Psykologi

Selviscenesættelse - AT

20. marts 2011 af Helenaa (Slettet) - Niveau: C-niveau

  Hej, (Dette blev en lang besked, jeg håber nogen vil læse den, for jeg har desperat brug for hjælp :))

Jeg har valgt at fokusere på selviscenesættelse i min AT opgave med fagene psykologi (C) og samfundsfag (A), og jeg håber på at kunne hente noget hjælp her på studieportalen fra nogen som har valgt samme emne og fag, eller nogen som kan vejlede mig - For jeg er kørt fast allerede fra starten.

Egentlig, synes jeg at fagene minder så meget om hinanden at det er svært at lave en klar skillegrænse. Jeg har prøvet at lave en problemformulering og nogle problemstillinger, men har fået at vide at det er lidt rodet, så jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, for jeg kan ikke komme videre og ordentligt igang med opgaven, hvilket frustrerer mig!

Min foreløbige problemformulering lyder således:

Hvilke konsekvenser har realityshows, såsom Paradise Hotel, for selviscenesættelsen?

(Denne fik jeg hjælp til af mine vejledere - men jeg synes den er svær at besvare, for det er vel som sådan ikke realityshows der har en indvirkning på selviscenesættelsen, men det stigene behov for selviscenesættelse som skaber realityshows....)

Jeg vil arbejde ud fra Blooms taxonomi, og har prøvet at lave lidt problemstillinger deraf, men det er godt nok svært når man er overladt så meget til sig selv - problemet er netop at jeg ikke kan finde ud af hvilke samfundsfaglige spørgsmål jeg skal lave, da det minder meget om de psykologiske, og derfor ved jeg ikke om de skal besvares ud fra sociologi eller psykologi. Men her er dem jeg har lavet indtil videre, som jeg har brug for lidt respons på, om der nogen jeg skal droppe etc.:

Hvad er selviscenesættelse?

Hvad er realityprogrammer?

- Hvad er Paradise Hotel?

Hvorfor har individet behov for at selviscenesætte sig selv?

Hvorfor vil TV sende programmerne?

Hvorfor bruges TV-programmer som springbræt til berømmelse?

-Jeg synes der mangler et spørgsmål som retter sig direkte mod samfundsfag samt noget analyserende og diskuterende som jeg ikke ved hvordan jeg skal formulere....

Jeg vil meget gerne se på noget narcissisme, men jeg ved ikke om det hører ind under de to fag jeg har valgt, eller om man så mere er ovre i noget old?

Er der nogen der kan sige mig hvilke teoretikere jeg skal bruge? Jeg fik at vide at det er godt at have to man kan holde op mod hinanden, og Giddens er selvfølgelig oplagt, men skal jeg da fokusere på arenaerne, eller?

Jeg håber I vil hjælpe mig - Jeg er ved at gå ud af mit gode skind.

Med venlig hilsen

Helena


Brugbart svar (2)

Svar #1
20. marts 2011 af Nowicki (Slettet)

 Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men da jeg læste dit indlæg kom jeg til at tænke på de unge mødre.

For noget tid siden var der en forsker (spørg mig ikke hvem, men det kan sikkert undersøges) der udtalte at programmer som de unge mødre har haft den effekt på ungdommen at man nu, gerne vil være ung mor, for at kunne være med i programmet.

Der findes altså teenagere, der går ud og bliver gravide med vilje, for at kunne medvirke.. Det er en ret skræmmende tanke :-)

Ang diskussion, kan man jo diskutere om det er samfundets behov for at se denne slags programmer, eller menneskets behov for selviscenesættelse der gør udfaldet :)

Håber det var lidt inspiration :)


Svar #2
20. marts 2011 af Helenaa (Slettet)

 Interessant at arbejde med de unge mødre som case. Jeg må lige finde noget tilpassende materiale som de du snakker om :)

Om det er samfundets behov ville så skulle besvares ud fra en samfundsfaglig synsvinkel, og om det er menneskets behov ville skulle ses ud fra en psykologisk synsvinkel, ikke? :) Evt. om menneskets behov for selviscenesættelse er steget i takt med den senmoderne samfundsudvikling...

Det gav bestemt inspiration, mange tak!


Brugbart svar (2)

Svar #3
22. marts 2011 af idafiggaard (Slettet)

 kig i psykologiens veje


Svar #4
22. marts 2011 af Helenaa (Slettet)

 Jeg har læst kapitel 17 på print, det hjalp. Men jeg kan ikke få fat i selve bogen. Men tak.


Brugbart svar (2)

Svar #5
30. marts 2011 af 1karen1 (Slettet)

Jeg har om præcis det samme. fag og det hele :)
Med fokus på paradise hotel og deltagernes iscenesættelse.

Mit samfundsfaglige spørgsmål er: redegør for det senmoderne samfund.
Ved ikke om det kan hjælpe??


Svar #6
30. marts 2011 af Helenaa (Slettet)

 Tak, det har jeg også i redegørende. I analyserende har jeg: Hvordan og hvorfor har det senmoderne samfund ændret vilkårene for identitetsdannelsen. :)


Skriv et svar til: Selviscenesættelse - AT

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.