Andre fag
JURA - sondring mellem Told og ATV?
Hejsa!
Jeg læser op til eksamen og er i tvivl om hvordan man skelner mellem en Told og en afgift med tilsvarende virkning (ATV) i relation til en opgave.
Herudover har jeg også samme problem ved ikke-afgiftsmæssige handelshindringer, når jeg skal skelne mellem Kvantitativ handelsrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning (FTV).
Håber en derude kan komme med en super god forklaring på det :)
Hilsen Liman
Svar #1
21. november 2010 af Roman Garcia (Slettet)
Art 28 siger, at fællesskabet er en stor toldunion. Derfor kan der ikke pålægges told. Told er den sitaution, hvor man kræver penge for at varer kan få adgang til et medlemsland. Hvis man kigger på Kommiossionen mod Italien sag-24/68, så siges det, at enhver økonomisk byrde, der ensidigt pålægges en varer i forbindelse med en grlnseoverskridelse karakteriseres som en afgift med tilsvarende virkning. Told er altså den direkte sitaution, hvor man opkræver told. Udtrykket afgift med tilsvarende virkning er en negativ afgrænsning/opsamlingsbestemmelse, som betyder, at alle økonomiske restriktioner ved grænseoverskridende handel er omfattet. Ikke kun toldsituationen, men også situationer der er maskeret til at ligne noget andet.
Det fremgår ikke direkte af ordlyden af art. 34, hvordan man skal definiere disse kvantitative handelsforhindringer, men hvis man kigger, men når man kigger på, hvor bestemmelsen er blevet brugt, så er en kvantitativ handelsforhindring et importforbud. Foranstaltninger med tilsvarende virkning er en negativ afgrænsning af den kvantitative handelsforhindring. Det vil sige, at forhindringer, der ikke er import forbud, men som har samme virkning, kan defineres som en foranstaltning med tilsvarende virkning.
Skriv et svar til: JURA - sondring mellem Told og ATV?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
