Tysk

Hjælp til skriftligt tysk!

27. oktober 2010 af Mariabcvv (Slettet)

 Hej!

Jeg er egenlig god nok til at læse tyske tekster og oversætte dem, men når jeg selv skal skrive tysk, f.eks en stil eller lignende, så synes jeg at det bliver rigtig svært.

Jeg har rigtigt svært ved at finde ud af den korrekte ordstilling, og hvordan jeg skal formulere mig så det lyder godt. Jeg har også svært ved at bøje ordene, men jeg kan dog godt "remserne" sein & haben. 

Jeg er slet ikke ude efter, at der bare er nogle der skal give mig svarene, jeg tænker bare om der ikke findes nogle metoder, huskeregler eller forslag til hvordan jeg kan forbedre mit skriftlige tysk, og så vil jeg selvfølgelig selv sætte mig ned og arbejde grundigt med det, det er klart!

 Jeg håber meget på svar, da jeg gerne vil have en god års-karakter i tysk, og jeg er villig til at arbejde for det, selvfølgelig!

På forhånd, mange tak :-)


Svar #1
27. oktober 2010 af Mariabcvv (Slettet)

 Håber meget på, at nogen vil være søde at hjælpe! :)


Brugbart svar (0)

Svar #2
28. oktober 2010 af Rebkka (Slettet)

Der er ikke så meget andet at sige end, at du må øve øve øve ..... og øve dig!

Hør efter i timerne og tag notater når I gennemgår stof på klassen - også til grammatikken. Er der noget du ikke forstår, så spørg - læreren er der til din rådighed.

Læs i dine grammatikbøger. Lav selv dansk/tyske oversættelser eller lav foran når I har lektier for. Jo mere du laver, jo mere får du det også ind under huden.

Kig dine gamle stile igennem hver gang du skal skrive en ny, lær af dine fejl og prøv så vidt muligt at identificere hvilke fejl du hyppigst laver, og prøv på at få dem udryddet. Hvis du ikke kan finde ud af det selv, så få læreren til at hjælpe dig.

Og til sidst - se tysk TV! Det hjælper ufattelig meget, at man også hører sproget, mere end man måske lige skulle tro.

Held og lykke med arbejdet.


Brugbart svar (0)

Svar #3
28. oktober 2010 af Stygotius

 Du kan jo også prøve at få en tysk penneven (Brieffreund). Så får du da skrevet en masse tysk, og du kan jo bede ham eller hende om at rette dine eventuelle sprogfejl. Det vil en ung tysker garanteret synes er mægtig sjovt.

Prøv f.eks. på

http://de.penpal-gate.net/search/triff-einen-brieffreund.php


Svar #4
28. oktober 2010 af Mariabcvv (Slettet)

 Okay, det vil jeg da helt sikkert tænke over! :-) Mange tak for hjælpen. Men er der ikke nogle huskeregler omkring ordstilling og om hvordan tysk generelt skrives i forhold til dansk, hvis i forstår ??

Nogle vil måske mene at jeg bare skal kigge i mine tyskbøger fra skolen, men jeg synes bare ikke at de er særlig gode eller tingene er særlig godt forklaret, så nu prøver jeg så at finde ud af det på egen hånd!


Brugbart svar (0)

Svar #5
28. oktober 2010 af Stygotius

 Hmm, jeg kan da give dig et par ordstillingstips.

1.  I en ledsætning skal verballeddet stå til allersidst.        IN EINEM NEBENSATZ HAT DAS VERBUM DEN LETZTEN PLATZ.

Eks. (Sie glaubte, dass sie krank war)

2.  Før dette i en ledsætning og altid i en hovedsætning sætter man a)  en infinitiv og b) en pef.part, (=navnemåde og kort tillægsform) helt til sidst.

Eks.

a) Sie fand es schön in Berlin zu sein.

b) Sie hatte es niemals geglaubt.  

3.  Lige som på dansk har man omvendt ordstilling (= verballed før subjekt) i en hovedsætning hvis der kommer et eller andet før subjektet.

Eks.

Er   wird morgen kommen / Morgen wird  er kommen

X      O                                               O    X  

Du er velkommen til at spørge igen.


Skriv et svar til: Hjælp til skriftligt tysk!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.