Fysik

Småopgaver inden skriftlig FYS

15. maj 2005 af Bredkjær (Slettet)
Har nogle få tvivlspunkter inden min FYS-eksamen på Onsdag...

1)
Forud for opgaven er bestemt, at laserstrålen udsender fotoner med energierne 1,88*10^-20J.

Laserstrålen afsætter energi i vævet med effekten 60W. Laserstrålen har en diameter på 0,40mm, og den flyttes hen over vævet med hastigheden 2,0cm/s. Ved legemestemperatur skal vævet tilføres 2,4kJ pr. gram for, at fordampe.
Vurder hvor dybt laserstrålen skærer i vævet.

2)
Forud for opgaven er bestemt, at længden af snoren er 11.00m, massen 32.86kg, og farten hvormed kuglen passerer midterstillingen 0,75m/s.

Idet kuglen passerer midterstillingen kan dens bevægelse betragtes som en cirkelbevægelse med konstant fart.
Bestem størrelsen af den resulterende kraft og størrelsen af snorkraften i det øjeblik, kuglen passerer midterstillingen.

I behøver selvfølgelig ikke, at regne resultaterne ud, men et par hints ville være dejligt!

Mvh Mathias

Brugbart svar (0)

Svar #1
15. maj 2005 af Epsilon (Slettet)

ad 2)
Siden du står og skal til eksamen i fysik, vil jeg i al ubeskedenhed anbefale, at du gennemlæser besvarelsen af opgave 4 og den efterfølgende kommentar i denne vejledende besvarelse;

https://www.studieportalen.dk/opg/ungdomsopg.php?o=3841

//Singularity

Svar #2
15. maj 2005 af Bredkjær (Slettet)

Mange tak... Har nu hentet jeres vejledende besvarelser, og vil anvende dem på de matchende opgavesæt fra www.uvm.dk!

Har du nogen ide om hvorledes 1) løses?

Mvh Mathias

Brugbart svar (0)

Svar #3
15. maj 2005 af Epsilon (Slettet)

#2: Ja, men eftersom du reelt fik en vejledende løsning til 2), synes jeg, at du skal give 1) en chance.

Er du stadigvæk på bar bund efter at have forsøgt, så henvend dig igen. Så kan vi eventuelt snakke nærmere om opgaven.

//Singularity

Svar #4
15. maj 2005 af Bredkjær (Slettet)

Hej igen... Kan simpelthen ikke få noget fornuftigt ud af opgaven!

Har beregnet det bestrålede areal til:
2mm*0,040mm+pi*(0,02)^2=0,08126cm^2

Dermed bliver en cm^2 betrålet med:
60J/0,08126cm^2=738,37J

Hvilket forbrænder ca:
740J/2400J/g=0,31g

Tror jeg har lokket mig selv ud på et sidespor med denne opgave! Kan hverken hitte hoved eller hale på den... :S

Mvh Mathias

Brugbart svar (0)

Svar #5
15. maj 2005 af Epsilon (Slettet)

#4: Det er nu slet ikke helt i skoven, hvad du har fundet ud af. Lad os gennemgå opgaven i detaljer.

Spørgsmål b) lyder:

" Vurdér, hvor dybt laserstrålen skærer i vævet "

En vurdering består i, at man gør sig nogle kvalificerede overvejelser, der munder ud i rimelige approksimationer (tilnærmelser), som efterfølgende benyttes til at besvare spørgsmålet.

Vejledende forslag til besvarelse af spørgsmål b);

" Vi benytter en model, hvor det antages, at strålens effekt afsættes jævnt over det bestrålede område. I løbet af et sekund bestråles arealet

A = (2.0cm)*(0.040cm) + pi*(0.040cm/2)^2 =
0.08125...cm^2 ~ 0.081cm^2

Effekten afsættes jævnt, så den afsatte energi per areal er

E/A = (60W)/(0.08125...cm^2) =
738.40...J/cm^2 ~ 0.74kJ/cm^2

Vævets densitet er rho = 0.95g/cm^3, og fordampningsvarmen for vævet er L = 2.4kJ/g. Fordampningsvarmen per volumenenhed er således

L*rho = (2.4kJ/g)*(0.95g/cm^3) = 2.28kJ/cm^3 ~ 2.3kJ/cm^3

En vurdering af skæredybden d er dermed

d = (E/A)/(L*rho) = (0.738...kJ/cm^2)/(2.28kJ/cm^3) =
0.323...cm ~ 3.2mm

hvilket virker meget plausibelt.

//Singularity

Brugbart svar (0)

Svar #6
15. maj 2005 af Epsilon (Slettet)

#5: Rettelse:

Effekten afsættes jævnt, så den afsatte energi per areal per sekund er

E/A = (60J)/(0.08125...cm^2) =
738.40...J/cm^2 ~ 0.74kJ/cm^2

//Singularity

Svar #7
15. maj 2005 af Bredkjær (Slettet)

Mange tak for hjælpen herr!

Dejligt, at få disse ting på plads INDEN på Onsdag...

Er bare ikke så trænet i opgaveregning, eftersom vi har haft langt mere vægt på rapportskrivning! :(

Mvh Mathias

Skriv et svar til: Småopgaver inden skriftlig FYS

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.