Samfundsfag
Hvad betyder det?
Hvad betyder teksten nedenunder? Meget gerne hver sætning fra trin til trin. Det skal bruges til en fremlæggelse.
Ungdomskulturernes opståen
"Det opstår først, når ”ungdommen” kommer til at betegne en bestemt epoke af livet med særegne træk, som tilfældet er med børne- og voksentilværelsen. Indtil 1950´erne var man i det traditionelle industrisamfund nærmest vandret lige fra barnetilværelsen ind i voksenårene. Ungdomstiden var med andre ord mest præget af en stræben efter at nå voksentilværelsen, helst så hurtigt som muligt."
Svar #1
26. november 2010 af NikolajOlsen
Indledningsvist er det et problem, at man skal gætte sig til, hvad 'det' henviser til. For at forstå teksten kan du bytte rundt på et par af sætningerne, så der er en form for kronologi.
"Indtil 1950´erne var man i det traditionelle industrisamfund nærmest vandret lige fra barnetilværelsen ind i voksenårene. Ungdomstiden var med andre ord mest præget af en stræben efter at nå voksentilværelsen, helst så hurtigt som muligt."
Det vil sige, at før 50'erne var der reelt kun to faser af livet - barndommen og voksenlivet.
"Det opstår først, når ”ungdommen” kommer til at betegne en bestemt epoke af livet med særegne træk, som tilfældet er med børne- og voksentilværelsen."
Det er stadig uvist, hvad 'det' henviser til. Måske er det noget med ungdomskultur, sådan som overskriften lyder. Under alle omstændigheder ser du nu, at efter 50'erne er der kommet en fase af livet kaldet ungdommen, som er en bestemt periode i livet med sine specielle træk.
Det vil sige, at efter 50'erne er der tre faser af livet - barndommen, ungdommen og voksenlivet.
Det skal nok lige tilføjes, at der nok var en ungdom før 50'erne, men at den ikke blev værdsat som den er blevet senere. Her kan du måske inddrage, at det fremgår, at ungdommen førhen bare skulle overståes for at blive voksen, mens man i dag stræber efter ungdommen.
Skriv et svar til: Hvad betyder det?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
