Nogen som vil læse Geografi

How long?

 filen ville ikke sende så mit geografi kommer lige her 

Indholdfortegnelse.

Forside..........................................................................side 1

Indholdfortegnelse........................................................side 2

Atmosfæren..................................................................side 3

Stratosfæren..................................................................side 4

Troposfæren..................................................................side 5

Mesosfæren...................................................................side 5

Årstider..........................................................................side 6

Skyer ............................................................................side 7&8

Skydannelse..................................................................side 7&8

Højtryk..........................................................................side 9

Lavtryk..........................................................................side 9

Sø-og landbrise.............................................................side 10

Monsunvinde................................................................side 11

Det globale vindsystem.................................................side 12&13

Varmfront......................................................................side 14

Koldfront.......................................................................side 14

Begrebliste....................................................................side 15
side 2
Atmosfæren.

Side 3
Stratosfæren

Stratosfæren begynder i en højde af 8 km. ved polerne. Ved ækvator begynder den ved ca. 17 - 50 km’s højde. Ozonlaget ligger i ca. 24 km’s. højde. Stratosfæren slutter ved 50 km's højde. Stratosfærens øvre del er relativt varm, skyldes især indholdet af ozon. Temperaturen i Stratosfæren ligger imellem -55°C til +10 °C . Stratosfærens øverste del er ret varm, skyldes især indholdet af ozon. Der er vinde i Stratosfæren, de vindstyrker er ofte 100 m/s. Vindene findes i stratosfærens top. Gasser og partikler kan leve længe i stratosfæren. Eksempelvis vil svovldioxid fra store vulkanudbrud bevares længe nok til, at der sker en omdannelse så svovlen bliver til svovldråber som længe kan kredse rundt om Jorden og reflektere Solens stråler. Herved kan vulkaner bevirke en afkøling af jordoverfladen men med hjælp fra Stratosfæren selvfølgelig;)fly som Concorden flyver helt oppe i stratosfæren ved ca. 16 km's højde.

Side 4
Mesosfæren&Troposfæren

Side 5
Årstiderne

Omkring ækvator er der ikke store ændringer i årstiden, der er kun en tørketid og en regntid. På den nordlige og sydlige halvkugle mærker vi årstiderne på forskellige tidspunkter. Når vi har vinter på den nordlige halvkugle er der sommer på den sydlige og omvendt. Det er derfor mange mennesker altid rejser til steder på den sydlige halvkugle om vinteren for så er der varmt og ikke koldt som i f.eks Danmark. Grunden til at der ikke er den samme temperatur over hele jordkloden har noget at gøre med solens stråler og jordens hældning(som er 23,5 grader). Jorden tager 365 dage at svæve rundt om solen men dens bane er ellipse formet så jorden er på nogle tidspunkter tættere på solen. Årstiderne kommer således at når den nordlige halvkugle er tættest på solen så kommer der høje temperature på den nordlige halvkugle(når det sker kalder vi det sommer) og kolde temperature der hvor solens stråler ikke er(den sydlige halvkugle i dette eks. De har vinter på dette tidspunkt). Hvor tæt eller hvor langt væk solen er på himlen kaldes også solhverv eller vinter hverv.

Årstidstabel
Nordlige halvkugle
Måned
Sydlige halvkugle
Traditionelt
Astronomisk

Traditionelt
Astronomisk
Vinter
Vinter
Januar
Sommer
Sommer

Februar
Efterår

Forår

Marts

Forår
April

Efterår

Maj
Vinter

Sommer

Juni

Sommer
Juli

Vinter

August
Forår

Efterår

September

Efterår
Oktober

Forår

November

Sommer

vinter

December

Skyer&Skydannelse

Skyer&Skydannelse

Skyer består af små, svævende vanddråber eller iskrystaller, alt afhængigt af temperaturen i den højde, hvor skyen befinder sig. Skyer dannes, når luften er mættet med vanddamp. Jo længere op i atmosfæren vi kommer op sker der med skyernes sammensætning at der bliver flere iskrystaller i skyerne. Skyer er normalt hvide, fordi det lys, der rammer dem, bliver kastet tilbage af små ispartikler og mikroskopiske vanddråber. Men når det trækker op til regn, bliver skyerne fyldt med vand, og så kommer der flere og større vanddråber. De opsuger en stor del af lyset, og derfor ser skyerne mørkere ud. De store dråber er samtidig tunge og vil derfor samle sig i bunden af regnskyen. Det er forklaringen på, at man tit ser skyer, der er meget mørke forneden og lysere opefter. Man kan også opleve hvide sommerskyer med enkelte mørkere pletter det er fordi der er ekstra mange dråber vand lige der. Der findes over 100 forskellige skytyper med latinske navne, men grundlæggende er der tre hovedformer:Cumulus, Stratus, og Cirrus(se dem på billedet side 7).Klassifikationen af skyer er baseret på dimensioner, form, struktur, opbygning, lysstyrken af skyens reflekterede lys og skyens farve.

Fakta:
Skyer er tunge. Vandet i en normal sky kan have en masse på flere millioner tons
Tåge er også skyer, som ligger nede på jorden.
Jetstrømmen(se begrebs liste) har typisk en hastighed på cirka 200 km/t., men kan komme op på 400 km/t. Jetstrømmene ligger i 10 til 18 kilometers højde, hvor skyerne består af små iskrystaller, der ligner vattotter. De kaldes cirrus-skyer og de kan bevæge/svæve på hastighedsrekorden på cirka 400 km i timen. Hvilket er dobbelt så hurtigt som tophastigheden på en mercedes C250 hvis tophastighed ligger på ca 200km/t

Side 8
Højtryk&Lavtryk(&Corioliskraften)

Luftsøjlen er mange kilometer høj,men luftsøjlen indeholder ikke altid lige meget luft. Når der er meget luft eller vægt som det også kaldes over os er der højtryk=mange molekyler som bevæger sig da der er varmt og varme giver bevægelse. Da molekylerne bevæger sig meget og skal bruge meget plads udvider højtrykket sig. Højtrykket stiger op fordi varm luft er lettere end koldt luft. Når højtrykket kommer op i atmosfæren nedkøles den og daler ned til jorden sådan dannes lavtryk. Lavtryk=molekyler som ikke bevæger sig ret meget for de trækker sig sammen og bliver mindre da det er koldt ). Luften,omkring et lavttryk tiltrækker sig mod lavtrykket ligesom en magnet hvor lavtrykket er magneten og vinden omkring er søm. Det er denne bevægelse, der giver vind, et eksempel. Magneten tiltrækker sømmene til sig og der kommer bevægelse. Den bevægelse er vinden når vi snakker om lavtryk og højtryk. Koldt luft falder ned da den er tung men nogle gange bliver lavtrykket lavet om til lavt lavtryk når det sker deler det lave lavtryk sig og den varmere del kommer op. Den varme luft indeholder vanddampe, der bliver til skyer og regn, når den stiger og afkøles. Områder med højtryk er der roligt og tørt vejr da lavtrykket tiltrækker vinden, så vinden kommer væk fra højtrykket. Lufttrykket ved havoverfladen er normalt 1013 mb = 760 mm Hg = 1013 hPa. Er trykket mindre har vi lavtryk. Er trykket højere er det højtryk. Lufttrykket er størst ved havoverfladen og aftager med højden.
Corioliskraften er årsag til coriolisefekten, der får vinde og havstrømme til i grove træk at rotere med uret omkring højtryk og mod uret omkring lavtryk på den nordlige halvkugle og mod uret omkring højtryk og med uret omkring lavtryk på den sydlige halvkugle. Corioliskraften har meget at gøre med jordens rotiation. Når jorden drejer, bevæger et punkt ved ækvator sig meget hurtigere end et punkt ved en af polerne ved polerne er rotation hastigheden 0. Rotation bevægelsen skaber helt bestemte mønstre på jorden, vinde og havstrømme som sagt. På den nordlige halvkugle(hvor vi er) blæser vindene temmelig forenklet fra nord mod sydøst, og havstrømmene roterer med uret. Men på den sydlige halvkugle går vindene fra syd mod nordøst, og havstrømmene roterer mod uret. Tordenbyger vil ofte, men ikke altid rotere samme vej som lavtrykkene. På denne måde er corioliseffekten med til at påvirke forskellige fænomener på jorden.

Sø-og landbrise

Solen opvarmer jorden og havet forskelligt, landjorden opvarmes væsentligt hurtigere end havet. Det betyder at luften over landjorden vil opvarmes hurtigere og den vil stige til vejrs, og man får dannet et lokalt lavtryk. Trykforskellen gør nu, at vinden vil blæse fra havet ind mod land, og det er dette man kalder for søbrisen. Søbrisen kan mærkes fra midt på formiddagen indtil aften og tiltager i styrke samtidig med at den drejer mod højre(Corrilos kraften).Søbrisen er kraftigst om eftermiddagen og optræder ofte i starten af sommerhalvåret, hvor havet endnu er relativt koldt.Omvendt er det om natten. Lokal pålandsvind, der dannes i løbet af dagen pga. uens opvarmning af hav og land.hvor landjorden afkøles hurtigere end havet, så nu vil trykket over land være højere end over hav, og derfor vil vinden blæse fra kysten ud over have land dette fænomen kaldes landbrise. Sø- og landbrise bliver dannet ved hjælp af højtryk og lavtryk og er modsætninger men er stadig det samme.
Denne forskel finder ikke kun sted mellem nat og dag, men også mellem sommer og vinter. Om vinteren vil kontinenterne være varmet op og derfor vil der dannes et lavtryk, mens der er højtryk over vandet. Om vinteren er der derimod lavtryk over vandet, da det ikke afkøles så hurtigt som landjorden. Et eksempel på en sådan årstidsbestemt søbrise kan findes hver sommer ved det Indiske Hav og Asien. Om sommeren ligger der nemlig et højtryk ud over det Indiske Hav, mens der ligger et lavtryk over Asien, derfor vil det blæse fra det Indiske Hav til Asien, denne årstidsvind kaldes monsunvinden(læs mere om monsunvinde på side 11/næste side:)
Side 10
Monsunvinde.

Monsun betyder "årstid" på arabisk. Monsunen er vindsystemer, der skifter retning med årstiden på grund af store termiske sommerlavtryk og vinterhøjtryk.Om sommeren blæser monsunen fra havet ind over land og bringer rigelige mængder nedbør til bestemte områder. Vintermonsunen er derimod en tør vind, der blæser fra land ud over havet. Fænomenet er mest udbredt på de store kontinenter på den nordlige halvkugle. Vindene blæsehelt ned til det nordlige Australien..Nogle af de kraftigste monsuner ses i det sydøstlige og østlige Asien, hvor monsunen hvert år bringer regn til milliarder af mennesker i bl.a. Indien, Bangladesh, Vietnam og Kina.Sommermonsun-sæsonen, som begynder i juni måned i Sydøstasien og i Kina i begyndelsen af maj, betyder afslutningen på tørtiden. Hvis monsunsæsonen er forsinket eller bringer for lidt regn, kan det føre til en fejlslagen høst og øget risiko for hungersnød, mens en for voldsom monsun kan bringe regnskyl, der ødelægger afgrøder og huse.Monsuner opstår, fordi et landområde om sommeren bliver varmet mere op end et omkringliggende havområde. Dermed bliver luften over kontinentet varmere end luften over havet, og det skaber trykforskelle, som medfører monsunvinde.Faren for jordskred og erosion i det sydøstlige Asien er også vokset, eftersom flere og flere landarealer er blevet inddraget som landbrugsjord. Arealer, der tidligere var dækket af naturlig skov, som skærmede jorden mod kraftig regn og vind, Problemet er især udpræget langs de veje, det indiske militær i al hast byggede efter grænsekrigen med Kina i 1961. Det gælder f.eks. vejene fra Kathmandu til Indien.Flere klimaforskere mener, at de voldsommere monsunvinde kan hænge sammen med den globale opvarmning af den nordlige halvkugle. De stigende temperaturer skaber en større forskel mellem temperaturerne inde på kontinentet og de omkring liggende havområder.Den varmere luft kan indeholde mere fugtighed, og derfor bringer monsunvindene mere regn. Ændringer i klimaet formodes især at påvirke intensiteten af de regnskyl, som monsunvindene bringer. Og hvis de voldsomme regnskyl bliver endnu kraftigere, øges sandsynligheden for jordskred og erosion væsentligt. De store mængder vand kan også få katastrofale konsekvenser for mennesker, hvis de forårsager mudderstrømme, der kan begrave beboede områder i tyktflydende, lavalignende mudder.
Side 11
Det globale vindsystem

Næst efter solen er vinden den der har størst indflydelse på jordens vejr og klima. Vinden har betydning for tre væsentlige ting:
1.vinden er ansvarlig på den måde som regnen flader på da den styre skyerne og derfor regnen.
2.Det er vinden som fordeler varmen og kulden på jorden. Forskellen mellem nat og dags tempraturen ville være større uden vinden og det vil være koldere ved polerne og meget varmere ved ækvator.
3.Det er også vinden som spreder luftforureningen så den er fordelt jævnt over hele verden.

Det globale vindsystem får sin kraft fra to kilder - Solen og Jordens rotation. Solen opvarmer hele tiden Jordens overflade og atmosfære. På grund af jordaksens hældning og Jordens krumning sker der en ulige opvarmning afhængig af sted og tid på året, hvorved høj- og lavtryksområder opstår og går til grunde i en evig cyklus. Vinden bevæger sig konstant fra disse højtryksområder mod lavtryksområder, drevet af trykforskellen. På sin vej påvirkes vinden af en anden kraft kaldet Corioliskraften( se side 9). Denne kraft påvirker alt hvad der bevæger sig på vores roterende Jord- også alle luftbevægelser. Luften bliver simpelthen tvunget til at bevæge sig i karakteristiske mønstre.Nær ækvator får varmen fra solen luften til at stige op, og man får et bælte af lavtryk omkring ækvator og højtryk på hver side. Midt i højtrykkene og lavtrykkene er vindene svage, men mellem højtrykkene og lavtrykkene opstår nordøstlige vinde på den nordlige halvkugle og sydøstlige vinde på den sydlige halvkugle. Disse vinde kaldes passatvinde.Fra højtryksbælterne på hver side af ækvator blæser vinden også væk fra ækvator, fra sydvest på den nordlige halvkugle, og fra nordvest på den sydlige del af jorden. Disse områder kaldes vestenvindsbælter.Her bevæger lavtryk sig i reglen fra vest mod øst, og indimellem er der højtryk. Derfor skifter vejret ofte. Høj- og lavtryk kan også undertiden ligge stille eller bevæge sig i andre retninger. Vejret i Danmark er så ustadigt, fordi vi netop ligger i vestenvindenes bælte.I polarområderne finder vi på den nordlige halvkugle gennemgående nordøstlige vinde og på den sydlige halvkugle sydøstlige vinde.
Selvom disse naturens frygtindgydende hvirvler kan virke kolossale, kan de hver for sig betragtes som forholdsvis små forstyrrelser i det store globale vindsystem, der er en af de vigtigste drivkræfter i Jordens klima, bortset fra Solen. Uden vind vil der kort sagt ikke være noget klima. Hvert sekund bærer dette globale vindsystem således rundt på en energi svarende til energien produceret af alle verdens atomreaktorer i de næste 25 år.

Der er flere brede bånd rundt om Jorden med fremherskende vindsystemer. De er adskilt af mindre zoner med enten opstigende eller nedsynkende luft Retningen og placeringen af disse bånd varierer i løbet af året og afhænger af Solens indstråling og Jordens rotation. De tre primære cirkulationsceller kaldes Hadley celler, Ferrel celler og Polar celler.
På - eller tæt ved - Ækvator, hvor solindstrålingen er størst, varmes luften op ved overfladen og stiger op. Det skaber et bånd af lavtrykssystemer kendt som den Intertropiske konvergenszone (ITCZ). Zonen trækker luft ind fra subtroperne, og når den subtropiske luft når Ækvator opvarmes den og stiger til den øvre atmosfære (toppen af troposfæren, omkring 14 kilometer). Herfra flyder den horisontalt mod nord- og sydpolerne. Den opstigende luft ved Ækvator er den del af cirkulationssystemet, der kaldes Hadley cellen. Hadley cellens cirkulation stopper omkring 30 grader nord og syd, hvor luften synker ned mod Jorden igen.
Den nedsynkende del af Hadley cellen producerer et bånd af højtryk, der kaldes de subtropiske højtryk. Herfra bevæger luften sig i to retninger; tilbage mod Ækvators lavtryk eller mod Polarfrontens vandrende lavtryk i Ferrel celle-cirkulationen. Undervejs afbøjes luftstrømningerne af Corioliskraften, men det er en anden historie(kan læses side 9).

Koldfront og varmfront
Front=Grænsezone mellem forskellige luftmasser, typisk mellem varm og kold luft.
Varmfront= Vi taler om en varmfront, når en masse med varmere luft bevæger sig hen over et område, hvor luftmassen er kold. Varm luft er lettere end kold luft, så en varmfront kendes ved, at den varme luft løftes op over den kolde luft. hvide skyer (fjerskyer/cirrusskyer,) og blomkålsskyer.
som kan strække sig over tusinder af kvadratkilometer. Efterhånden som den varme luftmasse kommer tættere på, vil skydækket blive mere og mere massivt og komme tættere og tættere på jorden. Det ender som regel i let til moderat regn, der kan vare i flere timer.
Koldfront=Modsat varmfront vil det være en koldfront, når en kold luftmasse prøver at bevæge sig ind på en varm luftmasse. Som sagt er den kolde luft tungest, og den skubber sig ind under den varme lufts territorium. Det gør selve fronten mellem de to luftmasser mere stejl og skyerne løftes hurtigere og højere op. Tæt mur af mørke skyer. Dermed bliver de mindre stabile og der er basis for kortvarigt men intens regn – og der er sandsynlighed for torden. Fronten forsvinder hurtigt, og det bliver klart vejr

Polarfront=Zone, der adskiller polare og tropiske luftmasser. På polarfronten dannes de vandrende lavtryk, som præger Vesteuropas vejr. Vest for lavtrykkene vil vinden være nordlig, og den kolde luft trækkes sydover.

Okklusion=Oftest bevæger koldfronten i et frontsystem sig hurtigere end varmfronten, som derfor vil blive indhentet: Fronten okkluderer. Okklusioner giver sig oftest til kende som et smalt, langstrakt nedbørsområde

Kort fortalt!!
*Fronter opstår, når kold og varm luft mødes.
*En varmfront er, når den varme luft trænger ind over den kolde luft.
Det ender som regel med regn.
*En koldfront er, når den kolde luft trænger ind under den varme luft.
Der kommer som regel kraftige, men korte regnskyl
Begrebsliste

Kosmisk stråling= Partikler fra rummet bombarderer konstant jorden, og det er dette fænomen, der går under betegnelsen kosmisk stråling. Første gang fænomenet blev opdaget, var da man forsøgte at finde svar på spørgsmålet om, hvorfor strålingen på jorden var større end den burde være, i forhold til de dengang kendte kilder til baggrundsstråling. Først i 1900-tallet blev det observeret, via målinger fra en luftballon, at strålingen stiger, jo højere i himmellagene man befinder sig. På denne måde blev det konstateret, at der kommer stråling fra rummet - kosmisk stråling.
Siden dengang er forskningen blevet meget klogere på den kosmiske stråling. Det vides nu, at strålingen skyldes subatomare partikler med varierende energiladninger, fra nogle få mia. elektronvolt til 1020 elektronvolt Det er stjerners formation, evolution og eksplosion, der resulterer i strålingen, og specifikt supernovaeksplosioner er hovedkilden til kosmisk stråling.
Jetstrømme=JetstrømmeHvis man nu lod coriolis-kraften virke på en vind, der i teorien skulle blæse fra ækvator til nordpolen eller sydpolen, kommer man frem til at vinden på den nordlige halvkugle afbøjes til en vestenvind, og det samme sker på den sydlige halvkugle. Disse vinde findes i 5-15 kilometers højde og kaldes jetstrømme. De kan have hastigheder på 400 km/t. Områderne, hvor de her vestenvinde er, kaldes vestenvindsbælterne, og faktisk ligger Danmark i sådan et. Vinden i disse strømme er meget upålidelige og plaget af vandrende lavtryk, og det er dem, der skaber størstedelen af Danmarks nedbør.

 Man behøver ikke læse det hele men noget af det vil være rart:)

Sorry, har ikke overskud og energi nok til at gøre det herinde, det noget bras/kaos. Skal ku' arbejde med det i word eller lign. Det der vil jeg ikke være med til desværre.

Tror det ville være letter blot at læse det end at lave et helt debatforum...

#5. - Ja det vil det men hvis der også skal rettelser til så word tak! (:

Maiizen bare send den til mig i morgen så skal jeg nok kigge på den, og evt rette.

Mai, du kopierer bl. a. herfra:

http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/orkaner_-_vejrgudernes__hvirvlende_dans/orkaner2.htm

Og herfra:

http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/klimaet/undervisning/opgaver/default.asp?cid=3221

og herfra:

http://wiki.berlingske.dk/klima/Kosmisk_str%C3%A5ling

- Det er der vist ingen grund til at "rette" #6

Åh åh, den var straks værre....