Samfundsfag

Selviscenesættelse - AT

20. marts 2011 af Helenaa (Slettet) - Niveau: A-niveau

  Hej, (Dette blev en lang besked, jeg håber nogen vil læse den, for jeg har desperat brug for hjælp :))

Jeg har valgt at fokusere på selviscenesættelse i min AT opgave med fagene psykologi (C) og samfundsfag (A), og jeg håber på at kunne hente noget hjælp her på studieportalen fra nogen som har valgt samme emne og fag, eller nogen som kan vejlede mig - For jeg er kørt fast allerede fra starten.

Egentlig, synes jeg at fagene minder så meget om hinanden at det er svært at lave en klar skillegrænse. Jeg har prøvet at lave en problemformulering og nogle problemstillinger, men har fået at vide at det er lidt rodet, så jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, for jeg kan ikke komme videre og ordentligt igang med opgaven, hvilket frustrerer mig!

Min foreløbige problemformulering lyder således:

Hvilke konsekvenser har realityshows, såsom Paradise Hotel, for selviscenesættelsen?

(Denne fik jeg hjælp til af mine vejledere - men jeg synes den er svær at besvare, for det er vel som sådan ikke realityshows der har en indvirkning på selviscenesættelsen, men det stigene behov for selviscenesættelse som skaber realityshows....)

Jeg vil arbejde ud fra Blooms taxonomi, og har prøvet at lave lidt problemstillinger deraf, men det er godt nok svært når man er overladt så meget til sig selv - problemet er netop at jeg ikke kan finde ud af hvilke samfundsfaglige spørgsmål jeg skal lave, da det minder meget om de psykologiske, og derfor ved jeg ikke om de skal besvares ud fra sociologi eller psykologi. Men her er dem jeg har lavet indtil videre, som jeg har brug for lidt respons på, om der nogen jeg skal droppe etc.:

Hvad er selviscenesættelse?

Hvad er realityprogrammer?

- Hvad er Paradise Hotel?

Hvorfor har individet behov for at selviscenesætte sig selv?

Hvorfor vil TV sende programmerne?

Hvorfor bruges TV-programmer som springbræt til berømmelse?

-Jeg synes der mangler et spørgsmål som retter sig direkte mod samfundsfag samt noget analyserende og diskuterende som jeg ikke ved hvordan jeg skal formulere....

Jeg vil meget gerne se på noget narcissisme, men jeg ved ikke om det hører ind under de to fag jeg har valgt, eller om man så mere er ovre i noget old?

Er der nogen der kan sige mig hvilke teoretikere jeg skal bruge? Jeg fik at vide at det er godt at have to man kan holde op mod hinanden, og Giddens er selvfølgelig oplagt, men skal jeg da fokusere på arenaerne, eller?

Jeg håber I vil hjælpe mig - Jeg er ved at gå ud af mit gode skind.

Med venlig hilsen

Helena


Brugbart svar (1)

Svar #1
20. marts 2011 af NikolajOlsen

Giddens er oplagt, fordi hans teori om det senmoderne samfund også handler om individerne og den stigende individualisering. Et spørgsmål kunne jo være, hvordan det senmoderne samfund skaber eller danner grundlag for en højere grad af selviscenesættelse. Og så kan du jo kombinere det med et enkelt spørgsmål fra psykologi, f.eks. dit spørgsmål om, hvorfor individet har behov for at selviscenesætte sig selv.

Hvad angår dine problemstillinger, så synes jeg, at du har alt for mange. I mine øjne kunne du godt droppe de der definitionsproblemstillinger, altså "Hvad er...". Og så virker det som mangel på fokus, når du også vil undersøge, hvorfor tv vil sende programmerne, og hvorfor programmerne bruges som sprinbræt. Det er fint nok, hvis det er det, du vil, men så skal du sortere noget af det andet fra.

Hvad angår narcissisme, så tror jeg godt, det kan puttes ind under psykologi, men det kender jeg ikke godt nok til at kunne angive en teoretiker, du vil kunne bruge. Det kunne være fedt, hvis du kunne finde en, som sagde, at narcissisme er den grundlæggende del af menneskets natur. For så ville du kunne lave en god diskussion mellem ham og Giddens, vil jeg tro.

Men altså først og fremmest skal du sørge for fokus.


Svar #2
20. marts 2011 af Helenaa (Slettet)

Du har ret i at jeg har haft svært ved at finde fokus, hvilket er grunden til at jeg søger hjælp herinde. Mange tak for dit lange og uddybende svar :) Grunden til mine "Hvad er..." spørgsmål, er at mine vejledere syntes jeg skulle starte med at redegøre for selviscenesættelse og min case, for at have nogle redegørende spørgsmål. 

Ville jeg så kunne bruge disse problemstillinger som analyserende:

Hvordan danner det senmoderne samfund grundlag for en højere grad af selviscenesættelse? (Samf - Giddens)

Hvorfor har individet behov for at selviscenesætte sig selv? (Psyk - Narcissime/Giddens)

Hvordan kan diskussionsproblemstillingen lyde således at den dækker begge fag?

Vil du i øvrigt mene, at min problemformulering er fin nok? Jeg kan ikke finde ud af om den skal formuleres anderledes.. 

Mvh Helena :)


Brugbart svar (1)

Svar #3
20. marts 2011 af LineBjerre (Slettet)

Abraham Maslow og hans behovspyramide kunne du evt. godt få glæde af i din opgave.

Mht. narcissisme er Christopher Lasch værd at nævne


Svar #4
20. marts 2011 af Helenaa (Slettet)

Mange tak! Maslow har jeg faktisk aldrig hørt om, så det er da spændende.


Brugbart svar (1)

Svar #5
20. marts 2011 af NikolajOlsen

Hvad angår din problemformulering, så skriver du vist også selv, at det er svært at slutte kausalitet den vej. Det er måske snarere omvendt - hvordan er reality shows en konsekvens af stigende selviscenesættelse?, f.eks. Jeg synes godt den kunne ændres lidt, så det er mere klart, at du fokuserer både på individ og samfund.

Jeg har ikke umiddelbart et godt bud på en diskuterende problemstilling, hvor man inddrager begge fag, men jeg synes, det er rigtig vigtigt, at du netop kobler fagene sammen til sidst. Jeg tror, at du selv vil kunne komme på en, når du har arbejdet med stoffet.


Svar #6
20. marts 2011 af Helenaa (Slettet)

 Ja, jeg vil også mene at den skal omformuleres, og du har nok ret i det med det diskuterende spørgsmål - Jeg må hellere besvare det redegørende og analyserende først. Mange tak for hjælpen i hvert fald! :)


Brugbart svar (1)

Svar #7
27. maj 2011 af Fuchs (Slettet)

Hejsa ! jeg ved godt det er lang tid siden.
Men jeg skriver om det samme i AT ! så jeg ville lige høre hvordan det gik dig hvis du har været oppe i AT ?

Fuchs (:


Skriv et svar til: Selviscenesættelse - AT

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.