Dansk

Artikel...

11. april 2005 af Franky (Slettet)
Hej...
Jeg har fået en artikel for hjemme som jeg skal læse på, det er ikke der problemet er, men der hvor problemet er, at min lærer siger ikke hvad vi skal med det "i skal bare læse det meget grundigt" siger han....

Vi skal sikkert tale om den men ud overat fortælle om hvad artiklen handler om hvad tror i så vi mere skal?

Kom med så mange forslag som muligt...
Tak på forhånd
Franky ;D

Brugbart svar (1)

Svar #1
11. april 2005 af JulieJense (Slettet)

Det vil nok være smart at lave en kommunikationskritisk analyse på den:
Hvem siger hvad til hvem.

Skriv desuden lidt ned omkring avisen, altså hvilken avis artiklen er i - er det Information / B.T. og hvad står de aviser for? Hvilken ideologi mm.
Herunder kan du også se på hvem afsenderen og modtageren er, hvem henvender artiklen sig til?

Og hvilken slags artikel er det? Et læserbrev/en leder eller?

Det var lige hvad jeg kunne komme på. God fornøjelse.

Brugbart svar (0)

Svar #2
11. april 2005 af funkyfrog (Slettet)

Jeg går vel ud fra at I også skal analysere den og gå mere i dybden med den:)

Her er lige noget artikelanalyse:)

Artikel-analyse:

Definition: Hvad er en artikel: Skrives af journalister. Handler om et bestemt emne. Den beskriver sandheden (= Nonfiktion). Bygger ofte på videnskabelige undersøgelser, interviews o. lign. Findes i aviser, fagblade o. lign. Fylder som regel ½-2 sider. Der er ofte billeder til.
Hvordan er denne artikel i forhold til definitionen?


Titel/overskrift/emne?
Forfatter/journalist?
Hvornår er artiklen skrevet?
Hvor er den fundet?
Referat?
(Giv et referat med dine egne ord!)
Artiklens opbygning?
(Spalter? Manchet? Overskrift? Blikfang? Andet?)
Spænding? I en artikel udløses spændingen med det samme og derefter fortælles om de enkelte detaljer. Gør rede for spændingen i denne artikel og lav henvisninger!
Hvordan er artiklen illustreret? (foto/tegning)
a: Beskriv billedet!
b: Hvordan passer billedet og billedteksten med artiklens indhold?
Hvordan passer overskriften til artiklens indhold?
a: Er den dækkende?
b: Er den misvisende?
Hvis artiklen har en manchet, er den så:
a: Et uddrag af teksten?
b: Et supplement til teksten?
c: Et resumé af teksten?
( En manchet er en lille tekst med lidt større typer, som ofte uddyber overskriften og fremhæver artiklens emne - står lige under overskriften.)
Har artiklen mellemoverskrifter, og passer de til afsnittene?
Sproget?
(Talesprog? Skriftsprog?)
Er artiklen:
a: Et interview?
b: En notits?
c: Et referat?
d: En reportage?
e: En præsentation?
f: I brevform?
Positive/negative ord?
Er en bestemt ordklasse dominerende i artiklen?
Anvendes der:
a: Slang?
b: Ironi?
Analyse af tekstens problemer:
Hvilke problemer rejses i teksten? Løses de? Er der tale om en ond cirkel? Gives der en løsning på, hvordan man kommer ud af denne onde cirkel? Har DU en løsning? Kan de løses? Vil problemerne efterlade spor i fremtiden? Er de involverede personer opmærksomme på eller skyld i problemerne? Hvem eller hvad er årsag til problemerne?
Valg:
Hvilke valg tager hovedpersonen (eller hovedpersonerne) i artiklen? Analyser 1-3 vigtige valg: Er det et godt eller dårligt valg? Er han/hun alene om at tage valget? Lokkes han/hun? Hvorfor og hvornår tages valget? Hvilken betydning får valget for personens liv? For andre? Ville DU tage det samme valg? Begrund! Har personens alder/køn/uddannelse o.a. en betydning for valget?
Er artiklen subjektiv eller objektiv?
Kommunikationssammenhæng:
a: Afsender?
b: Budskab?
c: Modtager? Målgruppe? Er modtager og målgruppe den samme?
Sammenlign teksten med andre tekster du har læst!

Brugbart svar (0)

Svar #3
11. april 2005 af danielruhmann (Slettet)

Franky, det er ikke ulovligt at tænke sig om. Du stiller 3. klassesspørgsmål.
Når han siger, i skal læse den grundigt, så mener han nok ikke, at i skal lave en analyse af den hjemmefra. Han mener nok heller ikke, at i skal læse den igennem i frikvarteret før timen starter.
Læs den igennem 2 gange, markér de vigtigste steder og tænk lidt over tingene.

Svar #4
11. april 2005 af Franky (Slettet)

#3 OkaY, men der er noget der undrer mig skal du altid komme med dine ?????????? kommentar, kan du ikke bare lade være med at besvarer mine indlæg hvis du ikke bryder dig om mine spørgsmål...

#2 Tusind tak for det, det er mig meget til hjælp, da jeg har fået besked af min ??????? lærer om at vi skal lave en analyse om artiklen han kommer altid i det sidste minut og sender os en besked og siger at i skal det og det med pågældende ting. Og at han skal afspaserer...

#1 Og tak til dig også det var mig også meget til nytte.... :D

Skriv et svar til: Artikel...

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.