psykoanalyse af diget Aftnerne var næsten de værste?

hvis du nu satte digtet ind havde vi en chance for at tolke det psykoanalytisk  i en fart .....

Har vedhæftet teksten.

mit bud er:

Hun sidder og tænker på alle de ting, som er godt i sit liv, og kan derfor ikke forstå hvorfor hun er så træt og utilfreds med det liv hun har. Selvom hun er så utilfreds, kan hun heller ikke finde ud af, hvad hun ellers skulle gøre for at få et bedre liv. Hun er den stille eksistens, som bare lader livets gang gå, uden selv at handle, og for alvor lave en forskel i sit liv.

Kvinden i teksten har fundet en mand, de har stiftet hjem, fået 2 børn og hvad skal der nu ske? Hun virker ikke særlig interesseret i sin mand men viser mere omsorg for børnene ” ….jo at det gik børnene godt at de voksede op, artede sig vel” – her ser vi stilstand = stagnation
Familien er en symmetriske ”to forsørger familie” både kvinden og hendes mand deles om forsørgerbyrden = det er ikke længere tale om at manden og kvinden indgår i komplementære roller, hvor manden tager sig af og forsørge familien, og kvinden står for hjemmet. Flere undersøgelser viser at vi aldrig har tilbragt mere tid sammen med vores børn end i dag – så det skyldes nok mere de høje idealer for familien. Hvor meget man prioritere børn i dag kommer til udtryk i begreberne ”trofæ-børn”: dvs. hvor man er stolt af dem, og et tegn på at familien fungere godt. Bl.a. ” …..at det gik børnene godt at de voksede op, artede sig vel” kvinden i teksten går også op i at de ”ydere” rammer skal være i orden ”og for børnenes skyld måtte de bo ordentligt så det var nødvendigt hun gik på arbejde hele dagen hver dag” for at kunne opfylde dette ”krav” er hun nød til at arbejde fuldtid, så de kan bo ordentlig. De er den gennemsnitlige, danske familie - Børnene opfører sig ordentligt og manden drikker ikke, alligevel er hun utilfreds med sin tilværelse. Den tidlige voksenalder dvs. i denne periode kommer kærligheden i centrum. Det ser vi ud fra hun giftede sig sikkert med Poul, mens de var unge, smukke og nyforelsket, og det tog dem ikke lang tid før de fik børn, hvilket kvindens mor, nok ikke rigtig kunne forstå: ”da hun skulle have den første havde hendes mor sagt at hun ingen ungdom fik” kvinden har ikke haft drømme i livet, så hun kan ikke se hvad det er moderen mente med det: ”ungdom hvad skulle hun bruge den til”
Hun tog bare den drøm, som alle andre drømte, og gjorde den til sin egen drøm, uden rigtig at have nogle mål for sig i livet, lever hun nu et liv, som føles tom og mangelfuldt. Hun har alt det hjertet kan begære hos den som ønsker en kernefamilie, men hun er ikke tilfreds. Hun har ellers en ægte kernefamilie, men hun er utilfreds, og hun kan ikke lide at hun er utilfreds, hun sidder og argumenterer for sig selv, at hun bør være glad, for hun har enhvers drømmefamilie. Kvinden i teksten er en stille eksistens, hun vil meget mere, men tager ikke skridtet videre for at blive lykkelig, pga. sin position som mor og kone.

Om det er den rigtige måde ved jeg ikke, men har gjort et forsøg :-)