 2·(3+b) = 0

                                                      2 + (3+b) = 0

                                                      b = -5

                          


Svar #8
29. september 2010 af sdj (Slettet)

 Hov....

0=-2^2-4*0,5*(3- b)

b=5


Svar #9
29. september 2010 af sdj (Slettet)

 Hvordan går du fra d = 4 + 2·(3+b) = 0 til  2 + (3+b) = 0


Brugbart svar (0)

Svar #10
29. september 2010 af mathon

                                     dividerer med 2 på begge sider


Skriv et svar til: Find b så graferne har netop et fællespunkt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.