Artikel om eid muslimmernes og jul haster...

Det hedder ikke ramadagen, men ramadanen. Du kunne evt. kort beskrive, hvad ramadanen går ud på hvorfor man holder den. Gaver er ikke så typisk ved Eid. Det er familiens sammenhold og det religiøse, der er det vigtige. Ramadanen rykker sig i øvrigt en måned bagud hvert år, hvorfor Eid gør det samme. Eid efter ramadanen varer desuden i flere dage...

Ellers en fin artikel.

Du undrer dig måske over at dine muslimske naboer, kollegaer og venner ikke spiser noget en hel måned vært år.
Mange dansker spørger ”hvad er ramadan?
Ramadanen er den niende måned i den islamiske kalender.
Det var i måneden Ramadan, at Allah gav Muhammed den første åbenbaring altså måneden for Koranens åbenbaring.
En måned bruger danskerne på at forberede julen mens muslimer ikke holder jul men har deres egne højtider, Eid-ul-Fitr fejres i forlængelse med ramadanen og den anden Eid-fest er Eid ul-Adha, der markerer afslutningen på pilgrimsrejserne til Mekka. dvs. muslimer holder Eid-fester to gange årligt.
Juleaften har man juletræ og spiser julemad og hos muslimske familier spiser man særlige retter af får og lam.
I kristendommen holder man jul for at fejrer Jesu fødsel og I islam fejrer man afslutningen på Ramadagen og markerer afslutningen på pilgrimsrejse til mekka.
Mange danskere stiler det spørgsmål ”hvad laver muslimer d. 24” nogle muslimer hygger med venner og familie giver gaver til hinanden, spiser god mad uden danse rundt om juletræet.
Dagene for højtiderne ligger ikke fast, som den danske jul. Eid-dagene følger en muslimsk kalender, der rykker et par uger baglæns i forhold til den danske kalender hvert år. Men de to helligdage kommer efter den måneds lange faste, Ramadanen.
Alligevel er der ikke så stor forskel på muslimernes fest og danskernes jul alle får gaver og god mad. Eid-dag er som julen en helt speciel dag for en hver familie.

Er den fin nu? Og tak for svar :)
 

Det er rigtig fint.... Godt arbejde :)  der er dog lidt små fejl.

"vært år" : skal erstattes med: HVERT år

Punktum efter "første åbenbaring". Start ny sætning med "altså"

Komma efter "julen" og før "mens"

Komma efter "jul" og før "men" (samme sætning som ovenstående)

Punktum efter "højtider". Start ny sætning med "Eid-ul-fitr"

"i forlængelse med" skal erstattes med:  I forlængelse AF

Dvs skal være med stort, da det kommer efter punktum

"fejrer jesu fødsel" erstat med "fejre (der er ikke nutids r) Jesus(skal både være med stort og med s bagpå) fødsel

Husk ramadanen og ikke ramadagen

"...danskere stiler det spørgsmål" det skal være "stiller" med 2 l'er

Spørgsmålstegn efter "hvad laver muslimer d. 24"  og skrive 24 DECEMBER

Punktum efter DECEMBER. Start ny sætning med "Nogle muslimer"

Komma efter "familie" - du opremser

AT danse - ikke bare "danse om juletræet"

Jeg mener ikke rigtig, at man kan sige at den muslimske kalender rykker et par uger baglæns i forhold til den danske kalender. Men du kan sige, at ramadanen rykker sig en måned bagud hvert år, så den aldrig ligger fast. Dermed ligger Eid heller ikke på en fast dato i modsætningen til julen.

Jeg håber ikke, at min rettelser er for forvirrende. Jeg synes, det er en fin artikel og man kan se, at du har lagt et godt stykke arbejde bag. Super :)

Tusinde tusinde tak det vær sødt af dig :-)