Kemi
oxidationsmidler
Hej!
Har lige et spørgsmål: er både Beckmanns blanding og Tollens reagens oxidationsmidler? og hvad med 2,4-dinitrophenylhydrazine?
Svar #1
25. februar 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Beckmanns og Tollens er begge oxidationsmidler. 2,4-dinitrophenylhydrazin bruges til at påvise tilstedeværelsen af en carbonyl-gruppe og oxiderer altså ikke.
Svar #4
26. februar 2011 af Ultraviolet (Slettet)
Så det er det samme som en oxo-forbindelse?
Beckmanns blanding er en svovlsur opløsning af kaliumdichromat hvordan skal det forstås?
Svar #5
26. februar 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Ja, carbonylgruppen er en oxoforbindelse.
Kaliumdichromat opløst i svovlsyre.
Svar #6
26. februar 2011 af Ultraviolet (Slettet)
så hvis man arbejder med Beckmanns blanding skal man se på risiko- og sikkerhedsætningerne for kaliumdichromat og ikke for svovlsyre eller for dem begge?
Svar #7
26. februar 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Umiddelbart ville jeg se på flasken efter risikosætninger og mærkninger for netop Beckmanns blanding. Hvis der ikke står noget på flasken ville jeg som regel ikke arbejde med det.
Blandinger der er farlige på den ene eller på den anden måde, vil dog i langt størstedelen af tilfældene, have sine egne S/R-sætninger klistret på.
Lige en tilføjelse:
Grunden til, at jeg ikke ville kigge på sætningerne for stofferne separat er, at mange stoffer ændrer karakter, når det er reageret med andre stoffer. Forestil dig vi tager en blok med ren natrium. Kommer du det i vand, eksploderer det. Tager vi en blok med natriumchlorid, altså natrium der har reageret med chlorid, kan vi sagtens komme det i vand.
Svar #8
26. februar 2011 af Ultraviolet (Slettet)
#7: Så derfor ændrer svovlsyre karakter netop fordi det reagere med Beckmanns blanding og derfor er det udelukkende for Beckmanns blanding at man skal tjekke mærkningen, ikke?
Svar #9
26. februar 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Det reagerer ikke med Beckmanns blanding. Det reagerer med kaliumdichromat og skaber forskellige forbindelser, der kan virke oxiderende. Men ja, det ændrer karakteren og egenskaberne for opløsningen, og derfor kigger man efter mærkningen. Der vil sandsynligvis være nævnt ting, som også er at finde på flasken for svovlsyre, men der kan være tilføjelser som man lige skal have med, inden man begynder at arbejde med stoffet.
Skriv et svar til: oxidationsmidler
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
