Studievejledning
Statskundskab - hvilke valgfag er gode?
Hej!
Jeg har længe været 100% på, at jeg gerne ville optages på statskundskab.
Jeg går i 2.g på samfA-matB-NG, og skal til at vælge valgfag. Jeg er helt sikker på, at jeg vælger NG som B-niveau, men jeg er i tvivl om jeg vil få mest ud af at vælge matematik eller engelsk op på A-niveau. Rent optagelsesmæssigt ved jeg, at man kan begge dele, for der kræves kun B-niveau i begge dele.
Karaktermæssigt ligger jeg nogenlunde ens i begge fag (en 12 i skriftlig engelsk og ellers 10), og mit snit er, uden at prale, ret godt (ex eksaminer.) Jeg synes begge fag kan være lige spændende, selvom jeg er ved at trættes ved mine engelsktimer.
- Jeg ved, at man læser økonomi som bifag på statskundskab, og tænkte at matematik er praktisk i fb. med dette. Til gengæld har jeg lidt nemmere ved engelsk, og bruger ikke nær den tid på det, som jeg ville gøre med matematik, selvom jeg, som før nævnt, kan lide begge fag nogenlunde lige meget. Jeg vil rigtig gerne i gang efter huen kommer på (hvis jeg da får den - og bliver optaget), og derfor ved jeg altså ikke om jeg vil tage noget GS, med mindre man kan gøre det i sommerperioden. Kan man det?
Svar #1
17. januar 2011 af Mads1980 (Slettet)
Nu ved jeg ikke hvor du søger optagelse, så understående gælder kun KU. (omend fagene på BA-delen mig bekendt er meget lig hinanden i henholdsvis Århus, KU og Syddansk)
Det står lidt uklart hvad du egentlig gerne vil have hjælp til (andet end hvorvidt man kan læse noget GS i sommerferien - dette kan du formentlig google dig frem til). Dog virker det lidt som om du er i tvivl om matematik eller engelsk vil være det bedste valg med henblik på din fremtidige uddannelse i statskundskab (?)
For det første er økonomi ikke et bifag på Statskundskab, det er et almindeligt 15 ects points fag.
Matematik på et rimeligt niveau er tilrådeligt i forhold til økonomi på statskundskab. MEN det primære fokus i dette fag er den økonomiske forståelse og ikke dine regnefærdigheder. Mange opgaver kan løses ved hjælp af grafer og skriftelig argumentation. De opgaver hvor der stilles krav til matematiske udregninger, er der tale om relativt enkle udregninger med formler fra pensum. Det er forståelsen for økonomi og dine evner til at bruge økonomiske modeller på forkskellige problemstillinger du bliver prøvet i.
Til gengæld så fylder statestik, sandsynlighedsregning og regressionsanalyser en del i faget metode 1 og 2. I dette fag er det bestemt ikke dårligt at have en vis matematisk forståelse i baggagen.
Hvad engelsk angår så forgår undervisning på dansk og der afleveres ligeledes eksamensopgaver på dansk. Men en stor del af pensum er til gengæld på engelsk, så her vil et engelsk på A-niveau bestemt ikke være en bagdel.
Skriv et svar til: Statskundskab - hvilke valgfag er gode?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
