Erhvervsret

Selskabsretlig opgave (Søger hjælp)

10. november 2010 af Martinfran (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle

Vi har fået denne opgave i erhvervsret, men jeg er lidt lost i forhold til hvordan jeg skal staret. Derfor håber jeg at nogen vil hjælpe mig:

Anders og Børge stiftede i 2003 aktieselskabet Anders & Børge Foto A/S. Selskabets aktiekapital blev fastsat til nominelt 10.000.000 kr., der var fordelt med 6.000.000 kr. til Anders og 4.000.000 kr. til Børge. Selskabets formål var salg af fotoudstyr, og selskabet etablerede i løbet af 2003 fire butikker rundt om på Sjælland. Selskabets bestyrelse bestod af Anders, Børgesamt Kent Kjeldsen, der tillige blev ansat som direktør. Selskabet blev registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 23. maj 2003.

I efteråret 2004 kom Børge i en alvorlig økonomisk krise. På et bestyrelsesmøde i december 2004 foreslog Bendtsen derfor, at selskabet skulle købe hans sommerhus på Fyn samt hans villa i Roskilde til priser på hhv. 1.000.000 kr. og 2.500.000 kr. kontant. Det var Børges plan, at selskabet skulle udleje sommerhuset, idet der på Fyn kunne opnås en god fortjeneste herved i højsæsonen. Villaen skulle selskabet leje ud til Børgetil en leje, der svarede til markedslejen. Selskabet skulle bære alle omkostninger ved salget, og Børge skulle have ret til at tilbagekøbe villaen efter 10 år til 2.100.000 kr. eller markedsprisen, hvis den skulle være mindre. Anders og Børge forelagde forslaget for selskabets revisor Jens Buch. Buchsvarede, at da alle transaktioner skulle foregå til markedspris, kunne han ikke umiddelbart se nogen skatteretlige problemer med disse handler. Han kunne imidlertid ikke umiddelbart overskue, om der kunne være andre retlige problemer forbundet med transaktionen, hvorfor han svarede, at han måtte overveje sagen nærmere.

1. spørgsmål:
Du bedes på vegne af revisor Jens Buch vurdere, om Anders & Børge Foto A/S lovligt kan købe de to faste ejendomme som beskrevet. Uanset besvarelsen af første spørgsmål, bedes du give en begrundet redegørelse for de selskabsretlige problemer, der i givet fald vil være forbundet med disse erhvervelser.

Hvordan starter jeg på denne opgave?

hilsen Martin


Brugbart svar (2)

Svar #1
10. november 2010 af Moderatoren

Jeg har ikke haft erhvervsret, men kan da lynhurtigt se at du skal slå op i en eller anden lovsamling og finde ud af om de kan købe ejendommene lovligt.


Brugbart svar (2)

Svar #2
15. november 2010 af Roman Garcia

Klausulen med, at ejendommen kan købes tilbage til en fordelagtig pris kan ikke vedtages. Dette ville fjerne midler fra virksomheden og give dem til Børge. Dette kan sidestilles med udlodning og skal derfor beskattes.


Svar #3
16. november 2010 af Martinfran (Slettet)

Hej Roman,

Ja, det er også noget lign. det som jeg er kommet frem til, kunne skabe en problemstilling.
Men hvilke bestemmelser i Selskabsloven er væsentlige i denne sammenhæng?


Svar #4
16. november 2010 af Martinfran (Slettet)

Kan selskabslovens § 131 ikke være væsentlig i denne sammenhæng. Børge er jo en del af selve bestyrelsen, og dermed inhabil i forhold til beslutningen om køb af hans egne ejendomme. Det er mere i hans interesse, end i selskabet. Samt endvidere, at selskabet vel er bestemt til, at deres økonomiske aktivitet har noget at gøre med at "sælge fotoudstyr"?


Brugbart svar (2)

Svar #5
17. november 2010 af Roman Garcia

Det er korrekt, at der også kan være en inhabilitetsbetragtning. Den betyder, at eventuelle inhabile personer ikke kan være med i beslutningsprocessen. Derfor skal bestyrelsesmedlemmet træde ud af lokalet, når beslutningen skal træffes. Dette gør man selvfølgelig for at hindre forfølgelse af særinteresser, som er i modstrid med selskabets interesser. Et eventuelt brud på disse regler kan medføre et erstatningsansvar. Erstatningsansvaret finder du i § 361.

Med hensyn til selskabets formål, så regulerer det primært i forhold til 3 mand. Det vil sige, at hvis der handles uden for selskabets formål og tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt, så vil man ikke være bundet af aftalen. I denne situation må det siges, at der handles uden for formået, og derfor kan denne aftale bringes til ophør, da bestyrelsesmedlemmet kender til selskabets formål. Reglerne for dette kan findes i § 136.


Brugbart svar (1)

Svar #6
03. november 2012 af WhatNoWay (Slettet)

Gammel tråd, og opgaven er afleveret for længest.


MEN det gør ondt på mig at se at der endnu ikke er nogen der har valgt at tilføje

SL §42 . Hele problematikken i ovenstående opgave går jo netop på efterfølgende erhvervelse fra selskabets side.

Altså : § 42. Hvis et aktieselskab erhverver aktiver fra en stifter, skal det centrale ledelsesorgan i aktieselskabet til brug
for generalforsamlingens beslutning om godkendelse af erhvervelsen udarbejde en redegørelse om de nærmere
omstændigheder ved erhvervelsen, hvis
1) erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets underskrift, og indtil 24 måneder efter at
kapitalselskabet er registreret, og
2) vederlaget svarer til mindst 1/10 af selskabskapitalen.
Stk. 2. Aktieselskabets centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at erhvervelse af aktiver ikke er til skade for
aktieselskabet eller dets aktionærer eller kreditorer.

I dette tilfælde er både 1)tidsfristen og grænsen for 2)selskabskapitalen overskredet.

Hvilket igen fra opgavestillerens side fører videre til en senere diskussion vedrørende den krævede vurderingsberetning.'

§ 43. Hvis et aktieselskab erhverver aktiver fra en stifter og erhvervelsen er omfattet af § 42, stk. 1, skal der
desuden udarbejdes en vurderingsberetning efter bestemmelserne i §§ 36 og 37, medmindre erhvervelsen er
omfattet af § 38.
Stk. 2. Hvis det erhvervede efter stk. 1 er en bestående virksomhed, skal balancen efter § 36, stk. 3, dog
udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.

Dernæst kan man så komme ind på tidsfristerne for udarbejdelsen og indberetningen af ovenstående jf. SL

Og slutteligt toppe den af med formålsparagraffen i selskabets vedtægter, men det er IKKE det primære i denne opgave.

Efter den gamle aktieselskabslov envidere følgende

ASL § 6 c
- APL § 9
- BEK § 6

Håber dette har bidraget til at forhindre fremtidige misforståelser. (0;

 

 


Skriv et svar til: Selskabsretlig opgave (Søger hjælp)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.