SRP - økonomiske kriser og økonomisk teori

Det er lidt svært, hvis du betragter liberalisme som en ideologi skabt af hovedsageligt Adam Smith. I det 18. århundrede var den økonomiske teori endnu ung, så det er kun grundprincipperne, der er nedfældet. I økonomisk historie har det generelt handlet mest om at skabe vækst på lang sigt, de interesserede sig ikke i ret høj grad for de små afvigelser fra trenden, som konjunkturer jo - set i det lange perspektiv - blot er. For de fleste klassiske økonomer var disse udsving blot perioder, som økonomien skulle igennem og komme sig over, før den igen indrettede sig efter sit langsigtspotentiale. Som du selv skriver i dit indlæg, foregår markedmekanismen jo netop ved, at priserne retter ind, så der kommer lighed imellem udbud og efterspørgsel. På kort sigt kan priserne (prisstivheder) ikke bare tilpasse sig, så hvis et chok indtræffer, er der andre variable, der må rette ind, og det resulterer da i enten høj- eller lavkonjunkturer. På lang sigt er priserne dog fuldt fleksible, så set i den optik vil økonomien altså hele tiden fluktuere om denne langsigtede trend. 

Det er faktisk først kort efter The Great Depression, at en engelsk økonom ved navn J. M. Keynes provokerende udtaler, at "in the long run we are all dead", at makroøkonomien med fokus på at kurere økonomien fra disse konjunkturer opstår. Keynes var ganske klar over, at økonomien på lang sigt ville rette sig selv op, men de katastrofale følger af den kæmpe økonomiske krise var svære blot at ignorere. Arbejdsløsheden var enorm, og inflationen voksede til hidtil usete højder. At økonomien ville komme sig, var der ingen tvivl om, men det mente Keynes ikke, at der var tid til at vente på (de kunne jo være døde til den tid..). Dermed skabtes også den kendte brug af finanspolitik som interventionsredskab, når økonomien skal reddes fra lav- til højkonjunktur.

 Tusind tak for svaret - det hjalp til at forklare nogle af de mange indviklede forklaringer, jeg har læst, på samme.

Jeg fik selvfølgelig ikke skrevet det i mit tidligere indlæg, men jeg skal foretage præcis samme redegørelse for keynesianismen nu - altså deres syn på konjunkturforløb og krisestyring. 

Men vil det sige, at når det kommer til de liberalistiske økonomer og krisestyring, så mener de ikke, at der skal gøres noget, men blot at økonomien skal regulere sig selv? 

Det kommer vist lidt an på, hvad du mener med liberalistiske økonomer.

Hvis du mener de klassiske økonomer (økonomerne inden Keynes), så betragtede de ganske enkelt ikke konjunkturfluktuationerne som noget større problem, det var i langt højere grad økonomiens langsigtede trend, der var relevant.

Da Keynes havde udbredt sine idéer blev det meget moderne at være keynesianist og altså således gå ind for "fine tuning" af økonomien via hovedsageligt finanspolitik men også andre økonomisk politiske initiativer herunder pengepolitik. 

I 70erne under oliekriserne viste det sig dog hurtigt, at det ikke var så nemt at "fine tune" økonomien igen. Igennem 1960erne havde de været vant til at kunne mindske arbejdsløsheden til absolut laveste niveau nogensinde set, som en professor på Københavns Universitet dengang udtrykte det "arbejdsløshed, det er noget, vi økonomer har afskaffet", hvilket skete i høj grad ud fra Philipskurven, der jo viser en negativ sammenhæng imellem inflation og arbejdsløshed. Under oliekriserne oplevede verdens økonomier dog at både inflation og arbejdsløsheden steg, og selv om der blevet grebet ind politisk, blev krisen ikke just afværget på bedste vis. Derfor kom blandt andre Milton Friedman og en række andre monetarister frem med budskaber om, at økonomerne skulle holde sig fra økonomien, så den selv kunne få lov at rette sig op. Denne monetaristiske tankegang var især udbredt hos en kreds af topøkonomer fra Chicago University kendt som Chicagoskolen.

Herefter var der stor konkurrence om, hvilken økonomisk tankegang der var den rigtige, om man så kan sige. De to tilgange var begge blevet støttet af hver deres økonomiske krise, så der var argumenter både for og imod begge to. Traditionelt var den monetaristiske tilgang den mere liberale, mens den keynesianske var den mere socialistiske, hvis du ser politisk på det.

I den senere tid er økonomerne dog blevet langt mere enige om, hvornår der skal gribes ind i økonomien og hvordan. De statistiske informationer og de økonomiske modeller er siden 70erne gjort langt bedre, så det i højere grad er muligt at forudsige, hvordan og hvornår der skal gribes ind. Det så du jo også under finanskrisen, hvor politikere og centralbanke overalt i verden var ude med hjælpepakker og finansiel støtte for at hjælpe økonomien på ret køl igen. Et sted du dog stadig kan se visse ideologiske forskelle, er i den danske regerings og oppositions idéer til, hvordan Danmark videre skal have gang i væksten. Regeringen har jo igangsat deres store spareplan, mens oppositionen på typisk Keynes-manér mener, at besparelser lægger en dæmper på opsvinget og ønsker i stedet offentlige investeringer.

 Men hvis jeg nu skal svare sort på hvidt på spørgsmålet om, hvilken opfattelse liberalisterne (de klassiske økonomer) og keynesianerne har af krisestyring, hvorledes kan det så gøres?

I økonomi er det sjældent muligt at svare sort på hvidt. 

Men krisestyring var ikke et udbredt fænomen før den store økonomiske krise i 1929. Der havde ikke være nogen nævneværdige (globale) økonomiske kriser før, så økonomernes tankegang var følgeligt ikke fokuseret på at løse den slags problemer. Jeg vil mene, at det nærmest er en smule anakronistisk at forsøge at trække en sort på hvidt-betragtning ned over hovedet på dem. Ved Keynes skete et paradigmeskift i den økonomiske tankegang, så perioderne kan ikke rigtig sammenlignes. Men basalt set fokuserede de klassiske økonomer hovedsageligt på udbuddet og slet ikke som Keynes på den (effektive) efterspørgsel, og da krisestyringen jo sker igennem påvirkning af denne efterspørgsel, vil du nok godt kunne argumentere for, at de mente, at økonomien skulle have lov at passe sig selv, selv om jeg ikke bryder mig om en så markant skelnen, de videnskabsteoretiske overvejelser taget i betragtning.

Jeg sidder også med min SRP opgave og er stødt ind i et mindre problem.

Jeg har om krisen i 1930'erne og den nuværende finanskrise

Min diskussions del lyder på: diskuter om man kunne have brugt alternative økonomiske politikker til kriseløsningerne?

Nogle forslag?

Min analysedel lyder "Undersøg ligheder og forskelle mellem krisen i 30’erne og finanskrisen fra 2008". Nogle der har en idé til kilder, jeg kan anvende? Og nogle steder hvor jeg kan finde konjunkturforløb for USA i henholdsvis 20'erne og 00'erne?